Mondayy
Jeg kan mærke solens stråler blidt varme min hovedbund mens jeg går mod skolen.
det er mandag.
og lad mig sige det sådan, ikke lige min favorit dag.
men hvem kan også lide mandag?
Jeg vender mig om ved lyden af en ringeklokke.
misser med øjnene mod den skarpe sol og holder hånden op, som skygge for at kunne se hvem det er.
David.
Det er som om mit hjerte slår et slag over bare ved synet af ham.
Han har et kæmpe smil plantet i ansigtet mens han kommer kørende hen af vejen.
"Hey" siger han, da han er kommet op på siden af mig.
mine læber er som klæbet sammen og der går et øjeblik før jeg endelig får fremstammet noget.
Tag dig nu sammen Ellen.
Vi har ikke snakket sammen siden den aften til festen.
og det er som om, at noget er ændret mellem os.
jeg ved bare ikke helt hvad.
men noget jeg ved er at jeg ikke meget længere kan holde mig fra hans bløde læber.
jeg læner mig frem og kysser ham blidt på munden.
Han ser forvirret på mig over den pludselige indskydelse, men et smil breder sig så på hans læber.
Han parkerer sin cykel i stativerne og tækker mig ind til sig.
"jeg har savnet dig" siger han og kysser mig blidt på læberne.
jeg rødmer en smule.
"ikke her David" siger jeg og ser genert rundt for at se om nogen har set det.
men det har de heldigvis ikke.
"Ellen. Folk er ligeglade med, at vi står her og kysser" siger han og små griner lidt.
"Jaeh men jeg vil bare gerne holde lidt lav profil og helst ikke have så meget opmærksomhed" siger jeg.
"skammer du dig over mig?" spørger han drillende og trækker mig længere ind til sig.
Han planter et kys på mine læber.
jeg kan mærke mine kinder blive varme.
"jep jeg skammer mig rigtig meget over min meget populære og lad mig sige lækre kæreste" siger jeg og puffer drillende til ham.
"nårh så du synes jeg er lækker" siger han med et kækt smil.
Jeg trækker let på skuldrene.
"Du gør mig skør" hvisker han blidt i mit øre og forsvinder så hen til et par drenge fra sin klasse.
————
Jeg smiler mens jeg læner mig op af skabene og holder mine bøger i et fast greb ind mod brystet.
Det føles som om han har en eller anden rus over sig.
noget jeg tiltrækkes uanmindeligt meget af.
som en afhængighed.
jeg har brug for ham.
"Jorden kalder Ellen" siger Lisa grinende og vifter en hånd foran mit ansigt.
jeg misser med øjnene og ser forvirret på hende.
"havde du en god fest i fredags?" spørger hun med et kækt smil.
"Hvad mener du?"spørger jeg.
"ALtså nu skal du ikke lade som om, at David og dig ikke gik op af trappen til et værelse, ALENE" siger hun og puffer drillende til mig.
Jeg rødmer en smule.
"Altså der skete ikke noget. Ikke andet end, at vi kyssede" siger jeg og kan mærke varmen i mine kinder bare ved at tænke tilbage på det.
"Løgn. løgn. løgn." siger hun og vender øjne af mig.
"Det er rigtigt" siger jeg og ser opgivende på hende.
"Hold nu op. Du gik ikke op på et værelse, alene, sammen med din kæreste, som er sådan liige skolens lækreste fyr uden, at der skete noget" siger hun og ser på mig.
Jeg sender hende et blik.
"Ej nu må du stoppe. Mener du det?" siger hun.
"Ja. Altså ikke, at jeg ikke havde lyst, men jeg vil bare ikke have at det skal ske til en fest" siger jeg en smule genert.
"okay det forstår jeg godt, men hviiis nu det skete så ville du give mig besked som den første right?" siger hun.
"selvfølgelig" siger jeg og puffer drillende til hende.
hun puffer tilbage og vi griner begge to.
"kom vi må hellere til time" siger hun.
YOU ARE READING
Ellen
RomanceUddrag: Hans berøring giver et sæt i mig og det føles som om mine ben forsvinder under mig. Jeg forstår ikke hvordan han stadig kan have den virkning på mig. Det føles som om der går flere minutter mens vi bare ser på hinanden. Den måde han ser på m...