Uddrag: Hans berøring giver et sæt i mig og det føles som om mine ben forsvinder under mig. Jeg forstår ikke hvordan han stadig kan have den virkning på mig. Det føles som om der går flere minutter mens vi bare ser på hinanden. Den måde han ser på m...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
The last one
Davids p.o.v
Jeg indånder duften af hende mens jeg begraver mit hovede i hendes bløde hår.
Kærtegner forsigtigt hendes bare mave og lader mine fingerspidser mærke hendes varme hud.
Mærker hendes hjerte banke mod mit og hendes døsige åndedrag som en berolig påmindelse om, at hun er lige her.
Hos mig.
Og jeg trækker hende lidt tættere ind til mig i frygten for, at jeg vil vågne op om lidt og det hele bare vil være en drøm.
Hun rykker sig lidt væk fra mig og ser op med sine dybe blå øjne.
Som altid har de noget uskyldigt men spørgende og nysgerrigt over sig.
"Lad os gå ud" næsten hvisker hun og bryder stilheden.
"Hvad?" Spørger jeg en smule forvirret over hendes pludselige indskydelse.
Hun sætter sig op i sengen og lægger armene om sig, som for ubevidst at beskytte sig eller skjule sig?
Nede fra gaden sendes et lys op der nærmest får hendes hud til at skinne.
Jeg ser beundrende på hende mens hun sidder der.
Hendes lyse hår hænger bølget ned over hendes skuldre og hun har et lille skævt smil på læberne.
"Ud og gå en tur" siger hun og virker næsten som om hun pludselig er vågnet op.
Jeg selv ligger døsig på sengen.
Trangen til bare at ligge og føle hendes krop mod min føles ulidelig.
Hun sender mig et bedende blik og læner sig frem for at trække mig op.
Hvilket giver mig et godt udsyn til hendes bryster.
Mine kinder føles pludselig varme.
"Okay" siger jeg og rejser mig fra sengen for at trække en hættetrøje på.
Hun snupper også en af mine hættetrøjer og trækker hen over hovedet.
Et smil breder sig over mine læber.
"Kom her" siger jeg og trækker hende ind til mig for blidt at kysse hende på munden.
Ellens p.o.v
Døren smækker bag os og jeg mærker en kølig brise mod mine kinder.
Jeg ser hen mod David og hans øjne møder mine, som om han vidste, at jeg kiggede på ham.
Han tager forsigtigt min hånd i sin og jeg mærker hans faste greb som er han bange for at jeg pludselig vil forsvinde.
"Kom" siger jeg og trækker ham efter mig.
Vi løber gennem Montmartres små krogede stræder.
Jeg mærker den lette vind i mit hår og lyden af vores sko med den brostensbelagte vej.
Vi løber op af de stejle trapper og standser forpustet op da vi når toppen.
Jeg læner mig forover og støtter mine hænder mod knæene.
Da jeg endelig ser op holder jeg vejret et øjeblik og stivner.
Hele byen skinner op med lys mod mørket der langsomt har trukket sig ind over.
Ude i det fjerne kan man skimte Eiffeltårnet glimte og det efterlader mig måbende.
Lidt længere oppe mod det lille torv spiller et band "La vie en rose".
Og det hele er som taget ud af en Fransk film.
David lægger sin arm om mig og trækker mig ind til sig.
Jeg mærker varmen og trygheden fra hans krop mod min.
Der kommer nogle fine damer forbi i lange silke kjoler, grinende og måske på vej til en fest.
Jeg ser ned af mig selv med mine silke natbukser og Davids hættetrøje.
Hvis det var mig for nogle uger siden ville jeg have følt mig så dårlig tilpas, men lige nu er jeg ligeglad.
Det eneste der betyder noget er de mennesker man har omkring sig.
Jeg læner mit hoved tilbage og ser op mod himlen hvor man svagt kan skimte stjernerne.
Lukker øjnene og nyder øjeblikket.
Musikken, stemningen, duftene og det at mærke Davids varme krop mod min.
Jeg stiller mig lidt på tæer og kysser ham blidt på munden.
"Jeg elsker dig" siger jeg.
Han ser en smule forundret ud men lidt efter breder et smil sig på hans læber.
"Jeg elsker også dig" siger han og knuger mig ind til sig.
Og lidt efter tager vi hinanden i hænderne og løber gennem de parisiske stræder indtil der hvor dag og nat smelter sammen og tiden ikke betyder noget.
Det vigtigste er bare, at vi har hinanden.
Slut
Forfatters note:
TAK, TAK, TAK Er det eneste ord der er rigtigt. Så er historien om Ellen slut og den endte jo lykkeligt. Jeg er så glad for, at i har kunne lide den og i skal vide, at det betyder mere end i aner når i kommenterer og stemmer på mine kapitler. Selvom der var et tidspunkt hvor jeg ikke længere følte med den her historie gjorde i, at jeg igen fandt glæden ved den. Faktisk er det den første bog jeg begyndte på herinde, men jeg holdt en lille pause da min anden bog Chloe kom ind i billedet.
Men tusind tak for alt. Jeg håber i har kunne lide den og at slutningen levede op til jeres forventninger?
Om der kommer en 2'er er jeg stadig ikke klar over, men det er ikke udelukket. Nu vil jeg bare fokusere på Chloe 2.
