20

395 29 28
                                    

Vi er lige kommet hjem, altså Marcus, Martinus og jeg. De skal sove hos os såå. Jeg lægger bare på mit værelse og ser Netflix.jeg har det faktisk ikke så godt, jeg har hovedpine og mega ondt i maven.

Døren åbner til værelset og Martinus stikker hovedet ind. "Vi tager med de voksne ned og handler, vil du med?" Spørg han. "Nej." Siger jeg hæst. "Jeg har det ikke særlig godt." Jeg begynder at hoste voldsomt. Martinus kommer hen til mig og sætter sig på sengekanten. Han nusser mig på ryggen. "Du er også helt varm." Siger Martinus, da han mærker mig på panden. Idet rejser han sig hurtigt. Han løfter dynen og en stor rød plet kommer til syne. Nej nej nej. Jeg sukker. "Eh.." siger Martinus. "Bare gå.." siger jeg og dækker den røde plet til med min dyne. Martinus nikker stille og går ud igen. Da jeg kan hører de er kørt, rejser jeg mig og skynder mig ud på badeværelset. Jeg får ordnet 'det' og går derefter ud og finder et ny lagen og sengebetræk. Jeg får skiftet det og lagt det til vask. Bagefter lægger jeg mig ned igen og ser videre på min serie.

Døren åbner igen, og Martinus kommer ind. Jeg kigger akavet ned i min Macbook. "Fik du ordnet det?" Spørg han. Jeg nikker, uden at skænke ham et blik. Martinus kommer herhen og sætter sig på sengekanten. "Du synes det er akavet, ikke?" Siger han. Jeg nikker. Han griner kort. "Det er det ikke. Du er jo en pige, og sådan nogle ting sker." Siger han og lægger sin hånd på mit lår. Jeg kigger op på ham. Han læner sig frem mod et kys, men jeg stopper ham. "Jeg nok syg, så vi burde nok ikke kysse." Siger jeg. "Så vil jeg hellere være syg, end at ikke må kysse med dig." Siger han og smiler skævt. Et smil former sig på mine læber. Martinus trykker sine læber mod mine.

~Fem dage senere~

Det her bliver svært. Martinus skal hjem idag.. Vi er lige nu på vej ud mod lufthavnen. Grayson, Marcus, Martinus og jeg, sidder i Graysons bil. Marcus og Martinus' forældre og Emma kører i en bil de har lejet. Jeg sidder bagerst sammen med Martinus, de andre sidder forrest.

Vi stiger alle ud af bilen og går mod deres forældres bil. Derefter følges vi alle ind i selve lufthavnen.

Martinus trykker mig ind til ham og jeg begraver mit hovede i hans hoodie. "Jeg vil ikke have du tager afsted.." mumler jeg. "Det vil jeg heller ikke." Siger Martinus ned mod min hovede bund. "Kommer du Martinus?" Siger hans far. Martinus løfter mit hovede op og presser hårdt, men stadig blidt, sine læber mod mine. Vores sidste kys inden jeg ikke skal se ham i virkelig lang tid. Martinus trækker sig. "Jeg ringer når jeg er i Norge." Siger han, og kysser mig på panden. Jeg nikker, og giver ham et sidste kys inden han går mod sin gate og ind i flyet.

~En måned senere~

"Maddie?" Siger Grayson pludselig. Vi sidder i sofaen med vores mobiler, da vores forældre sidder inde ved spisebordet med nogle af deres venner. Jeg kigger hen på ham. Han vender sin skærm mod mig og et billede af to personer der kysser. "Ja hvad er der med det?" Siger jeg. "Det ligesom Martinus?" Siger han. Jeg kigger på drengen igen og utroligt nok er det Martinus. Hvad har han gang i? "Jeg skal vidst snakke med ham." Siger jeg og rejser mig fra sofaen. "Send lige billedet." Siger jeg, inden jeg går mod trappen og op.

Jeg ringer Martinus op og han tager den overraskende hurtigt. "Hey ba..-" jeg afbryder ham. "Undskyld mig, men hvad tror du du har gang i?" Siger jeg direkte. "Huh?" Siger Martinus. "Ja du går rundt og kysser med andre?" Siger jeg. "Hør her, jeg var til en fest." Siger han. "Og.." Martinus stopper. "Og hvad?" Siger jeg. "Vi var begge fulde.. og lavede måske noget andet eh." Siger han. Jeg har virkelig ingen kommentarer.. "Og i var i seng sammen?" Siger jeg stille. "Undskyld.." siger han. Jeg tager telefonen ned fra øret og lægger på. Jeg kan mærke tårerne presser på. Nej. Jeg vil ikke græde over ham.

- Forgive me Where stories live. Discover now