//UDDRAG//
Et bang lyder, der han smadrer hånden ind i de gule mursten. Blodet drypper langsomt ned fra hans hånd. Blodet efterlader et mærke på muren som han slår igen. Og igen. Og igen. Og det forsætter. Det giver mig et chok for hvert slag, han s...
"Stop for helvede!" Råber jeg igennem den dæmpede musik. Folk står med deres mobiler og filmer det. Mig, der panisk prøvet at få dem til at stoppe, mens de bliver ved. Hvis det her gå viralt, så dræber jeg alle, der har lagt det op og delt det. Lige efter jeg har dræbt Owen for at ødelægge Nathans ansigt. Selvom det her næsten lige er startet, så ser Nathans ansigt alligevel virkelig lort ud, hvis man tager i betragtning af, at han altid er lækker. Hans underlæbe er flækket og man kan se hans ene øje allerede er ved at blive blåt. Et undercut kommer fra Nathan, så man hører et knæk fra Owens næse. Den er brækket. Det er helt klart. Owen vakler bagud i forskrækkelse og lige ind i Connors arme. Connor flår ham nærmest væk fra Nathan, der er klar til at uddele flere slag, men det bliver der ikke brug for. Heldigvis.
Jeg tager fat i Nathans hånd, der hænger slapt ned af siden, trækker ham med udenfor, men inden da sender jeg et hvad-fuck? blik til Owen. Luften er fuld af røg fra hash og ildelugtende bræk. Der ligger tomme flasker og røde krus over det hele. Godt det ikke er mig, der skal gøre rent her. Nathan kigger ned på mig med et hævet øje. Håret hænger ned i panden på ham.
"Sidste gang jeg sloges med nogle, var der Logan havde kneppet med Miley," Rabler han og samler en halvtom flaske fra jorden og begynder at drikke. "Jeg var så sur! Jeg er så sur... hvordan kunne min bedste ven siden vuggestuen og kæreste gennem 3 år gøre sådan imod mig?" Hans øjne brænder af vrede, men inde bag flammerne kan man se sorgen. Han trækker på skuldrene, "Men du forstår det vel ikke. Dit liv er åhh så perfekt og drengene render efter dig. Alle pigers drøm er vel at være som dig." "Mit liv er alt andet end perfekt!" Og ingen som i ingen vil være mig. Jeg går væk fra ham med både vrede og sorg. Fuck ham. Jeg skal så langt væk fra ham som muligt. "Hvad er det, der ikke er så perfekt?" Råber han af mig. Jeg stopper, men står stadig med ryggen til. Han ved ikke en skid. "Fortæl mig det." Han tager min hånd og snurrer mig rundt. Mine øjne låser sig mod jorden. "Please," Hans hånd lægger sig mod min kind og tvinger mit blik op mod ham. "Jeg vil gerne forstå dig." Hans øjne kigger undersøgende på mig. Indsuger hver en detalje.
"Fint, men du må love ikke at fortælle det til nogen?" Min stemme er spørgende med en undertone af nervøsitet. Jeg er nervøs. Hvad hvis han begynder at dømme mig? At dømme min far? Hvad hvis hans følelser for mig forsvinder? Hvis der altså er nogle. Det håber jeg. Ellers har jeg bare holdt mig selv for nar. Troet, at han kunne lide mig. Det ville være hæsligt, hvis jeg bare har gået rundt og troet det.
Jeg suger en masse luft ind og ud, men på mit tredje åndedræt begynder jeg med en rystende stemme, der vakler hen over ordene:
"Så dengang jeg var en lille Kimberly..."
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Vi elsker alle cliffhangers, ikke?
Nej? Det var ikke godt for i de mange kommende kapitler er det cliffhangers på cliffhangers på cliffhangers. I de kommende kapitler vil der være MEGET drama og jeg glæder mig så meget ihhhh. Jeg har virkelig en god følelse omkring MDS lige pt og det er virkelig dejligt. Jeg tror sådan lidt, at det er pga. jeg skriver i det der NaNoWriMo, så det er vel en god ting. Hvis man selvfølgelig ser bort fra at jeg knap har skrevet 2000 ord, når jeg burde have skrevet 8000 nu AND I OOP-
Min NaNoWriMo er btw Sofie Strange og jeg mangler buddies :)
Spørgsmål: Deltager du i NaNoWriMo? Hvis ja, hvor langt er du og hvad skriver du på? Hvad er jeres yndlings is? Går det godt i livet pt?
