//UDDRAG//
Et bang lyder, der han smadrer hånden ind i de gule mursten. Blodet drypper langsomt ned fra hans hånd. Blodet efterlader et mærke på muren som han slår igen. Og igen. Og igen. Og det forsætter. Det giver mig et chok for hvert slag, han s...
Jeg åbner øjnene ved lyden af nogle, der snorker lavmælt. Mit blik kører hen mod lyden, kun for at finde en sovende Nathan på min mobil. Opkaldet fra i går må have blevet ved. Overraskende min mobil ikke er død endnu. FUCK! Den har kun 7%! Jeg propper den ødelagte lader i. Jeg hader det, at ens lader altid går i stykker deroppe i toppen. Det der stykke inden det man putter ind i mobilen. Man får stød af det og det gør altså naller baller.
Jeg lader mig selv beundre hans rolige ansigt. Han ser fredfyldt ud, når han sover. Hans øjenlåg med de lange øjenvipper hviler stille. Hans overkrop sænker sig langsomt, op og ned, hver gang han tager en indånding. Hans hår er rodet, men ikke på den forkerte måde.
Han er smuk.
"Du stirre," Mumler han med den hæse og mest af alt sexede morgen stemme. "Ser jeg virkelig så dårlig ud om morgen?" Han slår mig ud af min boble af guddommelig Nathan. "Nej, nej. Tværtimod faktisk." Han griner et lavt grin, så hans adamsæble hopper let op og ned. Op og ned, op og ned, op og ned - jeg skal stoppe med det her øjeblikkeligt.
"Sovet godt?" Spørg jeg for at bryde isen.
"Nej,"
"Hvorfor ik?"
"Fordi jeg kiggede på dig hele natten i stedet for at sove." Jeg ved han mener det som en kompliment, men alligevel strejfer tanken mig; hvorfor? Hvorfor vil han kigge på mig natten lang, når han kan komme i drømmeland med enhjørninger og regnbue ædende hundehvalpe. Jeg lader tanken strejfe væk igen. Det her øjeblik skal nydes. Det er jo ikke hver dag, jeg får lov til at se på Nathans overkrop uden trøje på. Den er da ihvertfald ikke grim. Tværtimod.
Jeg sætter mobilen på mit natbord, så han stadig kan se mit morgentrætte ansigt, mens jeg går hen til min kommode. "Damn girl, jeg får jo en stiv morgen af dig." Sukker han, mens jeg bare kigger forvirret på ham indtil det går op for mig, at jeg kun står i basically booty shorts og en stor gammel sweater. "Undskyld," Mumler jeg, mens jeg trækker ned i min sweater for at dække mest muligt. "Hey hey hey, du skal ikke skamme dig over din krop. Ik når du er sammen med mig. Du er perfekt som du er, okay?" Et lille nik undslipper sammen med et lille smil. Der er aldrig nogen, som har sagt noget, så sødt til mig. Mine kinder brænder, som jeg igen vender hovedet ned i min kommode. I øjenkrogen kan jeg se et fjoget smil på mobilen. Han er så dum.
***
Mig og Nathan er side om side på vej mod historie lokalet.
"Pickles er altså gode med Oreos! Jeg sværger på mit liv!" Jeg ryster på hovedet af ham.
"Pickles og Oreos hører ikke sammen!" Han sukker af mig. Klikkende hæle kommer nærmere mod os. Forhelvede. De klikkende hæle, bedre kendt som Chloe, Audrey og Alexa, stiller sig foran os. Chloe rør forførende på Nathans muskuløse bryst, hvilket irritere mig grænseløst, men jeg holder min mund. Han er jo ikke engang min. "Jeg tænkte på," Hun bider sig i læben "om du vil med til galla med mig?" Hun skyder bryster frem, så hendes plastik næsten vælter ud af det, man ikke engang kan kalde tøj. Det er nok mere en bh end en trøje. "Nej," Han tager hendes hånd ned fra hans bryst og tager i stedet hans hånd i min. "Så vil jeg heller gå i g-streng resten af mit liv." Afslutter han koldt. Dræberblikke bliver sendt mod vores sammenflettede hænder. Et fnys undslipper de røde læber. Hun svinger med håret og drejer om på hælen med Audrey og Alexa lige i hælene, der gør det præcis samme. Jeg griner. Det der var legendarisk.
"Faktisk vil jeg gerne spørge dig om du vil med til galla med mig?" Han vender hovedet mod mig, mens han holder vejret. "Det kunne jeg godt overveje," Jeg gnider mig tænksomt på hagen, som jeg får et dask på skulderen. "Det vil jeg meget gerne." Jeg bider mig selv i læben. Han træder foran mig. Hans brune øjne borer sig ind i mine. Han kigger skiftevis fra mine læber og op på min øjne. Jeg nikker stille. Han tager et blødt greb om min nakke. Hans berøring får mig til at flyve væk fra virkeligheden på en lyserød sky, hvor kun mig og Nathan findes. Ingen andre. Kun mig og ham. Han trækker mig stille ind mod ham. Kun få centimeter igen før vores læber kollidere mod hinanden. Vores læber når lige at strejfe før klokken ringer. "Fuck," Mumler jeg for mig selv efter jeg hoppede op i luften af forskrækkelse. Nathan smiler opmuntrende, tager min hånd i sin, så den lyserøde sky igen bliver fremkaldt, og går mod historielokalet.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
#IkkeRettet
UNDSKYLD for ikke at poste! Lol gider ikke engang komme op med en undskylding, men jeg har jo et liv (sådan næsten) og med et liv følger der drama med, desværre. Lmao.
Håber i nød det her kapitel, hvis i gjorde så tryk da lige på den stjerne der, bedre kendt som at vote lol. Det ville gøre mig meget glad:)
Spørgsmål: Hvem er din ynglings karakter i den her bog indtil videre?
