//UDDRAG//
Et bang lyder, der han smadrer hånden ind i de gule mursten. Blodet drypper langsomt ned fra hans hånd. Blodet efterlader et mærke på muren som han slår igen. Og igen. Og igen. Og det forsætter. Det giver mig et chok for hvert slag, han s...
Han går derhen med hurtige skridt og nærmest flår den ud ad deres hænder. Han går roligere hen til mig og aflevere den. Fuck, hvor er det her pinligt. Barbierne kommer til at drille mig med det her resten af mit high school liv. Kan jeg ik bare droppe ud af helvede? Alt ville blive så meget nemmere. Jeg ville kunne se mere Netflix, og stalk Noah Centineo endnu mere end jeg allerede gør.
"Den her tilhører vist dig." Siger han med den mest fantastiske stemme jeg nogensinde har hørt, sådan en stemme der kan gøre alle piger bløde i knæene - inklusiv mig. Han blinker med det ene øje, ik på den frække måde, - som i fuck du er lækker - men på en måde der viser medlidenhed, på en måde. Han har et blik i øjnene, der er uforklarligt. Han har nøddebrune øjne med et glimt af grøn. Nok de pæneste øjne jeg nogensinde har set. Den slags øjne man kan drukne sig i til evig tid.
Jeg har nok nær studeret hans ansigt lidt for længe, for han rømmer sig. Jeg laver en underlig lyd, hvor jeg puster luften ud af næsen. Jeg kigger mig omkring, for at undgå øjenkontakt. Jeg kan mærke at han kigger på mig. Folk er heldigvis gået videre med hvad de laver. Det ville være vold akavet, hvis de ik var.
"Uhm... Jeg må hellere få samlet mine ting op." Siger jeg med den mest akavede tone jeg nogensinde har sagt noget i. Jeg sætter mig på hug og begynder samle mine ting op. Ham den lækre fyr sætter sig på hug over for mig og begynder at tage mine bøger op. Hvorfor er han så sød overfor mig? Og vigtigst af alt, hvorfor fuck hjælper han mig? Det er jo ik første gang at sådan noget er sket, bare ik det med tamponen og min mini toilettaske. Mit gæt er at han nok bare vil i bukserne på mig. Han kunne godt ligne en dreng der ik tænker på andet end at komme i bukserne på pigerne. Han kan sikkert ik vente med at gå igang. Kimberly stop, du skal ik tænke sådan, du har lige mødt ham!
"Mit navn er Nathan Wright, jeg er ny." Siger ham den lækre fyr, der så hedder Nathan. Hvorfor snakker han til mig? Jeg er jo bare den ensomme taber Kimberly. "Og jeg er den ensomme taber Kimberly." Siger jeg, løfter øjenbrynene og lægger vægten over på mit højre ben for at få fat på en notesbog. Vi rejser os begge eftersom vi jo har siddet på hug og samlet mine ting op. Han rækker mig tingene, og jeg propper det hele ned i min Fjallraven Kånken taske, der er babyblå.
"Hvorfor snakker du egentlig med mig? Du behøver ik have ondt af mig, det har ingen." Jeg siger det sidste lavere og mumler det lidt mere ud. Han rynker øjenbrynene og kigger på mig med medlidenhed i øjnene.
"Du er hverken en taber eller ensom, jeg er jo din nye ven." siger Nathan med hans fantastiske stemme. Føj hvor er han lækker. Er han en alien? Det er jo umuligt for et menneske at være så attraktiv. Altså selv hans fucking ryg er attraktiv. "Er du sikker på at du vil være min ven? Jeg ender jo med at trække dig ned i hierarkiet." Svarer jeg Nathan med en smule tristhed i stemmen. Han trækker mig ind i et let kram som jeg føler meget er meget kvælende. Jeg er ik så god til nærkontakt, men med nogle er jeg okay med nærkontakt. Bare ik særlig mange.
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
I burde være meget taknemmelige, for mig lige nu. Jeg ville først have uploadet onsdag, men havde lige lyst til at uploade, så there you go!
Spørgsmål: Kender i en pæn blond fyr? Er sygt desperat efter at finde en!
