Det bare løgn. Vi skal til Norge imorgen OG vi skal bo hos Marcus og Martinus derover. Om jeg vil? Eh nej! Det giver bedre mening hvorfor mine forældre sagde at jeg skulle pakke til en ferie.
~Næste morgen~
Jeg trækker min hoodie over hovedet og sætter mit hår op i en løs knold. Jeg tager min kuffert og mit net, og går nedenunder.
"Såå, glæder du dig?" Siger Grayson da jeg kommer gående ud i gangen. "Ja selfølgelig." Siger jeg sarkastisk og tager mine sko på. Bagefter sætter vi os ud i bilen og kører mod lufthavnen.
Vi har lige sat os ind i flyet og er nu på vej lod skod Norge.
Skipper turen
Vi er lige ankommet i lufthavnen. Vi får hentet vores kufferter og finder vores bil vi har lejet. Også kører vi mod Trofors.
For hvert sekund vi kommer tættere mod Martinus, bliver jeg mere og mere nervøs. Pludselig drejer vi ind af Marcus og Martinus indkørslen, og jeg er nærmest ved at dø af nervøsitet.
Jeg stiger ud af bilen og får øje på Gerd Anne og Kjell Erik i døren af deres hus. Vi tager vores ting og går alle op mod dem. "Hej!" Smiler Gerd Anne og siger hej til mine forældre. "Hej Madison." Smiler hun og jeg får et kram af hende og bagefter et af Kjell Erik. Vi går alle ind i deres hus, og tager vores sko og jakker af. Jeg kigger bare ned i jorden imens.
"Heyy." Jeg kan se ud af øjenkrogen, at Marcus og Martinus kommer gående ned af trappen. Marcus giver først Grayson et kram og bagefter mig et. Martinus giver også Grayson et kram, men ikke mig.
"Vil i med op?" Spørg Marcus. Grayson og jeg nikker, og bagefter går vi alle fire ovenpå. Da vi kommer op, går vi ind på Marcus værelse og sidder. De begynder at spille FIFA, mens jeg sidder med mim mobil og svarer nogle af mine fans.
"Undskyld." Siger Martinus stille. De andre spiller, så de hører ikke noget. Jeg kigger ned i mit skød. Jeg kan mærke nogle tårer presse på. Martinus tager fat i min hånd og hiver mig med ind på hans værelse.
Han lukker døren efter os. "Ikke græd.." Han lægger sin hånd på min kind og tørrer nogle tårer væk med sin tommelfinger. "Jeg er så ked af det.." Siger han. "Du kunne jo bare have ladet vær med at kysse hende?" Jeg kigger op på ham. Han sukker. "Jeg var halv fuld, og kunne ikke styre mig. Plus, alle pressede mig til at kysse hende." Siger han. Jeg kigger ned i jorden.. "Madison.." sukker Martinus. Jeg svarer ham ikke. Jeg mærker pludselig en finger under min hage, som løfter mit hovede op. Jeg kigger direkte op i Martinus chokolade brune øjne. "Undskyld. Virkelig. Vil du please ikke nok tilgive mig?" Nærmest hvisker han, og jeg kan se at han får tårer i øjnene. Jeg får endu flere tårer i øjnene, ved at se ham græde. Jeg ryster på hovedet. Han slipper langsomt min hage. "Hvad?" Hans stemme knækker fuldstændig. Jeg ryster på hovedet. "Jeg troede du havde forandret dig, men åbenbart ikke." Siger jeg og kigger ham i øjnene. Jeg vender mig derefter om og går ud af døren.
Marcus kommer gående ud fra badeværelset da jeg kommer forbi. "Hvads..- hvad er der sket?" Spørg han forvirret. Jeg ignorer ham og går forbi ham, men han griber fat om mine hofter og trækker sig hen til sig. Jeg lægger mine arme omkring ham og krammer ham. "Årh mulle." Hvisker han i mit øre og trykker mig tæt ind til ham.
***
Lige nu sidder jeg inde på gæsteværelset. Alle de andre spiser aftensmad lige nu, men jeg har ikke lyst til at spise. Eller sidde i rum med Martinus. Jeg kan bare ikke. Jeg sidder i vindueskarmen og kigger ud af vinduet. Dråberne glider ned af vinduet. Det regner. Pludselig hører jeg døren bag mig gå op. Jeg kigger hurtigt derhen. Overraskende nok står Martinus der. Hvad vil han nu? Hans hår er helt uglet og han har helt røde øjne. Han har også grædt. Han siger ikke et ord, men lukker døren efter sig og sætter sig på kanten af sengen. Jeg kigger ud af vinduet igen. Et suk kommer fra Martinus. "Jeg ved du er sur på mig og du har også alt ret til at være det, men..-" Martinus stopper hurtigt. "Maddie hvad er det her?!" Jeg kigger over op ham. Han sidder med mit barberblad i hånden. Fuck. Jeg rejser mig hurtigt og river det ud af hånden på ham. Jeg gemmer det hurtigt i min lomme. Martinus rejser sig hurtigt og kommer hen til mig. Han hiver fat i min arm, og river mit ærme op. Alle mine ar kommer til syne. Han kigger mig derefter i øjnene. "Maddie du skal ikke gøre det." Siger han seriøst. Jeg begynder stille at få tårer i øjnene. "Det er en eneste løsning." Siger jeg og mine stemme knækker voldsomt. "Nej det er ej. Vi ved begge godt at det ikke er løsningen, så giv mig det barberblad." Siger han. Jeg ryster på hovedet og træder nogle skridt tilbage. Martinus træder hen mod mig. Han hiver fat om mig og trækker mig ind til ham. Han får hurtigt fat i barberbladet og smider det væk.
Han træder tættere på mig og lægger begge sine hænder på mine kinder. Han kigger mig direkte i øjnene. "Du skal aldrig, som i ALDRIG gøre det igen, er du med?" Siger han alvorligt. Jeg nikker. Han slipper mig hovede og træder lidt tilbage. Jeg griber hurtigt fat om ham og krammer ham hårdt.
