-Harrys synsvinkel-
Jeg bliver nød til at snakke med Emily om det kys. Men hun har ignoreret mig det meste af dagen, men jeg skal snakke med hende.
Min geografi time er slut, og nu skal jeg finde Emily. Jeg starter med at kigge i kantinen, der er hun ikke. Måske ved hendes skab? Jeg går der over og rigtig nok, står hun ved sit skab.
"Hey sweetheart" siger jeg og smækker hendes skab. Man kan se hun får et chok. "For det første lad vær med at kalde mig 'sweetheart', og for det andet lad mig være!" råber hun ad mig og begynder at gå. Jeg griber fat i hendes håndled. Hun slipper ikke så nemt. "Jeg bestemmer selv hvad jeg vil kalde dig sweetheart, og jeg vil aldrig lade dig være" hvisker jeg ind i hendes øre og bagefter slår jeg hende hårdt i maven. Jeg sagde jo, hun ikke ville slippe så nemt.
-Emilys synsvinkel-
Hvorfor skulle han også lige slå mig?! Jeg har en mega mavepine lige nu, og det bliver ikke bedre, af han bliver ved.
Han er endelig stoppet og sætter sig på hug foran mig. "Vi ses i morgen sweetheart" siger han og rejser sig op og går. Det bliver nok ikke sidste gang, jeg får sådan en tur.
Jeg har endelig fået fri og er på vej ud af skolen. Der er nogle der trækker i mit håndled. Jeg tænker det er Harry igen, men det er Zayn. "Hey babe" Jeg siger ikke noget. Jeg kan se han smiler lumsk, så han har nok tænkt sig at gøre noget. Han giver mig en lussing. Av det gjorde ondt, der er sikkert et aftryk fra hans hånd. "Svar mig når jeg snakker til dig!" Jeg havde ikke hørt, hvad han sagde. "H-hv-hvad sagde d-du..?" sagde jeg stammende, jeg er blevet skræmt over han slog mig. "Jeg sagde du skal passe på, hvor du går! Harry kan være overalt" siger han med et lumsk smil. Passede det mon? "O-okay" Han slap mig og gik sin vej.
Jeg kan ikke tro på Zayn. Harry ville da aldrig gøre mig ondt? Eller måske. Han slog mig jo i maven.
Jeg løber hjem så hurtigt, jeg kan. Jeg vil ikke møde Harry eller hans venner igen. Det var meningen jeg skulle mødes med Liam, men han skulle hjem til Niall.
Jeg er kommet hjem, og har bare siddet med en ispose på min mave og set tv. Jeg har mega ondt i maven lige nu. Jeg prøver at trække op i min bluse, men da jeg ser det store blå mærke, fortryder jeg det. Jeg trækker den hurtigt ned igen. Bare der ikke er sket noget alvorligt.
Liam er kommet hjem, og jeg har gemt isposen, han behøver ikke vide noget. "Hej Ems!" råber han ude for gangen. "Hej!" råber jeg tilbage. "Hvordan er skole gået i dag?" "Fint" løj jeg og lavede et falsk smil. Den var på ingen måde gået fint, faktisk lige det modsatte. "Hvad med dig?" "Godt! Jeg har fået 12 i en matematik prøve" sagde han stolt med et stort smil i hele ansigtet. Han har altid været god i skolen.
Imens vi spiser spørger jeg om Josephine må komme herover i weekenden. "Ja ja, men er det ikke en lang tur for hende?" "Jo men hun skal bo hos hende mormor i næste uge, og det er ikke langt herfra" "Okay men Niall kommer også over" Jeg nikker bare og spiser videre.
Det er blevet aften og jeg har lagt mig i min seng. Jeg tjekker bare Twitter, Facebook, og hvad jeg ellers har. Jeg får en besked fra et ukendt nummer. Jeg åbner den og ser der står..
____________________________________________________________________________________
Hvad mon der står i beskeden?! Og hvem er den fra?
Og hvad mon Zayn mener med, at Emily skal passe på, hvor hun går?
Næste kapitel bliver et spændende kapitel så vær klar!
- Emma <3
![](https://img.wattpad.com/cover/44185282-288-k450388.jpg)
YOU ARE READING
Does she know? ~ H.S
FanfictionEmily Madison Payne er en pige på 17 år, der er flyttet fra London til Holmes Chapel med hendes bror, Liam. De starter på den samme skole, men det var ikke den bedste start for Emily. Hun bliver mobbet hver dag af ham. Ham der bliver ved med at spa...