Døren til hytten står åben. Jeg træder forsigtigt ind. Jeg ser Anna er igang med at rykke enkelmands sengene rundt. Hun har rykket en af dem helt hen i hjørnet. Det må så være min. Marcus og Martinus har allerede lagt sig i to senge tæt på hinanden. Jeg sætter min taske ved siden af min seng og sætter mig ned i sengen. Jeg kan hører Marcus hvisker et eller andet til Anna. Jeg tager min mobil frem. Jeg ser at Shawn Mendes har slået et billede op på Instagram. Jeg er seriøst mega fan af Shawn! Hvilket så betyder jeg er en del af Mendes-army som det nu hedder. Jeg trykker hurtig ind på det og liker det. Pludselig bliver min mobil taget ud af hånden på mig. Jeg kigger hurtigt op. Anna, Marcus og Martinus står og kigger på den. "Der vidst en der kigger på drenge, huh? Du får dem aldrig såå." Siger Marcus og smiler hånligt til mig. Jeg rejser mig hurtigt. "Giv mig den nu!" Siger jeg og rækker ud efter den. "Wow wow wow, vi er ikke færdige med at kigge." Siger Martinus og kigger mig direkte i øjnene. Jeg kan se de får store øjne, da de går ind på et eller andet. Marcus slipper hurtigt min mobil, men jeg når at gribe den inden den rammer jorden. Jeg kigger på hvad de har været inde på. Min bror og mines beskeder. Jeg har en bror, men han bor i USA. Han er den eneste der ved om mine ar. Vi har skrevet lidt frem og tilbage om det så det er det de har set. Jeg løber hurtigt forbi dem og ud af hytten. Jeg løber ud i skoven der er bag ved.
Jeg sætter mig på en sten ved vandet. Jeg kigger ud over havet. Det er virkelig smukt.
Pludselig er der en der sætter sig ned ved siden af mig. Jeg kigger på personen. Åh nej. Det er Martinus. Hvad vil han her? Jeg kigger bange på ham og rykker automatisk. Han kigger på mig med et seriøst blik i øjnene. "Må jeg se..?" Siger han forsigtigt og rækker hænderne ud mod min hånd. Jeg ryster på hovedet og gemmer mine hænder i ærmet på hoodien. Martinus rækker forsigtigt ud mod mine hænder og tager fat om min højre hånd. Jeg ryster sygt meget. Han trækker stille ned i mit ærme. Alle mine ar kommer til syne. Nye og gamle. Jeg trækker hurtigt min arm til mig. "Hvor har du ellers skåret dig henne?" Siger han. Jeg peger på mine lår. Han nikker.
"Det okay. Jeg gør det også.." siger Martinus stille. Jeg kigger på ham. Han trækker op i sit ærme. Jeg kigger på hans håndled. Wow. "Men.. Hvorfor gør du det?" Siger jeg. "På grund af mig. Jeg er et virkelig dårligt menneske, fordi jeg er med til at mobbe." Siger han. "Du kan da bare sige at du ikke har løst?" Siger jeg. "Det kan jeg ikke." Siger han og
kigger ned i sit skød. Så fortsætter det vidst i det her helvede..
Jeg rejser mig stille. "Hvorfor går du?" Spørg Martinus bag mig. Jeg kigger på ham. "Det er ingen grund til at sidde her med dig, når du mobber mig.." siger jeg stille. Martinus nikker. Jeg begynder at gå langs vandkanten.
Det vildt. Pludselig så kommer Martinus og viser mig at han skære i sig selv. Hvorfor skal jeg vide det? Altså han kan da fortælle det til alle de andre piger i klassen?
•••
Håber i kunne lide kapitlet! :)
