It's where my demons hide

Twenty-five

Ask's synvinkel; 

Jeg åbnede mine øjne og mærket hvor øm jeg var overalt. "Ask!" Jeg blev overrasket over at hører min søster Karmas stemme, hun var ved siden af min seng og græd sine øjne ud. "Oi du er vågnet" Sagde Lovel glad, "Velkommen tilbage du" Sagde Halt og smilede til mig. "Kid, det var skræmmende" Sagde Gracy med et grin. "Glad for du er stadig er i live" Sagde Lucian og smilede lettet. "Jeg sagde jo han ville klare det" Tsk'et Ajax, "Du klaret det Ask, han er væk" Galen's stemme gjorde det klart for mig at det ikke havde været en drøm. 

Jeg rynkede mine øjenbryn, selvom jeg var meget glad for at se og hører dem allesammen. Kunne jeg ikke lad vær med at undre mig over hvor fuck Seth er. Jeg rullede med mine øjne og tsk'et af mig selv. 

Selvfølgelig er han her ikke, alt det der flirteri, klammeri og hvad end man kalder det, det var en joke, en leg. Ved ikke hvorfor det overrasker mig en smule. "Glad for at du er vågnet igen, min egen snefnug" Jeg drejede mit hoved hurtigt mod ham, han så træt ud, som om han ikke har sovet i flere dage. Folk forlod rummet langsomt men Seth blev hvor han stod. Han gjorde ikke en hentydning til at komme tættere på, han står stadig ved døren og bare kigger på mig. 

"Sovet godt?" Jeg svarede ham ikke i stedet sagde jeg: "Ikke noget elsker dig snefnug og jeg var så bange for at miste dig? Eller lignende?" "Skuffet?" Jeg trak på skuldrene og kiggede væk fra ham. Der var stilhed mellem os, men så brød han den. 

"Jeg elsker dig snefnug men du tror aldrig på mig, men da du forsvandt.. Gik jeg i spåner. Jeg var slet ikke mig selv, jeg var ikke selvsikker eller sarkastisk. Jeg kunne ikke sove, alkohol havde aldrig smagt bedre, jeg var frustreret og kunne ikke finde ro" Jeg kunne hører hans fødder komme tættere på. 

"Du er noget af det bedste der er sket for mig.. Jeg elsker dig Ask og det gør jeg virkelig så lad vær med at rulle med øjnene" Han satte sig på sengen og vi kiggede hinanden i øjnene. Han tog fat i min ene hånd og sendte mig et smil. "Jeg har dig Ask" Lovet han mig, og det var først der jeg lagde mærk til hvor stille der faktisk var, der var intet der irriteret mig. Jeg havde det.. Fantastisk.

"Okay?" "Okay." Jeg satte mig op og krammet ham, Seth var meget overrasket men krammet mig tilbage. 

~~~~~~~~~~~~

"På benene igen ser jeg" Sagde Ajax og smilede til mig, jeg nikkede. Seth kyssede mig i håret før han gik hen til Rex for at snakke med ham. "Seth, hva?" Sagde han, jeg kiggede på ham "Han er ikke den værste" Ajax grinede og rystede på hovedet. "Ikke den værste, yeah det giver jeg dig ret i" ".. Hvad med Kenzo" Ajax stoppet med at smile. "Han er stadig i live selvom det er imod Seth's vilje. Det tog faktisk lang tid at overtale ham til at lad ham leve. Men.. Jeg havde ondt af ham og jeg ved jeg ikke burde havde ondt af ham. Men altså jeg så hans fortid og når jeg kigger på ham ser jeg bare en knust lille dreng. Han sidder i et fængsel i lænker og jeg ved ikke om det er bedre men-" "Tak" Han så forvirret ud. "Huh?" "Jeg har aldrig haft noget imod ham, det har Galen hellere ikke. Jeg kunne faktisk godt lide ham og stadig.. Jeg forstår godt hvad han gjorde og jeg ville lyve hvis jeg siger jeg ikke ville havde gjort det samme" "Det var mange ord Ask" Jeg nikkede og så Galen snakke med Karma og Lovel. 

"Heyh Snefnug? Pandekager eller vafler? Rex laver maden~" "Det har jeg aldrig sagt ja til" Tsk'et Rex og jeg kunne ikke lad vær med at smile. 

Yeah.. Jeg har det godt. 

//Det var det sidste kapitel Ö//