Idag er dagen. Dagen hvor min klasse og jeg skal på tur til en eller anden hytte ved en bro. Der er vidst en strand og sådan. Mine forældre tror jeg glæder mig helt vildt meget til at være sammen med mine 'venner'. Problemet er at jeg ikke har nogen. Jo ser du, der er den her drenge gruppe i min klasse på omkring 4-5 drenge som mobber mig groft. Jeg bliver som regel kaldt 'fede Madison' eller 'luder Madison' af dem. Den værste i gruppen er nok Marcus. Der er også Martinus, Jake og Oliver, men Marcus' ord har nok taget hårdest på mig. Nå videre.
Jeg glæder mig ihvertfald ikke til at tage på turen. Man skal bo i sådan nogle hytter med nogle andre fra klassen. Jeg har virkelig ikke lyst. Hvad nu hvis jeg kommer i gruppe med Marcus? Eller hvad nu hvis vi skal ned og bade? Så vil folk kunne se mine ar? En masse tanker flyver rundt i hovedet på mig.
Jeg kigger ned på vægten. 40,5. Okay Madison, du skal bare tabe dig 500 gram mere. Jeg hedder forresten Madison. "Madison er du snart klar?!" Råber min far nede fra køkkenet. Jeg skubber hurtigt og lydløst vægten ind under vasken. Jeg går ud fra badeværelset, tager hurtigt min taske med alle mine ting i og går nedenunder.
Min far lovet mig at kører mig til skolen. Min mor tog på arbejde tidligt, men min far skal først på arbejde her klokken tolv. Jeg binder snøren på min venstre sko og stiller mig op. Jeg tager min cowboy jakke udover min hvide hoodie. Jeg har bare et par basic sorte jeans og en hvid hoodie. "Kom Madison." Smiler min far. Jeg tager min taske og følges med min far ud til hans bil. "Madison vi kører i Porschen, da Kim har lånt min firma bil!" Råber min far, efter mig da jeg skal til at gå mod der hvor min fars firma bil plejer at holde. Yes. Min far har en Porsche. Jeg vil faktisk helst ikke køres i den, for så vil Marcus og hans slæng sikkert mobbe mig med det..
Jeg sætter mig ind i bilen og sætter min taske imellem mine ben. Vi skal kun være der en uge, men det er stadig meget i det rene helvede! Min far starter motoren og drøner mod skolen.
Da vi ankommer til skolen, står alle fra min klasse ude ved vejen. Der er nemlig et busstopsted. Selfølgelig skal min far da laver et hjulspind og standse bilen lige foran Marcus og hans slæng. Jeg kan se at alle kigger meget på bilen. "Vi ses far." Siger jeg. Han giver mig en krammer, inden jeg stiger ud. Da min far er kørt, kan jeg mærker nogle skubber mig i ryggen. Jeg falder ned på knæene, hårdt. Jeg kan hører nogle grine. Marcus og hans venner. Jeg har det som om mine knæ bløder. Jeg rejser mig stille op, men kollapser med det samme. Marcus og hans venner bliver ved med at grine. Nogle af de andre griner også. Jeg kigger op på Marcus. Han ligner en der griner falsk. Jeg børster mine knæ af og rejser mig igen. Jeg når lige at støtte på mit ene ben inden jeg falder. "Fede Madison kan ikke engang gå!" Griner Jake højt. Jeg får pludselig øjenkontakt med Martinus. Det undre mig han altid står bag ved og bare ser på.
Jeg sidder nu i bussen. Alle de andre gør også. Jeg sidder med mine høretelefoner i ørene så jeg ikke får nogen kommentarer.
Vi er lige ankommet til hytterne. Der er en kæmpe hytte, hvor der er køkken, en fælles stue og toiletteter. Der er cirka fem andre små hytter, så en gruppe deler en hytte. "Der er en seddel her over hvor der står grupperne, så bare gå over og kig!" Råber Henrik. Alle spurter derhen, undtagen mig. Nogle sukker højt. "Amen forhelvede, jeg skal været gruppe med fede Madison!" Sukker Marcus højt. "Ad det skal jeg også." Siger Martinus. Anna går hen til Marcus og Martinus. Så er jeg vel i gruppe med dem.. Jeg går stadig hen til sedlen for at se grupperne. Jeg kører min rystende finger ned over papiret, indtil jeg når mit navn. "Marcus, Martinus, Madison og Anna, hytte 5." Står der. Jeg går hen til en vikar som er med på turen. Han er sådan 18-19 år og hedder Aiden. "Må vi godt gå ned til vores hytter?" Spørg jeg forsigtigt. Jeg har altid været forsigtig.. "Ja selfølgelig." Smiler han. Jeg nikker og kigger rundt på hytterne. Jeg ser Marcus, Martinus og Anna står ved en hytte. Det må nok være det. Jeg går stille derhen.
•••
Heyy. Håber i kunne lide det første kapitel. Og shoutout til Victoria21G for at hjælpe mig med at lave coveret til bogen!<3
