Ellen

Kapitel 33

Dagen efter

Jeg gaber og gnider mig træt i øjnene.

En solstråle titter frem bag gardinet.

Pludselig bliver jeg bevidst om, at jeg ikke er hjemme.

Jeg sætter mig brat op i sengen.

Og trækker hurtigt dynen omkring mig da jeg får øje på den mørkhårede dreng der ligger ved siden af.

Pludselig dæmrer erindringerne om igår og jeg husker hvordan Lau og drengen hjalp mig ind i en taxi.

Men jeg kan ikke huske hvordan jeg er endt her i sengen og uden ret meget tøj på.

Jeg ser hen på ham.

Hans brune hår er pjusket og lidt halvlangt.

Hans hud har en glød over sig og glimter næsten mod morgensolens lys.

Han rykker uroligt på sig og gnider sig lidt træt i øjnene.

Han åbner dem forsigtigt og jeg ser rødmende væk da han fanger mig i at kigge på ham.

"Godmorgen" siger han med en hæs morgenstemme.

"Godmorgen" siger jeg og smiler lidt genert.

"Jeg hedder Elias" siger han.

"Og jeg hedder Ellen hvis ikke Lau har sagt det" siger jeg.

"Jo jeg overhørte det vist igår" siger han og griner med en hæs og drenget latter.

Det letter stemningen.

Han sætter sig op i sengen og dynen glider ned så hans markerede mave kommer til syne.

Jeg bider mig i læben for ikke at komme til at rødme.

Han ser op og vores øjne mødes.

Afsløret.

Jeg skynder mig genert at se væk.

"Hvor er Lau egentlig" spørger jeg.

"Øhm det ved jeg faktisk ikke" siger han og rejser sig fra sengen.

Synet af hans markerede bare mave og de grå joggingbukser, får mig til at holde vejret.

Han trækker en t-shirt over hovedet og jeg tvinger mig selv til at se væk.