Jeg skrev til min mor og spurgte hende om hun kunne hente mig, men hun syntes det er for sent, så nu er jeg tvunget til at vente til at se om Grayson overhovedet gider at kører hjem. Jeg sidder lige nu ude på terrassen og sidder bare og tænker. Over alt.
"Madison?" Jeg kigger hurtigt op. Marcus står i døren. Oliver og Jake kommer op bag ham? Hvad laver de her? "Hvad har du gjort mod Martinus?" Jake går et par skridt hen mod mig. "Eh hvad mener du?" Siger jeg nervøst. "Ja han sider sguda ude foran og græder?" Siger Oliver. Jeg rynker brynene. Hvorfor græder han dog? "Madison vi vil have dig til at gå ud og finde ud af hvad der er med ham." Siger Marcus. Jeg ryster på hovedet. "Marcus kan jeg ikke lige tale med dig, alene?" Siger jeg lavt. "Gå ind, jeg kommer om lidt." Siger Marcus til Jake og Oliver. De går ind i huset igen. Marcus kommer hen og sætter sig på stolen der er ved siden af mig. "Hvadså?" Siger han. "Det bare.. Kan du ikke bare gå ud og snakke med ham? Du er jo hans bror og altså du kender ham og sådan." Siger jeg, mens mit blik er limet ned mod mine sko. "Jeg har prøvet, så du er nok den eneste der kan få det ud af ham." Siger Marcus. "Jeg skal nok snakke med ham.." sukker jeg og rejser mig. Jeg går indenfor, med Marcus i hældene, og ud i gangen.
Jeg åbner døren ud til og faktisk sidder Martinus der. Marcus klapper mig på skulderen inden jeg lukker døren. Jeg sætter mig ned ved siden af Martinus. Han kigger hen på mig. Hans øjne er helt røde. "Hvad?" Siger han, med et enkelt lille voicecrack. "Hvorfor græder du?" Siger jeg. "Det rager ikke dig." Siger han og rejser sig. Jeg rejser mig også. Da han skal til at gå, tager jeg han hånd. Han kigger på mig. "Du kan sige det til mig, jeg siger det ikke til nogen." Siger jeg og smiler til ham. Han hiver sin hånd til sig. "Yeah right, du er fucking blevet sendt herud af Marcus og skal sige alt hvad jeg siger, til ham." Siger Martinus irriteret. "Måske ville jeg faktisk bare gerne vide hvad der er galt?" Siger jeg og krydser armene. "Mhm helt klart, tror du stadig du vil vide det, hvis jeg siger det handler om dig?" Siger Martinus og krydser selv armene. Om mig? "Uhm ja." Siger jeg. Han ruller øjne og begynder at gå mod døren, igen. Da han går forbi mig, dunker han hårdt sin skulder mod min skulder. Jeg tager mig hurtigt til der hvor han ramte. Det gør mega ondt! Jeg kan hører døren smække. Jeg vender mig mod døren og går selv ind.
Marcus står her i gangen. "Det handler om mig." Siger jeg. "Oh, jeg tror nok jeg ved det." Siger Marcus. Jeg nikker bare. "Hey, hvad er der med din skulder?" Siger Marcus og nikker mod min skulder. "Martinus dunkede lige ind i den." Siger jeg. "Lad mig se." Siger han. Jeg hiver lidt ud i min trøje så man kan se min skulder, you know. "Wow du også helt rød." Siger han. Jeg sætter min trøje rigtig igen. "Jeg finder lige Martinus." Siger Marcus. Jeg nikker, og han går ind til festen igen. Eller hvad man kan sige.
Jeg går ud på terrassen da min jakke er der. Mærkeligt nok, sidder Martinus herude. Han kigger ned i jorden, så han har nok ikke lagt mærke til mig. Jeg lister over til den stol jeg sad på og tager min jakke. Jeg går tilbage mod terrasse døren. "Hvad skal du?" Jeg kigger hurtigt hen på Martinus. Han kigger ned i jorden. "Eh jeg tager hjem." Siger jeg. Og vent han snakker i telefon. Han kigger hen mod mig. Jeg kigger akavet ned. "Undskyld.." mumler jeg og går ind. Jeg går ud i gangen og tjaa begynder at gå hjem af.
Da jeg kommer hjem, skifter jeg hurtigt til nattøj og lægger mig i min seng.
Døren åbner pludselig til mit værelse. Jeg har bare lægget med lukkede øjne, men ikke sovet. Jeg åbner øjnene. Martinus står der? "Har i en spand eller noget?" Spørg han. "Der burde gerne være en ude på badeværelset, under håndvasken. Hvis ikke den er der, så tag en stor skål i køkkenet." Siger jeg og gaber. Han nikker og lukker døren igen. Jeg lukker mine øjne igen.
Jeg kan simpelhen ikke sove! Og jeg er mega tørstig, men jeg gider ikke at gå ned i køkkenet. Ej okay, jeg gør det nu. Jeg rejser mig fra min seng, trasker ud fra mit værelse og ned i køkkenet.
Hvorfor i alverden sidder Martinus på køkkenøen med sin mobil? Det er lidt sært. Jeg går hen og tager et glas i skabet og fylder det med vand. Jeg drikker det derefter.
"Når du kommer op, kan du så ikke ligge tjekke om Marcus, Grayson og de andre sover?" Jeg kigger hen på Martinus. Jeg nikker. "Hvorfor sidder du her?" Spørg jeg. "De andre sover jo, så der var ikke rigtig plads til mig. Og desuden er der ikke særlig mange timer til de andre sikkert står op, så ja.." siger han. Jeg sukker lavt. "Så kom med op, så kan du låne min seng." Siger jeg. "Men..-" jeg afbryder Martinus. "Kom nu bare." Siger jeg og begynder at gå mod trappen. Martinus kommer lige efter mig.
Jeg tager nogle tæpper og en af de puder som jeg har til min seng. "Martinus bare læg dig i sengen." Siger jeg og breder et af tæpperne ud på gulvet. "Sikker?" Siger han. Jeg nikker. Jeg lægger et til tæppe oven på det andet tæppe og lægger puden ved toppen af tæppet. Martinus lægger sig i sengen, og jeg lægger mig under et tæppe på gulvet. Jeg lukker stille øjnene.
~Næste morgen~
Nøj jeg har ondt i ryggen. Jeg ømmer mig og vender mig om på den anden side. "Madison." Hvisker Martinus. "Ja?" Hvisker jeg træt. "Kom her op." Siger han. Jeg åbner øjnene. Martinus lægger og kigger ned på mig oppe fra sengen af. Jeg ryster på hovedet. "Jeg klarer mig." Siger jeg. "Du lægger og ømmer dig, kom nu her op." Siger han. Jeg sukker og rejser mig. Martinus løfter dynen op så jeg kan lægge ved siden af ham og jeg ser at han ingen bluse har på? Jeg lægger mig ned ved siden af ham. Jeg ømmer mig da min ryg gør ondt. Martinus lægger forsigtigt dynen om mig.
Jeg vender mig om på maven, men det gør mindst lige så ondt. "Lad mig lige prøve noget." Siger Martinus og sætter sig op. Han hiver op i min trøje omme på ryggen og begynder at.. massere mig? Det faktisk ret dejligt aha.
"Hjalp det?" Spørg Martinus og hiver ned i min trøje igen. "Mhm meget." Siger jeg. Martinus lægger sig på siden mod mig.
