Does she know? ~ H.S

Hope?

- Emilys synsvinkel -

Der er snart gået 48 timer, og jeg er virkelig bange!

Politiet har ikke ringet endnu. Hvad nu hvis der er sket noget slemt med ham?
Jason kan finde på alt! Det ved jeg selv!

Jeg har ikke været i skole, imens Harry har været væk. Jeg har bare ligget på min seng og grædt.
Mine øjne er sikkert helt røde og jeg er sikkert hævet under øjnene.

Josephine og Liam har prøvet at få mig med udenfor, men jeg vil ikke. Jeg har heller ikke spist noget. Jeg ligger bare i min seng og græder.

Det banker på døren, og døren bliver åbnet. Ind kommer en betjent? "Hej" siger han og åbner døren helt. Liam og Josephine står bag ham. "Hej" siger jeg undrende.
"Jeg kommer bare for at sige, vi har fundet ud af hvor Jason, og muligvis Harry befinder sig. Vi vil tage der ud om lidt, men vi skal spørger dig om noget først" Jeg er lykkelig lige nu! De har fundet ud af, hvor han er!
"Ja hvad er det?"
"Har Jason på nogle måde gjort skade på dig før?" spørger han usikkert.
Fuck.. Skal jeg sige sandheden eller ej?
Det er jo politiet, dem kan man ikke lyve for.
Jeg nikker, som et tegn på han har.
"Okay, men vi bliver desværre nød til at tage dig med derud. Så vi kan få adgang" Jeg nikker bare og rejser mig op.
"Det er helt fint. Skal vi tage afsted?" spørger jeg og går hen til ham. Han kigger undrende på mig og går så udenfor.
"Vær nu forsigtig!" siger Josephine og Liam i kor.

- Harrys synsvinkel -

Jeg er mega øm i min krop. Ligesiden jeg kom her, har Jason slået mig, eller på en anden måde gjort mig fortræd.

Jason er lige gået ud, efter han har banket mig totalt. Zayn står bare i baggrunden og kigger på.
Hver gang Jason er gået, går han over til mig og sprøjter noget i min arm.
Hver gang bliver alt mørkt, og jeg vågner op med en syg hovedpine.

Jeg troede, Zayn og jeg var gode venner, men ikke efter det her.

Zayn kommer over til mig med sprøjten i hånden igen.
"Please Zayn.. Lad hver" beder jeg.
Han ryster bare på hovedet.
"Jeg troede, vi var venner.." når jeg at hviske inden alt bliver sort igen.
•
•
•
Jeg vågner op i et sort rum. Jeg er ikke længere i rummet. Måske er der håb om at komme væk derfra. Jeg kan høre en motor. Jeg er i en bil, men ikke på et sæde. Jeg er nok i bagagerummet.
Mine hænder er bundet på ryggen, og mine ben er også bundet.
Hvorfor er jeg her?

Motoren stopper, og jeg kan høre noget snak udenfor. Døren går op, og jeg får lyset i hovedet.
Jeg kan ikke se, hvem det er. Kun to utydelige skygger.
"Hvor er jeg?" hvisker jeg, inden jeg får lagt en klud over min mund og næse, og alt bliver sort igen.