"Undskyld for igår.. Jeg var bare sur fordi jeg troede jeg så dig kysse med en dreng. Men det var bare en eller anden pige." Siger han. "Du..-du kyssede heller ikke med nogen igår, vel?" Siger jeg nervøst. Han ryster på hovedet og smiler skævt til mig. Jeg ånder lettet ud. Han griner stille af mig.
~Fem dage senere~
Idag skal vi i skole igen. Jeg står lige nu og tørrer mit hår. Jeg har lige været i bad. Grayson tog hjem igår, og jeg savner ham allerede. Jeg har virkelig ikke lyst til at tage i skolen, fordi Marcus og Martinus har sikkert vendt sig mod mig igen og Jake og Oliver ja de fortsætter med at være som de altid er.En tanke slår mig. Jeg kan da bare varme min pande med hårtørreren og lade som om jeg er syg? Det gør jeg! Jeg begynder at varme min pande. Efter et minut, slukker jeg hårtørreren. Jeg mærker på min pande. Wow det hjalp. Jeg trasker nedenunder til min mor i køkkenet.
"Mor jeg har det ikke særlig godt.." siger jeg. Hun rejser sig fra sin stol og kommer hen og mærker mig på panden. "Gud ja, det er bedst at du bliver hjemme fra skole så. Far og jeg kommer først sent hjem, så jeg overfører lige nogle penge til dig." Siger hun og kysser mig på kinden. "Ring hvis der er noget, og drik endelig noget te." Siger hun. Jeg nikker og smiler. Hun sætter sig ud i sin bil og kører afsted mod sit arbejde.
Jeg er igang med at lave noget chai latte. Jeg har skåret noget frugt ud, som bananer, æbler og noget melon som jeg har puttet op i en skål. Klokken er omkring halv elleve, så jeg tænkte at jeg skulle spise noget morgenmad. Pludselig banker det på. Jeg kigger ud af køkkenvinduet, og ser at Martinus står der? Hvad har han her? Jeg går ud i gangen og åbner døren. "Hvad laver du her?" Siger han. "Kunne spørge dig om det samme. Hvorfor er du ikke i skole?" Siger han. "Eh jeg havde det dårligt imorges." Siger jeg. Han nikker. "Uhm jeg går igen." Siger han akavet. Jeg nikker. Han vender sig om og går ned af trappen. Jeg lukker døren og går ind og laver min chai latte færdig. Jeg sætter mig derefter ind i stuen med mit frugt og min chai latte. Jeg starter Stranger Things op på min MacBook og ser det imens.
~Tre dage senere~
Min mor har troet på at jeg har været syg de sidste tre dage. Det er et ret godt trick. Lige nu sidder jeg ved spisebordet og spiser en bolle. Det banker pludselig på, og derefter åbner døren. Jeg kigger derover. Martinus kommer ind? "Du er jo ikke syg." Siger han. "Det ved du ikke." Siger jeg. "Det ved jeg så. Du står og gør et eller andet med din hårtørrer så den gør din pande varm, og derfor tror din mor du er syg." Siger han og krydser armene. Hvordan ved han det? Ohh han bor overfor mig. "Og? Siger jeg. "Ja forhelvede du skal sguda i skole?" Siger han. "Martinus, please bland dig udenom." Siger jeg. Han sætter sig på stolen overfor mig. "Madison, hvorfor er det du ikke kommer i skole?" Siger jeg. "Ja er ligesom bange for at i vil sende mig på hospitalet eller et eller andet?" Jeg slår opgivende ud med hænderne. "Af alle de gange de andre har slået dig, har ingen af dem sendt dig på hospitalet." Siger Martinus. "Den dag i skubbede til mig i idræt, vrikkede jeg om på min fod og den var forstuvet. Den dag i sparkede mig i maven, var jeg virkelig tæt på at forstuve det ene ribben. Den dag i væltede en stol ned over min hånd, brækkede jeg to af mine fingre." Siger jeg og kigger ham direkte i øjnene. Han kigger overrasket på mig. "Eller alle de gange i har sent mig på hospitalet, fordi jeg havde skåret min puls åre over.." siger jeg stille og kigger ned. Martinus kigger med store øjne på mig. "Hvor mange gange har du gjort det?" Siger Martinus. "En.. to gange." Siger jeg. Martinus nikker. Der er lidt stilhed.
"Vil du ikke love mig at komme i skole imorgen?" Spørg Martinus. "Altså det jo fredag og der kommer en anden klasse fra en anden skole på besøg. Eller de har faktisk været her siden igår." Siger han. Jeg trækker på skuldrene. Martinus rejser sig fra sin stol og kommer hen til mig. Han trækker mig ind i et kram.
~Næste morgen~
Jeg vågner ved at nit vækkeur ringer. Jeg satte det nemlig til igår. Jeg åbner stille øjnene. Jeg rejser mig fra min seng og går hen og finder noget tøj i mit skab.
(Madisons outfit)
Bagefter lægger jeg min makeup og reder mit hår igennem. Jeg tager min mobil og går nedenunder. Jeg er alene hjemme da mine forældre allerede er taget på arbejde. Jeg tager bare et æble til morgenmad og sidder lidt med min mobil.
Jeg tager mine sko og jakke på, og svinger min taske om på ryggen. Også går jeg ellers afsted mod skolen.
Da jeg kommer ind i klassen, er der selfølgelig ingen der lægger mærke til mig. Jeg kan se at den der klasse som skulle være her, er her. Jeg går ned til min plads bagerst og sætter mig ned med min mobil.
"Yo Elias, er det ikke hende der pigen du viste et billede af?" Siger.. en eller anden dreng? Hmm de følger sikkert også min Instagram. Pludselig kommer vores lærer ind i klassen og jaa begynder at forklarer en masse ting. Det undrer mig at Marcus og Martinus ikke er kommet endu? De plejer altid at være her tidligt.
Døren åbner til klassen. Vi alle kigger derover. Marcus og Martinus kommer ind. "Hvorfor kommer i så for sent?" Siger Henrik. "Martinus er langsom." Siger Marcus. Martinus slår ham på armen. "Bare sæt jer ned." Siger Henrik. Marcus går mod sin plads, men Martinus gå mod mig? Han kommer herhen og sætter sig på den ledige plads ved siden af mig. "Du kom." Hvisker han. Jeg nikker.
"Nåmen kan i huske jeres grupper?" Siger Henrik. Alle nikker. "Du er med mig." Siger Martinus og hiver mig op af stolen. Jeg når lige at få fat i min mobil, inden han har trukket mig hen mod Marcus.