//UDDRAG//
Et bang lyder, der han smadrer hånden ind i de gule mursten. Blodet drypper langsomt ned fra hans hånd. Blodet efterlader et mærke på muren som han slår igen. Og igen. Og igen. Og det forsætter. Det giver mig et chok for hvert slag, han s...
Jeg sidder og kigger ud af vinduet. Ser hvordan den lette regn ligger små dråber vand på bladene. Vi har historie og jeg orker ik noget. Jeg har kun fanget, at vi skal lave et projekt hele næste måned. Om jeg magter at stresse endnu mere.
"Kimberly!" Fuck! "Hvad sagde jeg lige?" Spørg vores bollefede lærer. Sådan helt seriøst. Man kunne gemme 80 mennesker bag hende! Flere faktisk! Hun har 5 etager, når kun kigger opad! Så prøv at tænk når hun kigger nedad! Og hendes smykker bliver klemt ind i fedtet på hende! Kan de overhovedet komme af?! Eller skal hun bruge glidecreme? Ad.
Tilbage til virkeligheden Kimberly. "Det ved jeg ik." Siger jeg og kigger på min meget interessante blyant. Helt sort med et K, der står i guld. Jeg fik dem i fødselsdagsgave af Tessa, min storesøster. Hun er måske den eneste grund til, at jeg lever lige nu. "Så hør efter." Snærrer hun, med en tydelig irritation i stemmen. Jeg hader hendes stemme, mere end jeg hader bananer! Og det siger en del.
Nu hører jeg faktisk efter.
"I skal lave et projekt i grupper, og nej inden i spørger, i må ik vælge, hvem i skal arbejde sammen med." Det er den eneste gode ting ved Birgitte. Hun lader os aldrig selv bestemme grupperne. Det betyder, at jeg ik skal stå alene tilbage. Ingen gider jo være sammen med taberen Kimberly, der ingen venner har.
"I skal være i grupper på to. De kommer her: Lia og Sasha, Kimberly og Owen." Birgitte fortsætter med at råbe grupperne op, men jeg hører ik efter længere. Skal jeg være sammen med ham? Nu hader jeg Birgitte endnu mere. Den flodhest. Jeg kigger på Owen. Han kigger tilbage med et skævt smil på læben.
Owen sidder bag ved mig og Nathan sidder på min højre side. Jeg kigger over på Nathan. Et sygt dræberblik bliver sendt til Owen fra Nathan. De stirrer på hinanden i det der føles som en evighed. Jeg retter blikket op mod flodhesten igen. Man burde melde hende til et dyreprogram. Måske et om flodheste på Nat Geo Wild?
Hun finder en pose frem med en masse små sedler i. Lodtrækning, dejligt. Vi får ikke engang lov til at vælge emne selv. Er der mere skodsygt over det her projekt? Ku det blive mere skodsygt? Nej, nej det ku det ikke.
Jeg mærker en prikken på skulderen, vender mig om og får en seddel i hånden. Jeg folder den krøllede papir seddel op og læser: "Vil du trække seddel? Det ender lort, hvis jeg gør!" Jeg laver en thumbs up bag ryggen og venter på, at flodhesten kommer herhen.
Da hun endelig er her, rækker jeg hånden ned i plastikposen. Jeg tager mig god tid, for at føle, hvilken der er bedst. Jeg trækker en seddel op. Den er mere krøllet end de andre. Jeg åbner og læser den: "Napoleon Bonaparte". Vent! Napoleonshatte, det er jo kage. Skal vi så spise kage? Omg please sig vi skal spise kage. Fucking kage!
Jeg vender mig om til Owen og viser ham sedlen. Han skal vist til at sige noget, men bliver afbrudt af den mest irriterende stemme på den her fucking klode. Kan i gætte hvem den tilhører? Hvis ik i kan, så er det flodhestens stemme.
"I skal arbejde hjemme, men i får selvfølgelig også tid heroppe." Og med tid heroppe, mener hun, at hun vil fortælle, om der hun var ude at ride dagen før istedet for at lade os lave noget. Greeeeat jeg stresser allerede, yaaaaaay.
Flodhesten giver os tid til at få lavet noget i den næste time, hvilket er meget heldigt. Jeg vender stolen om og sætter mig overfor Owen. "Hvad er dit nummer?" Er det første han spørg efter. Jeg kigger chokeret på ham. "Vi skal jo planlægge et tidspunkt at arbejde på projektet." Siger han hurtigere, end jeg troede var muligt. Jeg mumler lavt: "Nåååååårh." Nu føler jeg mig dum.
"Lad os gøre det i dag."
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Har lige indset at jeg ik lagde et kapitel op i lørdags, så her kommer det meget forsinkede kapitel. Har faktisk beskrevet min historie lærer i det her kapitel, og jeg vil nu sige, at jeg ik har overdrevet faktisk nok mere for lidt. Like hun har over 5 dobbelthager. Og der gror skæg på den ene. Det er klamt.
