My Dad's Secret | ✔️

25{} Danse & Uventede menstrautioner

"Ser jeg okay ud?" Spørg jeg Lia, der er ved at tage sorte stiletter på.

"Girl, du ser fantastisk ud! Rød er så meget din farve!" Siger hun og klapper i hænderne.

Jeg fniser: "Tak! Du ser da heller ikke selv helt værst ud i blå!" Det blå satin stof smyger sig op og ned af hende. Man skulle tro kjolen var lavet kun til hende og ingen andre.

"Du er smuk." Mumler jeg og finder mine hvide tennissko. Min kjole er så lang, at man ikke engang ville kunne se mine sko, så hvorfor overhovedet tage fancy sko på? Lia prøvede dog at få mig i nogle nude stiletter, men jeg afviste.

Drengene dytter ude fra gaden. "Så er det nu!" Hviner Lia og går ud af værelset. Jeg træder forsigtigt ned af trapperne med en dårlig fornemmelse i maven, og prøver på ikke at ramme tyllet på min kjole. Jeg ved ikke, hvorfor jeg har en dårlig mavefornemmelse. Måske er det bare ondt i maven?

Nathan går mig i møde, tilbyder mig hans hånd som støtte. Jeg tager imod den. Det kan godt være, at jeg stadig er muggen over, hvad han sagde her den anden dag, men jeg har brug for hans støtte lige nu. Jeg har brug for at vide, han er lige ved siden af mig.

"Du ser fantastisk ud." Hvisker han i mit øre. Jeg rødmer. Det kan godt være, at jeg ikke har stiletter på, men han får mig alligevel blæst bagover. Jeg går videre hen mod Connors BMW.

"Tak." Jeg sætter mig ind på Nathans skød på bagsædet. Endelig er vi på vej hen til galla med god stemning. Lad os håbe, at den forbliver sådan hele aftenen.

***

Musikken flyder gennem rummet i høje bølger, folk danser tæt, mens andre snakker igennem musikken. Stjerner og lyskæder hænger ned fra loftet, mens en stor diskokugle fungere som måne i midten lige over dansegulvet.

"Jeg henter noget punch til os!" Nathan slipper min hånd og forsvinder i mængden. Jeg står tilbage med Lia og Marco. Man skulle dog ikke tro Marco var her. Han er så stille, at man ikke lægger mærke til ham. Det er en skam, han aldrig siger et ord til nogle. Han er så sød, når han endelig åbner munden.
Nathan rækker mig et plastikkrus med rød punch i. Hvorfor er punch altid rød? Jeg tager en tår og min mund fyldes med jordbær smag. Det her er virkelig godt. Connor kommer også med et plastikkrus punch til Lia. Owen og Marco går alene hen til madboden.

"Må jeg få denne dans?" Spørg Nathan og rækker hånden ud.

Jeg nejer: "Med glæde!" og tager hans hånd. Vi træder ud under 'månen'. De spiller Hurricane af Bridgit Mendler. Jeg elsker den her sang. Den er ikke for hurtig, men heller ikke for langsom. Den har den her perfekte hastighed. Vi danser tæt mellem de andre.

"Every time he smiles, I let him in again
." Nynner jeg med, selvom jeg ikke kan synge eller nynne. Nathan smiler ned til mig med hans fantastiske smil. Hans overlæbe forsvinder næsten, når han smiler, men den er der stadig. Man får bare lyst til at kysse ham.

Jeg mærker nogle alt for velkendte kramper i maven. Det var derfor, jeg havde en dårlig mavefornemmelse! "Undskyld mig." Siger jeg til Nathan og går mod Lia, der danser med Connor.

"Har du en tampon?" Hvisker jeg hende i øret.

"Ja, selvfølgelig! Jeg er tilbage om lidt Connor." Hun giver ham et blidt kys på kinden og går hen mod garderoben med mig lige i hælene.

"Undskyld, jeg kan ikke gå hurtigere i de her sko." Undskylder hun og giver en seddel til garderobedamen.

Jeg trækker op i min kjole, så jeg viser mine flade sko: "Jeg var vist ikke så dum, der jeg tog dem her på!" Hun griner af mig, tager imod hendes taske og rækker mig diskret en tampon.
"Tak!" Jeg samler hænderne med tamponen imellem og bukker. Bagefter går jeg hurtigt mod toiletterne til både piger og drenge, forbi madboden, hvor Owen og Marco stadig står og snakker. Jeg når lige at høre, at Marco gerne vil snakke med Owen om noget, men hvad hører jeg ikke.