Marcus står sammen med en anden pige og en dreng. "Madison er med os." Siger Martinus. Marcus vifter med øjenbrynene, hvilket får Martinus til at slå ham på armen. Sært. Marcus fortæller at vores gruppe skal ud og finde på en eller anden leg. Altså ligesom fodbold, høvdingebold osv. Så derfor går vi udenfor.
"Skal vi ikke bare lave et eller andet ligesom høvdinge bold, bare når man dør skal man lave ti armbøjninger?" Siger han drengen, som faktisk hedder Nicklas. "Mhm, eller mave bøjninger?" Siger pigen, som hedder Julia. Vi andre nikker os enig.
Vi er lige nu igang med at lave en prøve runde. Det er Martinus, Marcus og mig som er sammen, også Julia og Nicklas er sammen. Julia skyder pludselig Martinus, og han skal lave ti armbøjninger. Imens han er igang med det, sætter jeg mig ovenpå hans ryg. Utroligt nok kan han stadig lave armbøjninger? "Holy shit." Siger Nicklas. Marcus kommer også herover og sætter sig på Martinus ryg, og der vælter Martinus. "Marcus du vejer!" Siger Martinus, og lyder som en der bliver mast af en ko. Ikke at jeg siger Marcus er en ko. Jeg griner kort og rejser mig fra Martinus. Marcus og Martins rejser sig og vi spiller videre.
Det har været mega hyggeligt idag, og jeg er blevet gode venner med hende Julia jeg var på hold med. Hun er virkelig sød. Lige nu er jeg på vej hjem. Min mor har lige skrevet at hende og far bliver og sover på et hotel, fordi der er for meget trafik til at komme hjem.
Jeg kigger i det lille rum og store rum i min taske, men jeg kan ikke finde mine nøgler. Jeg tror jeg har glemt dem? De er ikke nogen steder. Jeg ringer derefter min mor op. Hun tager den hurtigt. "Hej mor, ehm hvor er extranøglen henne?" Spørg jeg. "Far glemte vidst at lægge den ud igen efter han havde brugt den, har du da glemt dine nøgler?" Siger min mor. "Ja.." siger jeg og sparker til en sten der lægger på jorden. "Hmm der er heller ikke nogen vinduer åbne, så du kan ringe til mormor eller moster?" Siger min mor. "Mor, mormor er død." Siger jeg. Min mor savner min mormor så meget at hun nogengange glemmer at hun er død. Det et sært. "Åh ja, men jeg må gå." Siger min mor. "Jaer jeg finder på noget, vi ses." Siger jeg og min mor lægger på.
"Hey, hvis du vil kan du sove hos mig?" Jeg kigger op og ser Martinus står foran mig. "Altså jeg mener, du er jo låst ude." Skynder Martinus sig at sige. "Øhm ja, det vil jeg da gerne?" Siger jeg og smiler skævt. Martinus nikker og smiler. Jeg rejser mig fra trappestenen og følges med Martinus over til hans hus.
Da vi kommer ind i køkkenet, står der en mad der. -Som jeg stærkt gætter på er hans far. "Far jeg har Madison med, og du skal ikke sige noget for så gør du det akavet." Siger Martinus og trækker mig igennem hele køkkenet og hen mod en trappe. "Det fint. Jeg regner med hun sover her." Siger hans far. Martinus trækker mig bare op af trappen. Han trækker mig ind på et værelse, som må være hans. Det er lidt rodet, men ja ellers er det pænt. Vi sætter os begge i hans seng. "Skal vi se en film?" Spørg Martinus. Jeg nikker. Martinus finder sin MacBook frem og vi begge sætter os op af væggen.
Martinus har sat en film på, som vidst nok hed White Chicks eller noget. Midt i filmen, tager jeg mod til mig og lægger mot hovede på Martinus skulder. Han tager forsigtigt fat i min hånd og fletter sine fingrer ind i mine.
Døren til værelset åbner. Vi begge kigger derover. Det er bare Marcus. "Far sagde at du havde Madison på besøg og mente at i skulle spise alene, så her er jeres pizza." Siger han og kommer hen med to bakker pizza. Bagefter går han ud igen. "Pepperoni eller pepperoni?" Siger Martinus og griner stille. "Jeg tror jeg tager pepperoni." Siger jeg og ringer kort. "Det er en herlig god idé." Siger Martinus og sætter bakken på mit skød. Vi griner begge to. Vi begynder at spise vores pizza.
"Vil du have en cola?" Spørg Martinus. Jeg ryster på hovedet. "Så henter jeg en til mig selv." Siger Martinus og rejser sig fra sengen. Jeg nikker og smiler til ham. Martinus forlader derefter værelset. Imens han er væk, ringe min mobil. Det er min mor. Jeg tager den. "Hej mor." Siger jeg. "Hej skat, fandt du ud af noget?" Siger hun. "Jaa øh, jeg sover hos Clara." Siger jeg. "Det var godt skat. Vi ses." Siger min mor. "Vi ses." Og med det lægger hun på. Jeg slukker min mobil. En mærkelig tanke rammer mig pludselig. Hvad er mig og Martinus? Jeg ryster tanken af mig, da Martinus kommer ind på værelset. Han sætter sig i sengen og vi ser videre på den anden serie vi startede på.
Jeg tager stille Martinus cola som står på kanten af hans MacBook. "Hey." Siger han og kigger ned på mig. Jeg tager en tår af colaen. "Hmm vi deler vidst." Siger han. "Præcis." Jeg sætter colaen tilbage til der hvor den stod.
Døren til værelset åbner, og nu er det hans far der står der. "Klokken er snart halv et, jeg tror det er bedst i går i seng." Siger han. Martinus nikker og hans far lukker døren igen. Martinus rejser sig fra sin seng og går hen til sit skab. "Jeg regner med at du gerne vil låne en hoodie?" Siger han og kigger hen på mig. "Meget gerne." Siger jeg. Martinus kaster hoodien til mig og jeg rejser mig. Jeg skal til at gå ud af døren, men Martinus stopper mig. "Du kan bare skifte herinde." Siger han. Jeg nikker og lukker døren igen. "Kan du måske vende dig om?" Siger jeg. "Oh ja selvfølgelig." Siger Martinus og vender sig om. Jeg skifter over til Martinus hoodie og beholder mine bukser på. Bagefter sætter jeg mig i sengen. Martinus skifter også om til 'nattøj' hvilket er et par shorts i hans tilfælde. Martinus kommer derefter herhen og lægger sig ned. Jeg lægger mig også ned.
"Madison det gør altså ikke noget hvis du tager dine bukser af." Siger Martinus efter vi har lægget i lidt tid. "Uhm okay.." jeg sætter mig op og tager mine bukser af. Heldigvis er hoodien så lang at den går mig til ned over lårene. Jeg lægger derefter bukserne ned på gulvet. Jeg lægger mig tilbage og Martinus putter dynen om mig.
Jeg lægger forsigtigt mit hovede ved Martinus hals. Han lægger hurtigt sin arm om mig. Jeg troede han sov? Jeg kommer pludselig til at tænke på den tanke som ramte mig tidligere. "Martinus?" Hvisker jeg. "Mhm?" Hvisker han. "Hvad er vi?" Hvisker jeg. Jeg kan mærke han stivner. Han greb om mig bliver løsere. "Øh..-øh hvad vil du da være?" Siger han. "Det jo derfor jeg spørg dig.." siger jeg lavt. "Hvis du hentyder til at du vil være sammen med mig, så øhh." Martinus stopper. "Jeg skal lige på toilettet." Martinus fjerner forsigtigt mit hovede fra ham og går hurtigt ud af døren.
