Jeg går hen ad fortovet. Side om side med en fyr jeg knap nok kender. Det eneste jeg er 100% sikker på er, at han hedder Owen Brooks. En dreng med midterskilning, kønne øjne og garanteret en sixpack under den hvide trøje.
Her er stille, og jeg er sikker på, at han også prøver at finde noget vi kan snakke om, men det er ik så nemt, som man skulle tro. Emnet kunne være for akavet, for underligt eller måske for spontant. Hvis det var for akavet, ville det være at snakke om mens, - en af verdens værste ting - for underligt ville være at snakke om man bedst kan lide grønne bananer eller gule plettede bananer, - faktisk bare ingen af delene! Bvadr bananer er klamme! Og også en af verdens værste ting - og sidst men ikke mindst noget alt for spontant. Noget spontant ville være at snakke om vejret. Like wtf! Hvem snakker om vejret, det er kun kongelige, som gør sådan noget, og sidst jeg tjekkede, så boede jeg ikke i et palads fyldt med butlere, tjenestepiger og originale Picasso malerier, som ligner en hund, der skal kaste en gulerod op. Tværtimod.
"Det er her." Siger Owen og vender hovedet mod huset. Jeg kigger på huset, og ser et sødt hus, som er bygget af gule mursten med sort tag. Haven er hyggelig. Den har mange blomster, hvilket jeg godt kan lig. Det er der ik hos mig. Vores have er ik særlig 'velplejet'. Det bliver den højst sandsynligt heller aldrig.
Der er en låge man skal igennem først. Han åbner, og jeg træder usikkert ind. Der er lavet en sti, der fører op til hoveddøren. Han lukker lågen og vi bevæger os langsomt op mod huset. Han låser op og siger: "Damerne først." Og vifter formelt med hånden. Jeg kigger skeptisk på ham. Er det her et hemmeligt bagholdsangreb? Det er garanteret bare for at kunne glo på min røv.
Jeg træder ind og en duft af hjem rammer mig. Her dufter hjemligt? Her ser også hjemligt ud. Der er tonsvis af drengesko på skoreolen og alt for mange jakker. Tror aldrig at jeg har set så mange jakker i en entre. Jeg tager vagtsom min jakke af og hænger den på det stativ der, hvor man hænger jakker på. Har det overhovedet et navn? Jeg tager også mine Vans af. Owen gør det præcis samme som mig bare meget mere afslappet.
"Er du sulten?" Spørg han og går imod det, jeg vil gætte på er køkkenet. "Altid," Svarer jeg og går efter Owen "Hvad har i af mad?" Han stikker hovedet ind i køleskabet og kigger. "Vi har bananer, frik-" "Ad, ad, ad, ad, ad og endnu mere ad! Bananer er så klamme!" Udbryder jeg, der han siger bananer. Det klammeste i verden.
"Bananer er det bedste nogensinde!" Svarer han fornærmet og tager en banan ud af køleskabet. Han spiser den i 3 bider! Jeg ville ikke engang kunne få en halv bid taget, inden jeg brækker mig. Jeg laver ørle-lyde og siger: "Det værste er, at du har dem i køleskabet! Hvad er der galt med dig?"
"Jeg sværger, bananer er bedre kolde! Det smager meget bedre end, når de er lune!" Jeg ryster bare på hovedet. Der er noget seriøst galt med den fyr! "Jeg har INGEN appetit nu! Hvad har du gjort ved mig? Det har jeg altid! Jeg har altid appetit!" Owen griner bare. Han griner bare af mig! Jeg er altså seriøs. Han kigger i køleskabet igen, for han har vist indset, at jeg ik spiser nogle bananer.
"Kan du lig lasagne?" Jeg spærrer øjnene vidt op og slår hænderne ned med et hård klask på bordet. "Om jeg kan? Det er min livret!" Han griner over min reaktion og tager lasagne ud af køleskabet. Han putter det i mikroovnen og sætter sig overfor mig.
"Burde vi ik' lære hinanden at kende, før vi begynder på det her projekt?" Spørg han og kigger på mig med øjne, der prøver at regne mig ud. Jeg tænker og kommer til den konklusion, at det er en god ide. Det betyder at jeg ik skal lave lektier i dag, hehe. Jeg nikker hurtigt, fordi jeg indser, at han ik' kan læse mine tanker og vide, om jeg har sagt ja.
"Betyder det her at vi kan se Netflix nu?" Spørg jeg meget håbefuldt. "Selvfølgelig!" Svarer han monotont og kigger ned på sine hænder. *Biiiiiiiiiib* Skriger mikroovnen og jeg falder ned på gulvet. "Dumme mikroovn." Mumler jeg lavt. Jeg kigger op på Owen, der tydeligvis er ved at dø af grin. Sådan en ged. Nu har jeg ondt i røven, så det er jo great.
"Skal vi gå ind i stuen og se Netflix, mens du spiser og har ondt i røven?" Spørg han, mens jeg kigger ondt på ham. "Du er ond," Svarer jeg og går efter ham ind i stuen med min elskede lasagne.
Owen er cute, enig? Godt ellers er vi ik' venner længere. Jeg har lige pakket min storebrors fødselsdag gave ind og jeg kan bare sige jer. I WANT IT! Har givet ham toffifee og jeg er bare verdens bedste lillesøstere, enig? Mange tak:))
Spørgsmål: Har i nogle søskende? Hvis ja, hvor gamle er de? Hvor mange søstre og hvor mange brødre? Ooof jeg er egentlig nysgerrig. (MIG: Jeg har 3 storebrødre. En på 21, den anden på 18 og den sidste fylder 17 på tirsdag-
Hvad er jeres livret?
Har i husket og vpote for mig, så jeg bliver glad? Ej jk behøves ik', men det gør dog min dag 10x bedre at se nogle har voted på MDS-
XOXO
Udgivet d. 23 februar
YOU ARE READING
My Dad's Secret | ✔️
Teen Fiction//UDDRAG// Et bang lyder, der han smadrer hånden ind i de gule mursten. Blodet drypper langsomt ned fra hans hånd. Blodet efterlader et mærke på muren som han slår igen. Og igen. Og igen. Og det forsætter. Det giver mig et chok for hvert slag, han s...