Han kigger forvirret på mig. "Hvad har jeg gjort?" Siger han. Jeg stiller mig op. "Jeg fik sjovt nok en besked fra dig imens i var væk, hvor der stod at du KUN brugte mig og havde tillid til mig fordi jeg tegnede." Nogle tårer løber ned af mine kind. "Du har freaking kun leget med mine følelser hele tiden, din klamme idiot!" Jeg slår ham hårdt på brystkassen. Han tager fat om mig, men jeg bliver ved med at slå ham, mens jeg råber han er en klam idiot osv.
"Madison slap nu af!" Råber Martinus og tager fat om begge mine hænder. "Ikke en skid jeg vil!" Råber jeg igen. Martinus tager hurtigt fat om begge mine hænder med sin ene hånd og holder om mig med den anden. Han kigger ned på mig. "Slap af, okay?" Siger han roligt og tørrer nogle tårer væk fra min kind. Han trækker mig derefter ind i et tæt kram. Jeg græder stille ind mod hans brystkasse..
Martinus løfter stille mit hovede op. Jeg ligner sikkert en død zombie med mascara ned af kinderne. "Jeg har ikke skrevet det, det sikkert en eller anden der er jaloux." Siger han og tørrer mine kinder med sit ærme. Jeg nikker langsomt. Martinus trykker mig derefter ind til ham.
Jeg vågner af mig selv. Jeg må vidst være faldet i søvn. Jeg kigger stille op på Martinus. Han lægger med sin mobil. "Hvadså?" Siger han og nusser mig i håret. Jeg rykker mig længere op så jeg lægger med hovede ved hans kraveben. Martinus skubber mit hovede op med sin pegefinger, så jeg kigger direkte op på ham. Han tøver ikke med at kysse mig.
Martinus rykker sig så han sådan lægger oven på mig.
Martinus kysser mig pludselig ned af halsen? Da han når mit kraveben, bliver det hele akavet.. Et lille bitte støn forlader nemlig min mund. Jeg tager hurtigt hænderne op foran munden. Martinus kigger op på mig. Han smiler helt tilfreds. Han fjerner mine hænder fra min mund og lægger dem om hans nakke. Han kysser mine læber blidt igen.
~Næste morgen~
Jeg vågner af mig selv. Jeg åbner øjnene og ser at Martinus ikke lægger her længere. Jeg griber ud efter min mobil og lægger lidt med den.
Døren åbner pludselig til mit værelse. Jeg kigger derover. Marcus står der? Han lukker døren efter sig og kommer hen og sætter sig på sengekanten af mine seng. "Kan du godt lide Martinus?" Spørg han direkte. Kan jeg det? Altså vi har jo kysset en del gange, og han kan sikkert lide mig.. Jeg trækker stille på skuldrene. "Tænk lidt over det, så kommer du sikkert frem med et svar." Siger han og smiler, inden han rejser sig og går ud igen.
Kan jeg lide Martinus? Tanken har snart kørt rundt i mit hovede i over en time. Jeg har nået at være i bad, og nu sidder jeg og lægger min makeup.
Næsten hele vores familie er kommet også Marcus og Martinus som allerede er her. Vi er omkring tyve til sammen. Vi sidder nu og spiser brunch. Yeah sådan klokken tolv. Jeg sidder ved siden af Martinus og min fætter Elias. Ved siden af Martinus sidder Marcus, og ved siden af Marcus sidder Grayson. Ved siden af Elias sidder min anden fætter Mads og ved siden af ham sidder min kusine Julia. Elias er 14 og Mads er 16. Julia er så 9 og Olivia er 11. Jeg håber alt det gav mening ahah.
Lige nu sidder vi alle inde på Graysons værelse. Med alle, mener jeg Marcus, Martinus, Grayson, Elias, Mads og jeg. "Nå Maddie og Martinus, hvordan går det med jer to?" Siger Grayson. Tak Grayson, for at gøre det hele akavet. "Hold mund." Mimer jeg til Grayson. "Nånå." Siger Mads og skubber til mig. Jeg slår ham på låret. Jeg læner mig tilbage så jeg lægger op af Elias. Ja, altså han er jo min fætter. Hurtigt bliver emnet skiftet, og nu snakker drengene om fodbold.
Jeg har lige fundet ud af at drengene skal til fest i aften. Det er en af Graysons venner. De prøver så at overbevise mig om at tage med, men det tror jeg ikke er en god idé. "Madison kom nu, det bliver sjovt!" Siger Grayson. "Ja og desuden skal alle os her med, så du kender alligevel nogle." Siger Mads. "Okay så.." siger jeg. De alle sammen giver hinanden high five.
Jeg er igang med at gøre mig klar til festen. Jeg retter bare lidt på min makeup og skifter til et nyt outfit.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Døren åbner til mit værelse. Jeg kigger derover. Martinus står der. "Kommer du?" Siger han. Jeg nikker og rejser mig fra stolen. Jeg tager min mobil og går hen mod Martinus. Vi følges begge to nedenunder.
Jeg tager mine hvide sko på og en sort blazer jakke ting. Vi skal kører i Graysons bil derhen så det ret fedt. "Gray der er ikke plads til os alle?" Siger jeg og kigger op på ham. "Oh kan du ikke sidde hos en?" Siger han og låser bilen op. "Øh jo." Altså det bliver da bare akavet? Drengene vil sikkert have jeg skal sidde hos Martinus eller noget. Alle drengene har sat sig ind i bilen. Mads og Grayson forrest, og Elias, Marcus og Martinus bagerst. "Så sætter du dig bare her." Siger Marcus og klapper Martinus på låret. Jeg kigger nervøst rundt, inden jeg sætter mig forsigtigt ind på Martinus skød. Også kører vi ellers afsted.
Under turen derhen, lægger Martinus sine hænder om mine mave så jeg ikke falder.
Wow. Grayson stopper ude foran et kæmpe hvidt hus. Eller han kører ind i garagen der er. Vi alle stiger ud af bilen og Grayson fører os hen til hovededøren hvor vi går ind. Der er en del mennesker her inde. En dreng med brunt krøllet hår kommer gående imod os. "Heyy Gray." Siger han og laver bro hug med Grayson. Han gør det også med de andre. "Og du må være Madison?" Siger han og trækker mig ind i et kram. Jeg krammer hurtigt tilbage, inden han trækker sig. Hvor kender han mig fra? Uden jeg ved af det, er alle drengene gået over mod baren for at få noget af drikke. Jeg følger stille med derhen.
Okay.. Drengene har fået en del af drikke, og er derfor blevet væk fra mig. Jeg står henne ved baren og kigger ud over alle de dansene teenagere. Jeg skimter pludselig at Martinus stå henne i hjørnet, men ikke alene.. Han står sammen med en pige, og de snakker ikke, nej, de kysser. Det føles som om mit hjerte går i tusind stykker. Jeg kan mærke tårerne presse på. Vent hvorfor har jeg det sådan?! Jeg kan jo ikke lide Martinus! Eller.. Nej.
