Det løgn. Mine forældre har lige fortalt mig at vi skal flytte til USA. Og så lige på Martinus og mins månedsdag. Før i tiden ville jeg nok have flyttet med glæde, men nu er Martinus grunden til at jeg ikke vil flytte. Men på den anden side kunne det også være dejligt at flytte derover. Jeg kunne få nogle venner og komme væk fra Jake og Oliver? Hmm.
Jeg har lige skrevet til Martinus at han skal møde mig ude foran vores huse. Jeg håber virkelig at han vil forstå mig. Jeg tager mine sko på og går ud af døren. Jeg kan se Martinus står på fortåget foran mit hus. Jeg går hen til ham.
"Hey babe." Siger han og giver mig et kys. "Hej.." siger jeg. "Hvadså? Du virker så trist?" Siger han. Mit blik lander på mine meget interessante sko. "Altså.." jeg tager en dyb indånding. "Mine forældre har besluttet at vi skal flytte til USA. Igen." Siger jeg. "A hva?!" Siger Martinus. "Min bror og hele min fars familie bor jo derover, øh..-" Martinus afbryder mig. "Kan du ikke bare sige at du ikke vil?" Siger han. Jeg ryster stille på hovedet. "Det ville også være godt at komme væk fra Jake og Oliver, også kunne jeg få nogle venner." Siger jeg. "Og hvad så med mig? Huh? Så du efterlader mig bare her, det helt fint." Siger Martinus fornærmet. Jeg kigger op på ham. "Det var jo ikke ment på den måde. Og jeg ville virkelig gerne blive, men jeg må ikke for mine forældre.." siger jeg. "Madison lad nu vær med at sig noget du ikke mener." Martinus vender sig om og går mod sit hus. "Jeg mener det jo også!" Råber jeg og begynder stille at få tårer i øjnene. Jeg troede han ville forstå mig. Han kigger hen på mig. "Mhm, jaer, helt klart!" Råber han og fortsætter mod sit hus. En lille tårer løber ned af mine kind. Jeg vender mig om og løber ind i mit hus igen. Jeg løber direkte forbi mine forældre i køkkenet og op på mit værelse, hvor jeg smider mig i min seng.
~To dage senere~
Idag skal vi flytte. Jeg har fået pakket alle mine ting ned i kasser, så der kun står min seng, skrivebord og skab tilbage. Jeg har intet hørt fra Martinus, men jeg har dog set ham i hans vindue. De seneste aftner har jeg faktisk bare grædt. Jeg troede ikke at Martinus ville reagerer sådan.
"Madison kom!" Råber min far nedenunder. Jeg tager mit net med nogle ting i og trasker nedenunder. Jeg tager mine sko på og går ud af døren. Idet sekund jeg går ud, kommer Martinus ud af hans hus. Jeg kigger trist ned i jorden og går hen og åbner døren til bilen. "Vent!" Jeg kigger op. Oh. Det var bare Marcus der råbte efter Martinus. Jeg sætter mig ind i bilen og tager min mobil og høretelefoner frem. Jeg sætter mig til at hører noget musik.
Der er nogle der banker på bilruden. Jeg kigger op og Marcus står udenfor? Jeg tager min ene dut ud af øret og ruller vinduet ned. "Martinus er virkelig ked af det." Siger han og rækker mig en hoodie? "Hvad skal jeg med den?" Siger jeg og kigger forvirret på ham. "Jeg ved det er den hoodie du altid har lånt af Martinus, så nu har jeg taget den til dig." Siger han og smiler. Jeg nikker. "Men god tur." Siger han. Jeg smiler til ham og bagefter går han mod sit hus igen.
Vi er lige ankommet i lufthavnen og vi går mod vores garde.
"Madison!" Jeg kigger forvirret rundt. Jeg ser Martinus komme løbende ned fra en af rulletrapperne, cirka 100 meter væk fra mig. Jeg slipper min kuffert og går et par meter frem, og dér mødes mig og Martinus i et kram.
"Undskyld.." mumler Martinus ned mod min skulder. "Det okay.." hvisker jeg i hans øre. Han strammer sit greb om mig.
"Madison kom nu!" Råber min far. Jeg trækker mig fra krammet, men bliver stående tæt på Martinus. "Vi ses." Siger jeg og kysser ham hurtigt. "Vi ses." Han kysser mig en gang til og jeg går hen mod mine forældre. Jeg får mine ting og vi går op mod den ting hvor man går ind i flyveren.
Skipper turen.
Vi er lige kommet ud af flyvemaskinen, og går derefter hen mod den ting, hvor man kan hente vores kufferter. Vi er forresten i LA, hvor Grayson bor. Vi får vores kufferter og går mod parkerings pladsen.
Jeg ser Grayson stå ved sin bil. Vi kommer hen til ham og får sagt hej til ham. Derefter kører vi hen til Grayson hvor vi skal bo.
Jeg lægger mig direkte ned i min seng da jeg kommer ind på mit værelse. Eller det jeg har hos Grayson. Jeg har virkelig meget jetlag. Pludselig ringer min mobil. Jeg tager den op. Martinus ringer på FaceTime? Jeg tager den og filmer bare op i loftet. "Hej." Siger jeg og kigger ned på skærmen. Marcus kommer frem. "Hej babe, omg jeg elsker dig." Siger han med en pige stemme. Jeg filmer på mig selv og kigger mærkeligt på Marcus. Skærmen bliver rykket og Martinus kommer frem. "Hey babe, fra din rigtige babe." Siger Martinus og kigger på Marcus. Jeg griner stille.
"Madison der er mad!" Råber Grayson. "Jeg skal gå." Siger jeg. Martinus skyder underlæben ud, og ligner seriøst det cuteste. "Ring når du har spist." Siger Martinus. "Skal jeg nok." Smiler jeg. Jeg sender Martinus et luft kys, inden jeg lægger på. Jeg rejser mig fra min seng og trasker nedenunder.
Vi skal bare have pizza. Jeg sætter mig ned og vi begynder at spise. Imens taler vi om hvad vi har lavet sidst vi så hinanden.
"Nåå, jeg hører du er kommet sammen med Martinus?" Siger Grayson og vipper med øjenbrynene. Jeg kan mærke mine kinder stille blusser op. Jeg kigger ned på mon tallerken. "Ja det er vi." Siger jeg. "Uhh." Siger Grayson. Jeg griner stille.
