Hos DavidDavid har ikke været i skole hele ugen.
Jeg er bekymret for ham.
Har skrevet RIGTIG mange beskeder til ham.
Men uden svar..
Han har nok bare brug for tid.
Det er ihvertfald hvad jeg har bildt mig selv ind.
Jeg slæber mine fødder hen over asfalten.
Det er fredag.
Solen skinner.
Men mit humør er i bund.
Jeg prøver at bilde mig selv ind, det ikke har noget med David at gøre.
Måske burde jeg tage hen til ham??
Altså vi havde jo godt nok en aftale..
Jeg sætter mig på en bænk og skriver til Lisa.
"Heyy. Hvad er Davids adresse?? Knusss"
Hun svarer hurtigt adressen.
derefter beslutter jeg mig for at tage hjem til ham.
..
Jeg går op af have gangen.
Nervøs.
For hvad jeg skal sige.
Og gøre.
Jeg banker på.
Der går et stykke tid.
Endelig kan jeg høre fodtrin på den anden side af døren.
Der bliver åbnet.
David står i døren,
Han ser forvirret på mig.
Hans hår er mere pjusket end det plejer.
Han ser udmattet ud, med store rander under øjnene.
Og hans smil er falmet.
Men selv i den tilstand, ser han godt ud.
Hans hasselnødsfarvede øjne fanger mig.
De er triste, men det er noget ved dem
- der fanger mit blik.
"Hey" får jeg genert fremstammet.
Min stemme lyder lille og tåbelig.
Jeg afventer svar.
Det er, som om tiden går i stå.
Jeg er så nervøs.
Nervøs for han ikke vil se mig.
Et lille smil breder sig på hans læber.
"Hej Ellen" siger han.
Klumpen i min hals forsvinder.
Jeg smiler.
"Vil du med ind?" Spørger han.
Jeg nikker og følger efter ham ind i entréen.
"Du kan bare lægge dit overtøj her, mens jeg henter en sodavand" siger han og går ind gennem en dør som må føre til køkkenet.
Da jeg har hængt mit tøj, går jeg lidt rundt i stuen.
Det er en meget normal stue, pænt indrettet.
Han dukker op i døren.
Sætter to glas cola og en skål popcorn på bordet.
Han tænder fjernsynet og finder filmen frem.
Jeg sætter mig i sofaen.
Tæt på ham.
Han breder et tæppe ud og jeg pakker mig godt ned under det.
Han sætter sig tilrette så hans ben lægger mod mit.
Mit hjerte banker.
YOU ARE READING
Ellen
RomanceUddrag: Hans berøring giver et sæt i mig og det føles som om mine ben forsvinder under mig. Jeg forstår ikke hvordan han stadig kan have den virkning på mig. Det føles som om der går flere minutter mens vi bare ser på hinanden. Den måde han ser på m...