Uddrag: Hans berøring giver et sæt i mig og det føles som om mine ben forsvinder under mig. Jeg forstår ikke hvordan han stadig kan have den virkning på mig. Det føles som om der går flere minutter mens vi bare ser på hinanden. Den måde han ser på m...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Nothing last forever
Jeg støtter mig mod håndvaskens kolde flade og lader mine øjne glide i for at forhindre strømmen af tåre der presser på.
Tvinger mig selv til at se ind i spejlet.
Men det er som om.
Det ikke er mig selv jeg ser.
Mit blik er så fjernt.
Jeg glider ned langs væggen og gemmer mit hoved i hænderne.
Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?
Det kan da forhelvede ikke være så svært Ellen.
Jeg banker min hånd i toilet gulvet.
"Det er bedst hvis du går"
Ordene runger i mit hovedet udløser den strøm af tårer der har presset på.
Jeg tørrer mine øjne med håndfladerne og får fumlet mig op fra gulvet.
Døren går op og jeg vakler lidt bagud.
Lau står i døråbningen.
Hans hår er uglet og han har ingen trøje på.
"Ellen" siger han bekymret.
Jeg støtter mig igen til vasken for at kunne holde mig oppe.
Han går forsigtigt ind på badeværelset og lukker døren bag sig.
Stille og roligt for ikke at vække de andre.
"Kom her, sæt dig lige" siger han forsigtigt og hjælper mig hen til toilettet.
Jeg sætter på det kolde toiletbræt og bliver klar over hvor lidt tøj jeg egentlig har på.
Davids t-shirt dækker kun lige akkurat min numse og jeg føler mig blottet.
"Hvad er der sket?" Spørger han bekymret.
Jeg ser op på ham.
Ind i hans mørke øjne.
"Ellen du bliver nød til at fortælle mig det. Er det noget med David?" Spørger han.
Jeg rykker uroligt på mig.
"Jeg.." min stemme knækker over.
——————
Tidligere på aftenen
De andre er ved at børste tænder og gøre sig klar til at sove, mens David og jeg ligger i sofaen.
"Hold så ooop" siger jeg grinende og vrider mig under David kilden.
"Bare vent. Du får gengæld" sier jeg og forsøger at vride mig fri.
Men uden held.
David er for stærk.
"Jeg glæder mig allerede" siger han drillende og blinker til mig.
Jeg kan mærke mine kinder blive varme ved hans ord.
Men der er også noget der vender sig inden i mig.
Noget som jeg hurtigt skubber væk.
"Kom" siger han og trækker mig med efter sig ind på værelset.
Nervøsiteten kravler ligeså stille frem fra sit skjul.
Han lægger forsigtigt sine hænder på min lænd og læner sig ind mod mig.
Vores læber mødes.
Hans læber tager mig med et helt andet sted.
Et sted hvor jeg ingen bekymringer har.
Et sted fyldt med stjerneskud.
Jeg lægger armene om ham og lader forsigtigt mine hænder glide op under hans trøje.
Nervøs.
For at gøre noget forkert.
"Kom" siger han og trækker mig med hen i sengen.
Hans krop er varm mod min mens han sætter sig overskrævs på mig i sengen.
Jeg gisper da han lader sine fingre glide op langs min mave.
Han hiver forsigtigt min trøje af og også sin egen.
Jeg holder vejret mens jeg lader mine fingre følge hans markerede bryst.
Lukker øjnene og mærker hans læber mod min hals.
En brændende fornemmelse.
Følelser jeg slet ikke troede jeg havde, strømmer gennem min krop.
Spændingen spreder sig ud i hver en lille millimeter af min krop.
Han kærtegner forsigtigt kanten af mine trusser og trækker min nederdel af.
Hans kys spreder sig i kroppen.
Men han stopper midt i en bevægelse.
Jeg ser forvirret på ham.
Bange for, at jeg har gjort noget forkert.
Forfatters note:
Hey søde læsere.
Jeg håber, at i kunne lide kapitlet. Nu kom der ihvertfald lidt spænding og drama med, som der har været lagt op til i et par kapitler. Husk at stem og kommenter, det gør mig så glad.
og TUSIND TUSIND TAK for alle de søde beskeder i har skrevet til mig. Det redder min dag<333
