"Madison.." der er nogle der rusker i mig. Jeg åbner langsomt øjnene. Martinus står bøjet ind over mig? "Madison du skriger i søvne og græder, har du det mareridt eller?" Siger han og kigger bekymrende. Jeg har slet ikke lagt mærke til at jeg græder? Jeg nikker stille. Han trækker mig stille ind i et kram. Han holder mig tæt ind til sig.
Martinus skal til at rejse sig fra sengen, men jeg hiver fat i hans hånd. "Bliv.." siger jeg. Han kigger ned på mig. "Jeg kan ikke. De andre skal ikke se at jeg lægger sammen med dig." Siger han. Jeg nikker og slipper hans hånd. Han rejser sig fra sengen og går ud fra værelset. Jeg trækker dynen op til hovedet og lukker hårdt øjnene. Jeg vidste det.
~Næste morgen~
"Maddie op, der er morgenmad." Det da dejligt at blive vækket sådan, synes i ikke? "Skrid ud Grayson." Siger jeg træt. Jeg kalder ham aldrig Grayson, så nu må han vidst opdage at han har gjort noget. "Hvorfor er du så sur?" Siger Grayson. "Gå nu bare." Siger jeg. "Jaja." Siger han og smækker døren efter sig. Imorgen skal vi holde Grayson fødselsdag, og Marcus og Martinus skal 100p med. Jeg har intet imod at Marcus og Martinus skal med, bare det at Grayson vælger at være sammen med dem istedet for mig. Det sårer mig bare..
Jeg træder ud af badet og begynder at tørrer mig. Jeg tager derefter mit undertøj på. Idet jeg har fået mine bukser på, åbner døren til badeværelset. Jeg kigger hurtigt derover. Martinus står der. Han giver mig elevator blikket. "Hallo skrid ud!" Råber jeg og dækker mig til med mit håndklæde. Han skynder sig ud. Jeg får hurtigt alt mit tøj på og går derefter ind på mit værelse. Jeg lægger min makeup og reder mit hår igennem.
Det banker på døren. "Hvad?" Råber jeg. Døren åbner og Martinus kommer til syne. Han kommer ind og lukker døren efter sig. "Vi nåede det jo ikke igår, så vi skal altså snakke nu." Siger han og sætter sig på stolen ved mit makeup bord. "Mhm." Siger jeg og slukker min mobil. "Altså hvorfor..-" Vi begge to stopper med at snakke. "Bare sig hvad du vil sige." Siger Martinus. "Uhm hvorfor kyssede du mig?" Siger jeg og kigger ham direkte i øjnene. "Fordi øh.." Han stopper sig selv. "Hvorfor kyssede du overhovedet med?" Siger han så. Jeg aner ikke hvad jeg skal svare. "Fordi du kyssede mig?" Siger jeg nervøst. Et smil former sig på hans læber. "Det sødt når du bliver nervøs." Siger han og smiler skævt. Jeg kan mærke mine kinder blusse op. Martinus rejser sig fra stolen og kommer mod mig. Jeg gemmer mit hovede i min dyne. "Ikke gem dit ansigt." Siger han og fjerner dynen. Overraskende nok, er hans hovede virkelig tæt på mit. Martinus læner sig frem, imens han borer sine øjne lige ind i mine. Wupti vores læber er mod hinanden igen.
Jeg lægger stille min hånd hans nakke og nusser ham i nakken. Martinus lader sin hånd hvile på min kind.
"Jeg må sige at i er gode til at holde jeres forhold hemmeligt." Vi begge trækker os hurtigt og kigger mod lyden. Marcus og Grayson står i døren. "Vi kyssede helt klart ikke, jeg skulle bare hjælpe hende med at fjerne noget fra hendes øh kind." Siger Martinus hurtigt. "Mhm helt klart, du har noget rødt halløj på munden og rundt om." Siger Grayson. Upsi. Martinus kigger sig i mit spejl. Han tørrer det hurtigt væk med sit ærme. "Pff hvad for noget?" Siger Martinus. "Mhm, vi skal ned og købe ind til festen imorgen, skal du med?" Spørg Marcus. Martinus nikker. "Jeg kommer om lige om lidt, bare gå." Siger Martinus. De nikker og forsvinder væk fra døren. Martinus kommer mod mig igen. "Vi skal virkelig blive bedre til at holde det hemmeligt." Hvisker Martinus, lige inden han kysser mig hurtigt. "Mhm." Jeg kysser ham en gang til. Bagefter går Martinus ud fra værelset. Jeg kan hører nogle grine. "Martinus du skulle lige have et til kys, huh?" Kan jeg hører Marcus sige. "Luk røven." Siger Martinus. Jeg griner stille.
En besked tigger ind på min mobil. Jeg trykker ind på den. "Du skal aldrig nærme dig mig mere, okay? Jeg har kun udnyttet dig fordi jeg ved at du har tegnet. Du er simpelhen så klam. Farvel, Martinus." Idiot. Jeg kaster i vrede, mine mobil tværs igennem hele mit værelse så den rammer væggen hårdt. Jeg bryder fuldstændig sammen og borer mit hovede ned mod min pude. Jeg forstår intet. Først vil han med, så vil han mig ikke, og nu bliver jeg fuldstændig svinet til af ham. Jeg hader ham så meget! Hvis du ikke ved hvad tegnet betyder, betyder det at man skærer i sig selv.
Jeg kan hører døren åbner til mit værelse. "Maddie vil du have pizza..- wow hvad er der sket her?" Det er Grayson som er kommet ind. Jeg håber ikke idioten Martinus er med. "Skrid ud." Siger jeg koldt. "Hvorfor er din mobil helt smadret?" Siger Grayson. "Det er den bare." Siger jeg. "Sure skid." Siger Grayson, og kaster min mobil til mig. Bagefter går han ud.
Jeg sidder lige nu ved mit makeup bord og er igang med at flette to hollandske fletninger på mig selv. Det banker pludselig på døren og bagefter åbner den. Martinus kommer frem.. "Slap af, du god til det." Siger han og lukker døren efter sig. Jeg kigger over på ham med et løftet øjenbryn. "Gå ud." Siger jeg. "Hvorfor er du sur? Jeg er faktisk kommet for at muntre dig op, eller Grayson sagde at jeg måske kunne gøre dig glad." Siger Martinus og smiler skævt. "Kan du ikke bare gå?" Siger jeg og vikler min elastik rundt om mit hår. Jeg kigger mig i spejlet. Fletningerne blev faktisk gode. "You know, jeg vil godt vide hvad der er galt." Siger Martinus og læner sig op af døren. "You know, du er galt." Jeg efterligner hans stemme med det der 'you know'.
