//UDDRAG//
Et bang lyder, der han smadrer hånden ind i de gule mursten. Blodet drypper langsomt ned fra hans hånd. Blodet efterlader et mærke på muren som han slår igen. Og igen. Og igen. Og det forsætter. Det giver mig et chok for hvert slag, han s...
"Klar." Bekræfter jeg. Vi træder ind i huset. Basen dunker, så man kan mærke det i gulvet. Alle danser og her er varmt. Hormonerne kan næsten lugtes i luften, eller så er det bare bræk, alkohol og sved her lugter af. Jeg trækker ned i min korte røde kjole. Lia valgte den, hun synes, at min sidste fredag i Chicago skulle være speciel, så derfor skulle kjolen jo også være speciel - og kort.
En lækker, men nørdet dreng kommer gående forbi med en plade, hvor en hel del shots befinder sig på. Jeg tager 2 og rækker det ene til Lia, der i sin sorte kjole står og stråler. Hun ser smuk ud som altid. Drengen giver os et irriteret blik, men vi er ligeglade. For vi vil være wasted, og jo før vi bliver det, jo bedre.
"Skål." Siger vi i kor og slår de små, plastik shotglas mod hinanden, inden vi bunder. Det smager hæsligt. Lias ansigt former sig i en grimasse, jeg aldrig har set før. Eller hellere aldrig kunne forestille mig for den sags skyld.
"Bvadr," Siger hun og ryster på hovedet. "Jeg skal have noget til at skylde smagen væk med." Så vi går ud i køkkenet. Der er linet alkohol og snacks op på et spisebord. Lia hælder en drink op til os begge.
"Hvad er det?" Spørger jeg nysgerrigt med øjnene på den lyserøde drink. Den dufter af jordbær og noget stærkt alkohol. Måske rom eller vodka?
"Strawberry daiquiri," Hun sipper til den. "Og der er lige præcis den rigtige mængde rom i!" Tilføjer hun begejstret, inden hun trækker mig med ind i stuen - altså dansegulvet. Vi slår os løs. Mine øjne befinder sig på Nathan. Han ser fantastisk ud, men det er ikke derfor mine øjne ikke kan forlade ham og hans irriterende, smukke ansigt. Chloe danser tæt, - og frækt - op ad ham, så hendes viskestykke-kjole knap nok dækker noget længere. Men han gør intet imod det. Han står bare og stirrer ud i luften, selvom han burde gøre noget. Vi er trods alt stadig kærester. Tror jeg da. Jeg danser videre i håbet om, at hun snart stopper.
Men næ nej. Chloe tager fat om Nathans hage og trækker ham tættere ind mod hende. Han gør ingen modstand. Hun kysser ham. Hun kysser ham. Nej, nej, nej. Jeg stormer ud i haven. Han gjorde intet fucking imod! Han ved da, hvor meget jeg hader den kælling! Gør han det bare for at gøre mig jaloux eller sådan noget shit?! Urgh. En enkelt ensom tåre triller ned af min kind.
"Kimberly!" Det er Nathans stemme. Jeg sætter mig med knæene trukket op til brystet op af et træ og stortuder. Tårerne triller om kap ned af mine kinder. De vil ikke stoppe. Nathan står foran mig med hænderne hvilende på hofterne.
"Fuck af helvedes til!" Kvækker jeg grådkvalt. Men han nægter. Den store, irriterende, klamme, besværlige, trættende pestilens bliver stående foran mig.
"Gå dog for fanden ind og kys med hende igen!" Jeg råber af ham. "Vi var vist aldrig rigtig sammen alligevel." Tilføjer jeg spydigt. Det ser ud til at gøre mere ondt på ham end på mig. Men hvem er det, der spredte rygter om den anden? Hvem var det, der lige har set sin kæreste kysse en anden pige? Hov, det er vist mig alle de ting er gået ud over! Han burde kun have dårlig samvittighed, og intet fucking andet. Han er mundlam. Siger ikke et eneste ord, men står bare.
"Jeg flytter alligevel til New York på søndag." Mumler jeg beroligende til mig selv. Men Nathan hører det.
"Hvad gør du?!" Hans blik er såret, men på samme tid rasende. Jeg rejser mig op fra det våde græs. Jeg sad vist i noget pis, tror jeg. Lige meget. Mit blik låser sig med Nathans.
"Du hørte mig godt. Jeg flytter til New York på mandag." Han skal til at sige noget, men jeg afbryder ham. "Og du skal ikke komme ud i lufthavnen!" Han kigger tvivlende og skuffet på mig. "Forstået?" Spørg jeg spydigt med en fast, hård stemme.
"Ja." Han kigger såret på mig. Nu ved han, hvordan jeg har det indeni, såret. Jeg løber, vaklende ind til Lia og efterlader Nathan ude i kulden. Nu skal der bundes glas og jo hurtigere, jo bedre.
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Det her er andet sidste kapitel på MDS. Næste kapitel er det SIDSTE. Jeg troede legit ikke, at jeg nogensinde ville sige det. IHHHHHHHHH. Jeg regner med at lægge sidste kapitel ud FREDAG; altså d. 14. februar 2020 AKA valentinesdag...
Jeg er ved at blive syg, ik'? Min næse løber og min hals er lige så tør som Sahara... Og jeg skal ud at løbe med en veninde i morgen, men ved ikke om jeg bliver nødt til at aflyse :(
Nu er jeg gået igang med en novellesamling, for jeg kan tydeligvis ikke holde mig til en histr
