Ellen

Kapitel 5

Frikvarteret

Klokken ringer.

Nu gælder det bare om at komme så hurtigt ud som muligt.

jeg pakker hurtigt mine ting sammen.

tager tasken over skulderen og skal lige til at gå, da jeg hører mit navn.

jeg vender mig rundt.

Lisa ser smilende på mig.

"Hey har du nogen at sidde sammen med?" spørger hun.

jeg smiler.

hvor er det sødt af hende at spørge.

men hvad med ham drengen fra gangen?

jeg tøver lidt før jeg svarer.

"Det er okay hvis du ikke har lyst til at sidde sammen med mig" siger hun.

hun må have bemærket min tøven.

"Nej, det vil jeg rigtig gerne" svarer jeg smilende.

"Okay så kom" siger hun.

vi følges ned af gangen og kommer ind i en kæmpe kantine.

der er meget larm fra alle de snakkende elever.

hvis jeg troede der var mange mennesker imorges, så er det ingenting iforhold til nu.

Lisa må have set mit måbende utryk for hun smågriner lidt og trækker mig med hen til en kø af mennesker.

på en måde er jeg glad for, der er så mange mennesker.

jeg kan forsvinde i mængden og behøver ikke være "hende den nye pige".

køen rykker langsomt, men det er endelig vores tur.

men hvad bestiller man overhovedet?

"bare sig det samme som mig" siger Lisa.

jeg smiler lettet.

kantinedammen rækker mig en bakke og jeg skynder mig efter Lisa.

jeg møver mig igennem mængden.

prøver på at følge med Lisa.

da jeg endelig får møvet mig igennem alle menneskerne er Lisa standset foran et bord.

hun ser ledende rundt.

hun får øje på mig.

vinker mig derhen.

jeg går derhen.

hvad.

hvorfor sidder drengen fra gangen der?

jeg rødmer.

føler mig akavet.

"opfør dig normalt"siger jeg til mig selv.

jeg går langsom hen mod bordet.

Der sidder også en anden dreng og en pige.

de er alle sammen i fuld gang med en samtale.

pigen griner.

jeg går hen til Lisa.

drengen fra gangen vender sig om og får øje på mig.

hans ansigt lyser op i et smil.

"der var du, jeg sad lige og tænkte hvor du blev af" siger han med et kækt smil.

jeg smiler.

kan mærke mine kinder blive varme.

de andre ser spørgende på os.

pigen ser på mig med had i sit blik.

jeg føler mig lille.

"sæt jer bare ned" siger han og gør plads til mig ved siden af sig selv.

jeg sætter mig genert ned og er lige ved at vælte min kop.

jeg ser pinligt op, for at se om nogen har opdaget det.

det har de ikke.

Lisa er allerede i fuld gang med at snakke med den anden dreng om en en ny film.

jeg puffer let til drengen fra gangens arm.

han ser på mig.

hans øjne er hasselnødsbrune.

de suger mig helt ind i sig.

jeg bliver tom for ord.

"tag dig sammen Ellen" siger jeg til mig selv.

"Jeg fik aldrig fat i dit navn" siger jeg.

"David, jeg hedder David" siger han og smiler.

jeg lægger mærke til hans ansigt.

han er smuk.

hans ansigt har de helt rigtige detaljer.

"Nårh David kom, vi bliver nød til at smutte så vi kan nå hjem til mig før time" siger pigen.

Jeg bliver revet ud af min drømme verden.

David ser undskyldende på mig.

"forresten det var hyggeligt at møde dig.. ehm hvad var det nu du hed?" -

"Ellen" svarer jeg.

"ja Ellen." siger pigen.

Hun tager David om armen og de forlader kantinen.

jeg ser efter dem.

Lisa rykker hen til mig.

"Hvad var det der?" spørger hun mig.

jeg ser genert ned i bordet.

fanget på færsk gerning.

"ikke noget, men hvem er hende pigen" spørger jeg.

bange for svaret.

"Nora. Hun er 3. g'er og alle drengene er totalt gabt i hende" Siger Lisa.

hun tøver lidt på det næste.

"ogg så er hun også kærester med David" siger hun.

selvom jeg nok godt vidste det inderst inde.

så får jeg alligvel en klump i halsen.