Uddrag: Hans berøring giver et sæt i mig og det føles som om mine ben forsvinder under mig. Jeg forstår ikke hvordan han stadig kan have den virkning på mig. Det føles som om der går flere minutter mens vi bare ser på hinanden. Den måde han ser på m...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
It hurts
Jeg holder vejret mens jeg hviler hovedet mod madrassen.
løfter forsigtigt min hånd for blidt at ae hans kind.
men han stryger min hånd væk og rejser sig pludseligt fra sengen.
uden at se på mig på noget tidspunkt.
det føles som om en fysisk kulde fylder værelset.
jeg tager hans t-shirt på for ikke at fryse og sætter mig op i sengen.
uden at vide hvad jeg skal gøre af mig selv.
alle mine følelser er et stort rod.
"David" prøver jeg, men min stemme lyder tøvende gennem mine læber.
han stiller sig mod væggen med ryggen til mig.
"David" prøver jeg igen en smule højere.
han læner sit hoved mod væggen og banker sine knyttede næver ind i den.
Den pludselige høje lyd midt i alt stilheden får mig til at fare sammen.
Han vender sig om.
ser mig endelig i øjnene.
men det er som om, at han har lukket af.
"Hvad er der David?" spørger jeg stille.
"Det er bedst hvis du går" siger han.
"hvad?" næsten hvisker jeg.
en salt tåre triller ned af min kind.
han ser væk.
som gjorde det fysisk ondt på ham at se mig græde.
men hvorfor skulle det gøre det?
når han pludselig er så ligeglad med mig?
Jeg rejser mig rystende fra sengen og går med vaklende skridt mod døren.
med dirrende hænder lukker jeg døren mig mig.
hele min verden falder fra hinanden og jeg skynder mig med tårevædede øjne mod badeværelset.
---------------------
Nutid
Lau lægger forsigtigt armene om mig og trækker mig ind i et varmt kram efter jeg har fumlet mig igennem en gengivelse af aftenen.
jeg har ikke mere at græde af, så jeg sidder tavs på det kolde toiletbræt.
mine øjne føles hævede og jeg ryster stadig en smule.
Lau giver slip og ser mig direkte ind i øjnene.
de mørke øjne.
"Du må ikke føle, at det er din skyld, okay? " siger han med et seriøst blik.
han mener det virkelig.
men.
jeg tror stadig ikke helt på det.
men jeg siger ikke noget.
nikker bare.
"Kom du har brug for søvn" siger han og hjælper mig forsigtigt op.
jeg gyser da jeg mærke det kolde badeværelsesgulv mod mine bare tæer.
"Du kan sove ude i den store bil, hvis det er?" foreslår han.
jeg nikker.
Vi går ud gennem gangen og Lau lukker stille døren efter os.
"kom op på min ryg, så bærer jeg dig derhen. Du kan jo ikke gå på bare tæer" siger han og trækker let på smilebåndet.
Hans ord får også et lille smil frem på mine læber.
han hjælper mig op på sin ryg og jeg rødmer en smule, mens jeg holder om hans bare bryst.
da hans varme hænder forsigtigt glider op langs mine lår for at holde mig fast, blusser mine kinder endnu mere op.
og så løber vi hen mod bilen.
hele situationen får mig til at grine.
at vi løber der.
midt om natten, mig på hans ryg, ude i skoven.
han griner også da han hører min latter.
jeg åbner døren og lægger mig ind på madrassen.
han kravler også ind og lægger sig ved siden af mig.
vi ligger helt uden at sige noget.
det føles rart.
at have lidt tid til at tænke.
men uden helt at være alene.
det gør stadig ondt.
helt dybt inde.
jeg føler mig.
såret.
Forfatters note:
Hey søde læsere. Så kom der et nyt kapitel. Er så glad for at jeg besluttede mig for virkelig at gå all in på den her historie og nu har jeg bare så mange idéer. Prøver at opdatere så tit som jeg nu kan.
Håber i kunne lide kapitlet. Husk at stemme og kommentere, det gør mig så glad.
