Does she know? ~ H.S

Kiss

-Emilys synsvinkel-

Jeg kan høre nogle stemmer, men jeg vil ikke åbne øjnene. Jeg kan ikke. "HVAD HAR DU GJORT?!" hører jeg en råbe. Stemmen lød bekendt. "Det var ikke mig?!" den stemme lød meget som Harrys. Jeg prøver igen at åbne øjnene. Jeg kan kun se lidt sløret. "Hun er vågen nu" Nu kan jeg huske hvis stemme det er! Det er Louis, Harry ven. "Er du okay sweetheart?! Det var ikke meningen, at jeg ville gøre dig ondt!" kan jeg hører Harry siger helt bekymret. Jeg nikker bare. Jeg begyndte at kunne se lidt. "Her drik det her" siger Louis og giver mig noget i hånden, jeg ville gætte på, det er et glas. Jeg tager glasset op til munden og drikker, det er heldigvis kun vand.

Da jeg er kommet nogenlunde på benene igen, begynder Harry og komme med en lang forklaring om, det ikke var med vilje, og han ville aldrig gøre det igen. Jeg lyttede ikke så til det han sagde, jeg nikkede bare bagefter. Harry havde spurgt om, jeg havde brug for et lift hjem. Jeg sagde ja, da jeg ikke aner, hvor jeg er. Så lige nu sidder vi bare helt stille i bilen.

-Harrys synsvinkel-

Jeg har det så dårligt med, at jeg gjorde så Emily besvimede. Eller det var ikke mig, der gjorde det. Det var Zayn. Men jeg tog skylden for det.

Jeg var på vej hjem til Emily, da jeg ikke havde set hende på skolen. Jeg kunne høre et skrig og begyndte at løbe. Jeg kunne se Zayn holde hende for munden. Jeg kiggede ned på hende, imens hendes øjne stille lukkede. "Hvad har du gjort?!" råbte jeg. "Hun fortjener det jo!" "Nej!! Skrid med dig!" Jeg ringede hurtigt til Louis ,og han sagde, at jeg bare skulle komme hjem til ham.

"HVAD HAR DU GJORT?!" råbte Louis lige ind i mit ansigt. "Det var ikke mig?!" sagde jeg og kiggede ned i jorden. "Hun er vågen nu" jeg kiggede hurtigt over på hende, ja hun var vågen. "Er du okay sweetheart?!" Det var ikke meningen, at jeg ville gøre dig ondt" sagde jeg helt bekymret. Jeg blev nød til at tage skylden for det, ellers ville hun bare undre sig. Jeg kunne se hun nikkede. Louis tog et glas vand, og gav hende det. "Her drik det her" sagde han. Hun drikkede det, og efter det havde jeg spurgt, om jeg skulle køre hende hjem, da der er ret langt at gå fra Louis. Hun sagde ja.

"Harry hvad skete der?" spørger Emily mig om helt forvirret. "Ikke noget voldsomt sweetheart, du besvimede bare" jeg ved ikke, hvorfor jeg løj, men jeg ville ikke se hende græde. Hun nikker bare stille.

-Emilys synsvinkel-

Vi var endelig nået frem og stiger ud af bilen. Harry kommer over og hjælper mig op, fordi jeg stadig ikke helt kan stå på benene selv. Han følger mig op til døren. "Tak Harry" siger jeg og smiler et forsigtigt smil til ham. Han smiler igen. "Alt for dig sweetheart"

Han læner sig ind over mig, det måtte ikke ske, men jeg kunne ikke sige fra. Han placer sine læber på mine. Det er så forkert men føles så rigtigt. Jeg kysser lidt med men trækker mig så. Jeg smiler til ham og går ind. Hvad skete der lige?! Jeg kan ikke have følelser for ham. Ikke efter dét han gjorde.