Luna's Nye Start

Er Det Unfair? JAAAAAAAA!

Jeg har hørt alt det med Kasper og Mike og seddelen. Fra nogle piger fra klassen der stod ude på toilettet, og nu ved jeg, at det hele bare er noget rod, altså helt ærligt. Mit liv kan bare ikke være godt for en stund? Jeg kender allerede svaret. Og det er selvfølgelig nej! med et stort udråbstegn.

Jeg skynder mig hen til klassen og ser at både Mike, Kasper og Maja er væk.

"hvor er maja, Kasper og Mike?"

"de er blevet sendt på kontoret"

Sagde nogle fra klassen jeg ikke helt kendte navnet på, men det er også lige meget.

"okay tak!"

Jeg skyndte mig hurtigt ud af døren og  løb hen til kontoret. Jeg stod og ventede et stykke tid indtil jeg kan se døren åbne, men det er uheldigvis kun maja der kommer ud.

"hvad laver du her?"

Spurgte maja med sine irriterende stemme.

"jeg venter på kasper"

"så skal du nok vente et stykke tid, fordi rektoren har tænkt sig både og bortvise kasper, men også Mike"

"seriøst??!"

"seriøst! er det ikke vildt at rektoren vildt smide Mike ud, altså han er jo så lækker"

"typisk at det er det eneste du tænker på!"

"hvorfor skulle jeg tænke på kasper han dumpede mig, for at få dig, altså hvad?"

"ja gå nu bare din vej, din hæslighed smitter"

"Luna ikke tro du bare kan sige alt sådan noget til mig okay!?"

"okay, men gå nu!"

Hun gik sin vej. Endelig.

Jeg venter i sådan 10 minutter, da døren åbner igen og ud kommer Mike. Typisk......!

Men han lukker den igen?

"hvor kasper?"

"han er derinde!"

"wooow, hvorfor kommer han ikke ud?"

"fordi!"

"hallo Mike hvad er dit problem med mig, altså jeg har ikke gjort dig en skid!"

"mit problem er at du kommer over på denne her skole, og er helt dig selv, og lige pludselig nå jeg dukker op så tror du krafdedme at du ejer skolen, og kan bestemme over mig, og gøre hvad der passer dig!"

"hold dog kæft, det var sgu da ikke mig der var sammen med flere uden at sige det til den anden. Og så kommer du her og tror du stadig ejer mig, men Mike det gør du ikke!"

"fint jeg går!"

"tak!"

"hvis jeg får et kys"

"det kan du godt glemme, altså du er nok den sidste på jorden jeg ville kys med, og for det andet jeg har kasper, og det tredje du har haft din chance!"

"du har ret, men jeg vil gerne have en chance mere"

"Mike jeg er ikke et spil, altså du kan ikke bare få en ny chance nå du vil, og du kan ikke bare betale mig for at kysse dig. Nej!"

"fint, et lille et"

Jeg tænkte mig lidt om og gik hen til ham. Han stod bare med sit jeg-har-vundet blikket. Jeg stod nu foran ham, og lænede mig ind imod ham, og inden han nåede og se sig om fik han den største lussing, altså jeg slog af alle mine kræfter.

"hva fanden Luna!!!"

"skrid med dig Mike!!"

Jeg begyndte at græde.  Jeg satte mig ned på en stol.
Jeg kunne pludselig høre en dør åbne, jeg kiggede op og så kasper, men jeg blev siddende jeg kunne ikke bevæge mig, altså ikke at jeg ville. Han så jeg græd og skyndte sig hen til mig.

" Luna hvad er der galt?"

"alle hader mig og jeg skulle bare slet ikke være her lige nu"

"luna søde jeg hader dig ikke og jeg ved at Mille hellere ikke gør"

"men altså det er kun 2. Kun 2 der ikke hader mig alle andre gør!"

"Luna stop!"

"nej jeg kan ikke mere"

Han tog mig ind i et stort bjørnekram, altså jeg følte mig helt tryk, sådan har jeg aldrig haft det med nogle, vi sidder der i et stykke tid indtil jeg for taget mig sammen til at spørge kasper hvad han skal.

"kasper?"

"Luna?"

"hvad sagde rektoren?"

Jeg kan se at hans humør ændre sig.

"Luna. Jeg er blevet bortvist"

"Hvad!!? Hvorfor er Mike også?"

"nej kun mig....."

"hvorfor kun dig, altså du prøvede bare, at beskytte mig"

"ja, men rektoren tror ikke på mig, men på Mike"

Jeg skyndte mig ind på rektorens kontor og.....