//UDDRAG//
Et bang lyder, der han smadrer hånden ind i de gule mursten. Blodet drypper langsomt ned fra hans hånd. Blodet efterlader et mærke på muren som han slår igen. Og igen. Og igen. Og det forsætter. Det giver mig et chok for hvert slag, han s...
Ukrudtet går op gennem fortovets fliser. Jeg forestiller mig, at det er Nathans ansigt, mens jeg går og træder det ned. Hvordan kunne han sige det? Det eneste jeg respektere den mand for er, at han ikke tog kondom på, der han kneppede din mor, er det eneste jeg har tænkt på hele vejen hjemad. Jeg er stadig i tvivl om han faktisk mente det eller om han bare sagde det i vrede. Uanset hvad, så burde han ikke sige den slags!
Jeg låser hoveddøren op og tager mit overtøj af. Eller måske er det mig, der overreagere som en sindssyg kælling? Det er det nok, dammit. Hvorfor overreagere jeg altid? Nej Kimberly, du overreagere ikke! Han burde ikke sige den slags og sådan er det bare, bum, lukket, slut. Ikke tænk mere på det. Jeg træder ind i køkkenet. Hvorfor er her så stille? Mine øjne lander på en seddel midt på køkkenbordet. Jeg samler den op og begynder at læse:
Undskyld for alt jeg har gjort, undskyld Tessa for at jeg rørte dig på den måde jeg gjorde, Undskyld Kim for at jeg har været så voldelig mod dig.
Jeg ved godt, at jeg har været verdens værste far og jeg ved også godt, at jeg aldrig vil kunne gøre det godt igen, også selvom jeg prøvede alt, hvad jeg kunne, så ville det aldrig være nok. For jeg har puttet jer i så meget smerte, så uendeligt meget smerte og jeg har angret over det hver evig eneste dag. Det kan godt være, at man ikke skulle tro det, men jeg elsker jer så meget!
Det skulle man ikke tro, hmpf.
Så meget, at jeg gør det her for jeres skyld. Jeg vil ikke volde mere smerte i jeres liv, jeg vil ikke Du vil ikke hvad? Hvorfor fuck skal papiret også lige være vådt der? Vent, er det tårer? Jeg kan ane et farvel, jeg elsker jer! til sidst, men ikke mere end det. Hvorfor har han skrevet det her brev? Har han- Hvor er han? Hvor? Jeg løber ned til soveværelset. Han er ikke her. Løber mod stuen, han er heller ikke her.
"Far, hvor er du?!" Jeg råber det, nej, skriger det. Et brag i det fjerne høres lavt. Garagen!
"Far!" Jeg åbner garagedøren. Jeg møder min far, men ikke min levende far. Min far, der hænger i et reb fra taget! Det her er ikke sandt, det kan ikke passe, det er umuligt! Jeg sætter mig med knæene op under hagen på det kolde stengulv. Lader tårerne trille ned.
"Nej, nej, NEJ!" Jeg slår mod gulvet indtil blodet drypper af mine knoer. Hvordan? Han skrev at han ikke ville påføre os, mig mere smerte. Men alligevel tager han sit eget liv! Jeg skriger, skriger så højt at man kan høre mig inden for 5 kilometers afstand. Men jeg er ligeglad, ligeglad med hvad naboerne tænker, ligeglad med hvad alle fucking tænker. Hvorfor gjorde han det? Hvorfor?
Jeg tager min mobil op af lommen, trykker på Tessas nummer og skriver en besked:
Kom hjem, lige nu!
Og trykker send. Bagefter trykker jeg ring op til Nathan. Den bipper 3 gange, før han tager den. Det er 3 gange for meget.
"Kim, du kan ikke forestille dig, hvor glad jeg er for at du ringede!" Jeg hulker ved lyden af hans glade stemme. "Kimberly, hvad er der sket?" Hans stemme ændrer sig fra glad til bekymret hurtigere end lynet.
"H-han..."
"Har han slået dig igen, Kimberly?" Jeg prøver at fremstamme ord, men min hals snører sig sammen. "Har din far slået dig igen?" Jeg svarer ikke."Kimberly Nelson, nu giver du mig et svar; har han slået dig?"
Jeg tager en dyb indånding: "Han har taget livet af sig selv." Der bliver stille i den anden.
"Kimberly, hvor er du?" Det er Tessa, hun må være kommet hjem.
"2 sekunder!" Råber jeg til hende.
"Nathan, jeg bliver nødt til at smutte, opdatere dig senere! Farvel!"
"Men kimber-" Jeg trykker på den røde telefon, så jeg ender opkaldet og går Tessa i møde. Husker at lukke døren til garagen. Hun skal læse brevet, før hun ser ham. Det tror jeg er det bedste for hende.
"Du skal læse det her, for du kommer ind i garagen." Jeg rækker hende papiret sammenfoldet. Hun tager forsigtigt imod det med et skeptisk blik.
"Kimberly, du skræmmer mig lige nu." Hun åbner brevet med let hånd. Hendes øjne går ned af papiret, og op igen. Hun læser det igen og igen.
"Er han... du ved... har han gjort det?" Siger hun med en skælvende, usikker stemme. Jeg nikker stille. "Har du ringet 112?" Fuck...
"Nej, det har jeg glemt." Jeg fumler med mine hænderne. "Jeg ringer nu, så kan du gå ind til... far?" Hun nikker og går mod garagen. Hun kigger på mig lige inden, hun åbner døren med et fortvivlet, såret blik, hvor hun derefter lukker døren.
Jeg tager min mobil op af lommen og ringer op, "Det er alarmcentralen, hvad kan jeg hjælpe med?"
"Min far har begået selvmord."
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
GLÆDELIG 4. ADVENT!!!! Jeg har været i kirke i dag pga. jeg skal konfirmeres til foråret. Jeg glæder mig sindssygt meget!!!
