Studieturen"Nu åbnes boarding for alle der skal mod Paris, Orly" lyder det fra højtalerne mens vi sidder og venter ved gaten.
Alle rejser sig samtidig og der bliver hurtigt skabt lidt kaos med billetterne.
Vi stiller os op på en lang række og pludselig er jeg kommet lidt langt væk fra Lisa.
Jeg vender mig om og finder hende lidt længere nede i køen.
Jeg sender hende et smil og vender mig så om igen for at vise billetten.
Derefter kommer vi ud i den lille gang til flyet.
Den bliver hurtigt fyldt ud og folk står presset op sammen.
Nogle beklager sig over den lange ventetid lidt længere fremme.
En dreng skubber sig forbi mig og river ved en fejl min taske ud af hånden på mig.
Den falder ned på gulvet og nogle af mine ting ryger ud.
"Pis" mumler jeg lidt irriteret og sætter mig ned i et forsøg på at samle det op igen.
Jeg får fat i alt sammen undtagen min mobil og jeg bander irriteret for mig selv.
"Er det din?"
Hører jeg pludselig nogen spørger.
Jeg ser op og møder Davids blik.
Mine kinder bliver med det samme varme.
Han rækker min mobil hen mod mig og jeg sukker lettet.
"Tak" siger jeg og smiler taknemmeligt.
Pludselig bliver dørene til flyet åbnet og folk maser sig igennem for at komme først.
David bliver skubbet helt op ad mig.
Jeg holder vejret mens jeg mærker hans varme krop mod min.
Han læner sig tættere ind mod mig.
"David" næsten hvisker jeg.
Jeg lukker øjnene og indånder forsigtigt duften af ham.
Det føles som om alt forsvinder omkring mig.
Han står så tæt op af mig at jeg kan mærke hans åndedrag mod mine læber.
Trangen til at lade mine læber røre hans føles ulidelig.
"Det er vores tur" siger han pludselig og jeg bliver revet tilbage til virkeligheden.
Jeg åbner forsigtigt øjnene og føler mig næsten svimmel af hans nærvær.
Vi følges ind i flyet og jeg finder min plads.
Inden han finder sin plads læner han sig ned mod mig og hvisker i mit øre.
"Jeg har savnet dig"
Det føles som om mine kinder brænder da han er gået og jeg lukker øjnene mens jeg læner mig tilbage i sædet og døsigt falder ind i søvnen.
Flyveturen er kort og det føles som om jeg blot for et øjeblik siden lukkede øjnene, da der i højtalerne bliver fortalt, at vi påbegynder landing.
————
Jeg sidder som limet til vinduet i bussen mens vi kører gennem de parisiske gader.
Det er nøjagtig som jeg havde forestillet mig det.
De store boulevarder med høje smukke bygninger der er udsmykket ned til mindste detalje og med de franske støbejerns altaner.
På hvert et gadehjørne er hyggelige caféer eller boulangerier med røde markiser.
"Kan du få det hele med?" Spørger Lisa drillende og griner af mig.
Jeg sender hende et surt blik hvilket bare får hende til at grine mere.
"Så er vi ved hotellet" siger vores lærer og bussen holder ind til siden.
Bilerne dytter mens vi prøver at få vores bagage ud.
Vi går hen mod et lidt gammelt men meget fransk hotel.
Der hænger et lille metal skilt udenfor der indikerer at det er et hotel men ellers virker det meget privat.
Vi får udleveret nøglen til vores værelse og går op af en gammel jerntrappe mod 2. Sal.
"Her er 205" siger Lisa lidt længere ned af gangen.
Vi åbner den tunge dør.
I det lille værelse er der en smedejerns seng og et lille natbord.
På gulvet er et stort bordeaux gulvtæppe i velour og værelsets vægge er beklædt med et lyst blomstret tapet.
"Wauw" siger jeg og går straks hen mod to gardiner ved endevæggen.
Jeg slår dem til side og åbner nogle gamle glas døre.
Jeg bliver mødt af en køligbrise og læner mig ud mod altanens rækkeværk for at se udsigten.
Man kan se ud over alle tagene og høre larmen fra livet nede på gaden.
Lidt længere væk kan man ane toppen af Eiffeltårnet.
Forfatters note:
Undskyld fordi jeg ikke har skrevet i en uge. Jeg har bare haft så travlt og hvis jeg skal være ærlig, måske også lidt svært ved at finde ud af hvad jeg skulle skrive.Jeg håber virkelig, at i kunne lide kapitlet.
Her i ferien får i også slutningen på Ellen, der er nemlig kun 3 afsnit tilbage<333 glæd jer.
Knuss Lou<33
YOU ARE READING
Ellen
RomanceUddrag: Hans berøring giver et sæt i mig og det føles som om mine ben forsvinder under mig. Jeg forstår ikke hvordan han stadig kan have den virkning på mig. Det føles som om der går flere minutter mens vi bare ser på hinanden. Den måde han ser på m...