- Emilys synsvinkel -
Lige det vi træder ind, kan man allerede lugte alkoholen. Ikke en særlig rar lugt. Jeg har ikke tænkt mig at blive fuld, jeg ved bare, det ender galt. Både Harry og jeg har lavet den aftale.
Musikken af skruet helt op.
"Jeg prøver lige at finde Louis!" råber Harry for at overdøve musikken. Jeg nikker og slipper hans hånd. Han giver mig et kys på kinden, og så smutter han.
Der er gået omkring en time, tror jeg. Jeg har ikke set Harry siden, han gik. Lige nu sidder jeg sammen med Niall. Han er faktisk meget sød. Altså jeg ved godt, jeg har Harry! Rolig nu.
Han har fået lidt for meget at drikke, han griner ihvertfald meget højt. Det er ret komisk.
"Hvad griner du af?" Han griner på en sjov måde. "Dig!" griner jeg, så meget jeg ikke kan få luft. "Jeg skal give dig noget at grine af" Siger han med et lumsk smil. Han går, og lidt efter kommer han tilbage med en ske.
"Hvad skal du med den?" smågriner jeg. "Kom med" Han rækker ud efter min hånd, og jeg tager den. Vi går ud i køkkenet. Der står Liam og snaver med en brunhåret pige. Ret komisk. Han er jo min bror. Niall slipper min hånd og går over til Liam og hende pigen.
Nu ved jeg, hvad han vil gøre! Ahahah! Liam er jo bange for skeer! Genialt!
Han går langtsom mod dem, Liam kan fornemme det, så han kigger på Niall med skeen i hånden. Han laver et piget skrig og hopper baglæns. Er du gal, det så sjovt ud! AHAHAH!
"Du skulle have... Set.. Dig.. Selv.." griner Niall. Både mig og hende pigen er flade af grin. Liam surmuler bare. "Hvad skulle det gøre godt for?" siger Liam pigefornærmet. Som han plejer at gøre, når jeg driller ham med skeer.
Da vi stopper med at grine, præsenterer Liam pigen. Hun hedder Sophia, og hun er MEGA smuk. Jeg går ind i stuen med alle menneskerne igen, for at lede efter Harry. Jeg kan ikke finde ham nogle steder. Jeg finder Louis, der sidder og snakker med en eller anden pige. "Louis har du set Hazza?" "Nope!" råber han og vender tilbage til pigen. Jeg går videre. Hvor kan den dreng være?!
Jeg går op af trapperne. Jeg hører nogle lyder inde fra nogle værelser. Jeg åbner den ene dør. Der sidder to mennesker bare og snakker.
Det næste dør er badeværelset, der er ikke nogle. Jeg går videre til den næste dør åbner den stille. Der er helt mørkt. Jeg kan se nogle bevægelser i den ene ende af rummet. "Hallo?" Der bliver ikke reageret. Der bliver bare helt stille. Som om jeg har taget dem i noget. Jeg finder en lys kontakt. Jeg trykker på den, og kigger der hvor lydene kom fra før. Jeg skulle aldrig havet tændt lyset. Der ser jeg Harry, som er sammen med en anden pige. Det kan han bare ikke mene!
"Hvad fuck har du gang din idiot?!" råber jeg. "Emily jeg kan forklare.." Hans stemme ryster. "Nej du kan ej! Vi er slut! Jeg vil aldrig se dig igen!! ALDRIG!" Jeg løber ud af døren, og smækker den bag mig. Tårene løber ned af mine kinder. Jeg har aldrig følt mig så dårligt tilpas.
Jeg skal væk herfra. NU!
Jeg finder Liam. "Liam kør mig hjem nu!" Jeg råber af ham, fordi jeg er så ked af det.
"Hvad er der sket Ems?" Der er ikke tid til spørgsmål Liam!
"Bare kom!" Jeg tager fat i hans håndled, og hiver ham med ud i bilen.
Harry kommer løbene ud af huset, med et tæppe om sig. "Emily vent nu!"
"KØR!" råber jeg til Liam. Han starter bilen og kører. Jeg kigger i bakspejlet. Jeg kan se Harry, der løber opgivende mod bilen. Han bliver bare mindre og mindre i billedet. Han er en forræder. Jeg vil aldrig kunne tilgive ham.
____________________________________________________________________________________
Hej mennesker!
Det var så, det sidste kapitel!
Men bare rolig, der kommer en 2'er.
Jeg vil stadig have nogle ideer, så bare kom med dem.
Igen TUSINDE TAK for de 2,6 K, det er jo ufatteligt!
- Emma <3
YOU ARE READING
Does she know? ~ H.S
FanfictionEmily Madison Payne er en pige på 17 år, der er flyttet fra London til Holmes Chapel med hendes bror, Liam. De starter på den samme skole, men det var ikke den bedste start for Emily. Hun bliver mobbet hver dag af ham. Ham der bliver ved med at spa...