//UDDRAG//
Et bang lyder, der han smadrer hånden ind i de gule mursten. Blodet drypper langsomt ned fra hans hånd. Blodet efterlader et mærke på muren som han slår igen. Og igen. Og igen. Og det forsætter. Det giver mig et chok for hvert slag, han s...
Jeg bider mig selv i læben for, at den ikke skal begynde at bævre. Mine hænder ryster, som de rækker ud efter flasken, der ligger på det fugtige græs. Jeg skal drikke noget mere, hvis jeg skal sige det. Jeg bunder den halvtomme flaske. Indholdet brænder ned igennem halsen. Det smager klamt. "rejste min mor fra os. Jeg kan ikke engang huske hende. Jeg var vist kun 4 år. Jeg ved ikke, hvorfor hun rejste, hun gjorde det bare. Min far var selvfølgelig meget ked af det, hvilket er pisse logisk. Min far begyndte så at drikke - og ikke i små mængder... Det var og er stadig ubehageligt at bo under samme tag som ham. Specielt, fordi han" Jeg tager en dyb vejrtrækning inden, at jeg fortsætter "han... han voldtog Tessa. To gange faktisk. Jeg fatter ikke, hvordan han kunne gøre det." Jeg smider den tomme flaske fra mig, så den lander i en klat orange bræk. En tåre flyder ned af min kind. En mere flyder ned. Og de fortsætter. De løber om kap ned af mine kinder. Nathan vikler sine arme om mig, så jeg kan hulke ind i hans bryst. Hvordan kunne han gøre det? "Og han er heller ikke altid god ved mig," Mumler jeg ud i intetheden. Men han hører det, desværre. "Hvad mener du med det?" Han trækker mig ud fra det varme kram. "Please kram mig igen!" Jeg tigger ham, hvilket jeg sjældent gør, men han gør ikke som jeg siger. Lille lort. Jeg river mig fri af hans greb. Hvis han ikke gider kramme mig, så gider jeg da heller ikke være i kontakt med ham. Hmpf. "Jeg krammer dig efter. Hvad har han gjort mod dig?!" Hans stemme sitrer af nervøsitet. Hans øjne flakker. Hans fokus er ikke på en ting. Han kigger skiftevis på noget bag mig og mig. Jeg kigger bagud. Der er ingen, men kun et gyngestativ og en pool. Måske kan han ikke klare at kigge på noget så grimt som mig?
"Han siger grimme ting til mig," Prøver jeg, men kun for at undgå at sige det sidste. Han behøver ikke vide, at min far er voldelig. Jeg krammer igen Nathan, der broligende stryger sin hånd op og ned på min ryg.
"Jeg gør din trøje beskidt." Jeg trækker mig og peger på den nu sorte plet. Der er to pletter. Et for hvert øje. Han tysser på, trækker mig ind til sig igen. Han dufter godt.
"Vil du gerne hjem?" Mit blik vandre mod ham med tvivl, der er spredt i hele mit ansigt. "Okay, ikke "hjem", men et andet sted hen?" Hans blik er mildt. Det studerer alle kroge af mit ansigt. Jeg tager et skridt tættere på og læner mig mod ham. Jeg vil have det kys i aften - men det må jeg ikke. Nathan har sin pegefinger på min mund.
"Du fuld, du ved ikke, hvad du laver," Hans tykke øjenvipper omringer det tomme blik, han sender mod mig. "Vi tager hjem til mig." Han begynder at gå med mig i hælene.
"Hvad med Lia? Hun skal vide det!" Jeg kommer op på siden af ham og rækker hånden ud mod hans, men han afviser. Av. Han tager hånden ned i lommen og graver hans mobil op. Hans sender en besked til nogle, men jeg når ikke at læse det. Pis. Han lægger den i lommen igen.
"Jeg skrev til Lia, don't worry." Han smiler sit dejlige søde smil og rækker hans hånd ud mod min, fletter fingre ind i mine og kysser min kind. Huden brænder, hvor han kyssede mig. Den brændende fornemmelse spreder sig i ansigtet og bliver til en rødmen. JEG FIK ET FREAKING KYS - dog på kinden, men det er lige meget.
***
Jeg fniser imens vi sniger os ind i huset. Her er helt stille bortset fra mig, der fniser. Nathan trækker mig op af en trappe, bagefter op af en gang mod det, jeg formoder er hans værelse. Jeg træder ind i rummet. Der er nogle enkelte fodbold plakater og familiebilleder rundt omkring. Jeg træder tættere på et enkelt billede, hvor 2 små drenge står foran et hul i jorden med jord på knæene og armene på hinandens skuldre. Den ene ligner Nathan, men jeg er ikke sikker på, hvem den anden er. Måske hans fætter? Jeg kan ihvertfald ikke mindes, at han har en bror.
"Det er min anden bedste ven, Trent." Han peger på billedet. Jeg nikker forstående. Begge mine gæt var helt forkerte, dejligt. Han tager det ud af min hånd og sætter billedet ned igen. Jeg sætter mig på sengen, så trætheden rammer.
"Sover jeg på gulvet eller?" Han kigger på mig med et blik, jeg ikke kan tyde. "Jeg havde håbet, at vi sov i sengen. Sammen." Hans blik har låst sig fast på nogle røde converse, der står sammen med en masse andre sko. Jeg ryster på hovedet mod mine hormoners vilje. Jeg ved ikke, hvad de kunne finde på, hvis jeg sov i samme seng som ham. Specielt ikke i den her tilstand. "Så tager jeg gulvet," Han trækker trøjen af hovedet og flexer hans muskler "Du kan sove i den her." Han smiler et oprigtigt smil.
"Vend dig om!" Han vender sig adlydende om. Kjolen lander lydløst på det brune trægulv. Jeg er hurtigt i hans trøje. Jeg tillader mig selv at sniffe til den som den creep jeg er. Den dufter af en dyr mandeparfume. Den er god.
"Du kan godt vende dig om igen." Jeg smiler et forsigtigt smil mod ham som han med det samme gengælder.
"Den klæder dig bedre end den klæder mig." Jeg smågriner af hans kommentar, mens jeg lægger mig under dynen. Den er stor, tung og dufter af Nathan, men den er også kold. Næsten lige så kold som min fars sjæl. Nej, han skal ud af dit hovedet Kimberly!
"Godnat."
"Godnat." Og med det sagt omfavner nattens stilhed min rystende krop. Her er så koldt. Du sover også normalt i hoodie Kimberly, det giver squ da god mening!
"Her er koldt," Piber min lille stemme i mørket. Intet svar. Jeg trækker den tunge, kolde dyne til side og sætter fødderne på det endnu koldere gulv. Jeg lægger mig ved siden af ham. Varmen strømmer ud fra hans krop og trækker mig tættere på. Jeg putter min tunge, rystende krop mod hans varme, muskuløse krop og lader følelsen af varme og tryghed ramme mit urolige sind. En varm arm sniger sig rundt om livet på mig. Jeg kunne godt falde i søvn sådan her hver nat.
Rất tiếc! Hình ảnh này không tuân theo hướng dẫn nội dung. Để tiếp tục đăng tải, vui lòng xóa hoặc tải lên một hình ảnh khác.
UNDSKYLD FOR EN MÅNEDS VENTE TID! Men sådan er det bare. Jeg gider ikke engang komme op med en undskyldning, jer siger bare sandheden. Og sandheden er, at jeg har været nervøs for at udgive kapitlet, fordi jeg ikke ved om i vil være skuffede over hemmeligheden. Men nu gør jeg det!
Men jeg håber I nød kapitlet.
Jeg renger med at ligge et kapitel ud hvergang jeg har skrevet et indtil bogen er færdig. På det tidspunkt, når MDS er skrevet færdig, vil jeg opdatere ofter. Men nogle gange tager det laaaaaaaang tid at skrive et kapitel, andre gange går det MEGET hurtigt. Sådan er det dog bare. Håber det er okay med jer.
Spørgsmål: Har du haft en god fredag? Har du haft en god december indtil videre? Har du købt alle dine julegaver til andre?
