- Emilys synsvinkel -
Der er nu gået en uge siden, vi slap af med Jason. Han kom i fængsel og ja, vi lever stadig.
Der er ikke sket så meget med Harry og jeg.
Da vi kom hjem, kysset vi måske lidt. Men ikke mere end det!
Jeg har ikke snakket med ham siden. Jeg har bare siddet herhjemme. Ingen skole.
Jose har prøvet at få mig ud af mit værelse, men det vil jeg ikke. Jeg vil blive her, her hvor der er sikkert.
Ingen Jason. Ingen Harry.
Jeg har ikke grædt eller noget bare siddet og stiret mod væggen.
Jeg forstår ikke, det der er sket. Det er så uvirkeligt.
Harry har været tæt på døden, det samme med mig.
Jason er bare en idiot, og det har han altid været!
Det banker på døren og ind kommer Liam. "Hva' så søs?"
Jeg kigger bare på ham og derefter ind i væggen igen.
Jeg vil gerne svare ham, men jeg kan ikke.
Der vil bare ikke komme nogle ord ud.
Liam sætter sig ved siden af mig på sengen.
"Jeg ved godt, at du elsker ham" siger Liam stille. Hvem?
Jeg ser på ham med et mærkeligt blik, han forstår hurtigt, jeg ikke ved, hvad han mener.
"Harry... Jeg ved, du elsker ham" Nu forstår jeg. Men han har jo ret. Jeg elsker Harry. Mere end jeg nogensinde har elsket nogle. Jeg kan bare ikke sige det.
"Liam" hvisker jeg. Han nikker.
"Vil du køre mig hjem til Harry?" siger jeg normalt. Jeg må sige det inden, jeg fortryder.
"Selvfølgelig! Vi kører om 10" Han smiler over hele ansigtet, imens han er på vej ud.
Nu skal jeg bare have det overstået.
*
*
*
Jeg står nu foran Harrys dør. Rolig Emily det skal nok gå.
Jeg tager min arm langsomt op. Banker stille på.
Jeg kan høre nogle tunge skridt gå mod døren, på den anden side.
Der er nogle der piller på ved låsen, og døren går op.
Der står han, Harry i jogginbukser, røde øjne og uglet hår.
Jeg bliver helt trist af, at se på ham.
"Hej" siger jeg lavt.
"Hej" siger han ligeså lavt.
"Må jeg komme ind?" spørger jeg forsigtigt.
Han træder til side, så jeg kan komme ind.
Vi går ind og sætter os i sofaen.
Jeg kigger ned i mine hænder.
"Harry jeg skal fortælle dig noget" Min stemme ryster. Jeg har ikke været så nervøs i lang tid.
"Fortæl" Jeg kan fornemme, han kigger på mig.
Jeg kigger op og rigtig nok, sidder han og kigger på mig.
Jeg tager en dybvejrtrækning.
"Harry det jeg vil fortælle er, at jeg elsker dig, som jeg ikke har elsket nogle andre før"
Han sidder med kæben nede i jorden.
"Emily jeg elsker også dig"
YOU ARE READING
Does she know? ~ H.S
FanfictionEmily Madison Payne er en pige på 17 år, der er flyttet fra London til Holmes Chapel med hendes bror, Liam. De starter på den samme skole, men det var ikke den bedste start for Emily. Hun bliver mobbet hver dag af ham. Ham der bliver ved med at spa...