//UDDRAG//
Et bang lyder, der han smadrer hånden ind i de gule mursten. Blodet drypper langsomt ned fra hans hånd. Blodet efterlader et mærke på muren som han slår igen. Og igen. Og igen. Og det forsætter. Det giver mig et chok for hvert slag, han s...
Den mørke blå pude minder lidt om mig lige nu. Mørk og trist. Mørk, fordi mine tanker er mørke. Jeg kan ikke stoppe med at tænke på alt. Trist, fordi hele skolen tror, at Nathan og jeg havde sex. Hvilket vi ikke havde. Det værste er nok, at han ikke har sagt noget til det, han har ikke sagt imod. Så det er vel ham, der har startet rygterne. Hvem skulle det ellers være?
"Jeg vil fortælle dig noget," Siger jeg til Lia. Hun sætter sig ved siden af mig i hendes seng. "men du må love ikke at fortælle det til nogen!"
"Girl, hvorfor skulle jeg sige det til nogen?" En kløft mellem hendes øjenbryn opstår.
"Det ved jeg ik." Jeg rækker lillefingeren op, "Lillefingerløfte?" Hun modtager, og vi kysser den begge. Forseglet.
"Så min far..." Jeg forklarer hende det hele. Alt mellem min far og mig, mellem ham og Tessa, og mellem os alle sammen. Jeg forklarer selv hans selvmord. Hendes blik, da jeg er færdig med at forklare og fortælle, er chokeret. Det er nok det mest chokerede ansigt jeg nogensinde har set.
"Hvorfor har du ikke fortalt mig noget?" Hendes mundvige hænger ned, inden hun overfalder mig i et kram. Men hun rykker ikke sin numse, så hun ender med at kramme mit underliv. En underlivskrammer. En tåre triller ned af min kind. Jeg fortjener hende ikke, men alligevel vil hun være der for mig.
"Du er trods alt kun nummer 2 jeg har fortalt det til!" Jeg griner let, men ikke ægte. Mere den slags grin man laver for at virke høflig.
Døren åbner. "Er det her et dårligt tidspunkt?" Elena, altså Lias mor, og MaKayla kigger skiftevis på os med tvivlsomme øjne.
"Ja, lidt." Lia smiler, men jeg tvivler på, at det er ægte. Hun ligger sig ned i mit skød, i stedet for at kramme mit underliv. Det var alligevel også lidt underligt, at hun krammede mit underliv. Jeg nikker mig enig i Lia.
"Skal jeg komme op med Ben&Jerry? Vi har chokolade og Caramel Chew Chew?"
"Dips for chokoladen!" Lia peger på sin næse som en lille 4-årig. Mentalt er hun også en pige på 4.
"Jeg vil alligevel også helst have CCC." Forsikrer jeg hende. Hun kigger på mig med skuffelse, som om at chokolade smagen er den eneste gode.
"MaKayla kommer op med dem lige om lidt." Og med det sagt er de væk.
"Jeg vil have din mor!" Udbryder jeg. Hun griner af mig, den lille skid. MaKayla kommer ind med to små skeer og bøtterne stablet. Hvordan kan hendes lille små arme bære alt det? Ærligt, så er jeg imponeret.
"Mor sagde, at mig skulle sige, at der ikke var flere stoooore skeer." Får hun formuleret med den søde lille stemme. Jeg dør. Hvordan kan man ikke dø over det?
"Tak MaKayla!" Siger både Lia og jeg i kor. MaKayla går igen ud på hendes små bette fødder.
"Jeg har også brug for MaKayla til at udfylde mit daglige cuteness overload!" Vi griner. "Specielt når jeg ikke har Nathan mere. Eller der tror jeg ihvertfald, at jeg ikke har." Mumler jeg. Stilhed, stilhed i alt for lang tid. Man kan høre tandhjulene, der knirker i Lias hoved.
"Jeg har tænkt på noget; Hvorfor skulle Nathan sprede det rygte? Han får intet ud af det!"
"Hvorfor siger du det?" Jeg kigger forvirret på hende.
"Altså... Nej, bare glem det." Hun kigger op i loftet. Det helt normale, hvide loft. Er det mere spændende end mig eller sådan noget?
"Okay." Jeg åbner isen. Det her er lige hvad, jeg har brug for. En sød smag af karamel og chokolade stykker fylder min mund. Jeg elsker is alt for meget.
"Vent, jeg har glemt noget!" Siger jeg. Lia sukker højlydt. "Jeg skal flytte til New York på mandag." Hendes øjne åbner sig på vidt gab.
"Det mener du ikke! Det her er en eller anden syg joke," Jeg forholder mit seriøse ansigt. "ik,?"
"Jeg er seriøs."
"Jeg kan vist ikke ændre på det," Hun smiler skummelt. "Så vi kan lige så godt få noget godt ud af din sidste fredag i Chicago."
"Fuck, hvad nu?" Udbryder jeg, inden jeg tager noget mere is.
"Vi skal til fest på fredag selvfølgelig!" Hun giv mig duh-blikket. "Vent, ved Nathan, at du flytter på mandag?" Dammit.
"Nej." Jeg bider mig nervøst i læben. Mine hænder bliver så varme af sved, at man skulle tro, at isen ville smelte. Så jeg må vel bare spise hurtigere og snakke mindre. Lyder rimelig fornuftigt.
"Men du bliver da nødt til at fortælle ham det!" Hendes ene hånd flyver rundt i luften. Jeg kigger på mine hænder, der holder om isen og skeen. "Du har ikke tænkt dig ikke at fortælle ham det?"
"Altså," Jeg tager et stort stykke is ind i munden. "Måske var det min plan ikke at fortælle ham det." Smasker jeg højlydt.
"Kimberly Nelson, du kommer til at knuse hans følelser, hvis han finder ud af det fra nogle andre end dig! Vil du virkelig knuse ham?"
"Nej, selvfølgelig ikke, men-"
"det er svært at fortælle ham det." Siger Lia med en lysere stemme end normalt, for at lave en parodi på mig. Avs. "Du skal sige det til ham!" Hun sender mig det sygeste stoneface.
"Fint!" Sukker jeg. Lia nævnte dog ikke, hvornår jeg skulle sige det til ham, så jeg regner med om 1000 år. Misforståelser sker jo. Muhahaha.
"Men så skal du også være min emotional support på onsdag til begravelsen. Aftale?" Jeg rækker hånden frem mod hende. Hun tænker et øjeblik, inden hun tager imod min hånd.
"Aftale."
Oups ! Cette image n'est pas conforme à nos directives de contenu. Afin de continuer la publication, veuillez la retirer ou mettre en ligne une autre image.
