Does she know? ~ H.S

Nightmare

-Emilys synsvinkel-

Vi havde siddet i bilen uden at havde sagt noget, da vi endelige kom frem begyndte Liam, at spørger hvad de ville mig. Men jeg vidste det jo ikke. "Jeg ved det ikke!" sagde jeg irriteret, og gik hurtigt ind på mit værelse. Jeg smækkede døren og låste den efter mig. Jeg smed mig i seng og begyndte at græde ned mod min pude. Hvorfor skulle han også være på den skole?! Han har kun skabt problemer for mig.

Jeg kunne høre en stille banken på min dør. "Emily? Er du okay?" "J-ja" Han prøvede at åbne døren, men den var jo låst. "Emily åbner du lige døren" jeg rejste mig op fra sengen og tørrede mine øjne. Min make up sad af lort til. Jeg gik over og låste døren op, og gik så tilbage til min seng. "Hvad er det, Harry har gjort dig?" Han havde endelig ikke gjort mig så meget, mere min familie. "Ikke noget" svarede jeg stille. Liam havde sat sig over på min seng."Er du sikker?" Jeg nikkede stille. "Vil du have noget mad, også glemmer vi der her?" Jeg nikkede igen. "Godt hvad skal vi have?" sagde jeg glad. "Det bestemmer du" "Okay, så skal vi have PIZZA!"

-Liams synsvinkel-

Vi havde spist vores pizza, og Emily var gået ind på sit værelse. Gad vide hvad Harry har gjort hende.

Jeg var gået i seng, da jeg hører et skrig inde fra Emilys værelse. Jeg skynder mig derind, og ser hun ligger i sin seng helt svedig. Jeg vækker hende stille. "Emily?" Hun vågner stille og sætter sig op i sengen. "Hvad skete der?" spørger jeg om. "Mareridt" svarer hun stille. "Hvad handlede det om?" "Mor og far" jeg kunne se en tåre trille ned af hendes kind. "Kom her" siger jeg og trækker hende ind til et kram.

Jeg havde siddet inde hos hende, indtil hun var faldet i søvn. Så var jeg gået indtil mig selv og faldet i søvn.

-Emilys synsvinkel-

"Vi ses senere min skat" sagde mor på vej ud af døren. "Vi ses" sukkede jeg. Jeg havde det aldrig godt med at forlade dem.

Min telefon ringede. Jeg kiggede på den, og så det var et ukendt nummer. Jeg tog den. "Hallo?" "Hej du snakke med David Stevenson fra Londons politi, jeg må desværre komme med den dårlige nyhed, at dine forældre har været med i en bilulykke og er gået bort." Det hele blev sort. Mine forældre, de var døde. Jeg tabte telefonen. "Hallo?" Hørte jeg nogle sige, inden jeg besvimede.

Jeg vågner ved at Liam kalder på mig. Jeg er helt svedig. "Hvad skete der?" spørger Liam om. "Mareridt" svarede jeg stille. "Hvad handlede det om?" "Mor og far" sagde jeg og kunne mærke tårene presse på. Jeg lod en tåre trille ned af mine kind. "Kom her" sagde Liam og trak mig ind til ham. Det var rart at have en storebror, der altid passer på mig.

____________________________________________________________________________________

Hej mennesker!

Jeg vil lige spørger jer, hvad i synes om historien indtil videre?

I må meget gerne stemme og kommenterer på kapitlerne.

Knus Emma ;)