Luna's Nye Start

hvad sker der nu?????

Jeg sidder uden foran skolen og ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre af mig selv, jeg har vildt dårlig samvittighed, men alligevel tænker jeg at det ikke er min skyld det han gjorde, eller var det? Var det mig der var så selvisk selvom jeg kunne se hvor meget han led, jeg for ikke tænkt mere over det da der køre en bil hen ved siden af og jeg kan se det er mine forældre der kommer ud og sætter jeg på vær sin side.

"Århhh Luna skat, er du okay?
Starter min mor

"Nejjjj"
Og mine tårer styrter frem nu

Både min far og min mor giver mig et kæmpe kram.

"Kunne du tænke dig at tage hen på hospitalet og se hvordan Kasper har det?"
Spørge min far og jeg nikker lige så stille et ja

Da vi når til hospitalet kan jeg mærke en stor klump i min hals, og jeg føler mit hjerte stopper engang imellem.
Min mor går hen og spørge hvor Kasper er henne og sygeplejersken viser os vej, da vi kommer hen til stuen se jeg Kaspers familie stå rundt om ham og det er først nu jeg rigtig indser hvad der er sket.
Jeg går lige så stille derhen og Kasper mor kigger på mig med et blik der siger hvad har du gjort.
Hun skynder sig ud og kaspers far følger med. Jeg får en stor klump i maven, men min mor skynder sig hen til mig.
"Luna hør her det her er ikke din skyld okay Kaspers mor kan bare ikke forstå situationen, men ligemeget hvad så husk det ikke din skyld"

Nu når jeg tænker over det så er det jo faktisk min skyld. Jeg kigger ned på Kasper som bare ligger der helt stille. Jeg kan ikke klare det jeg styrter ud fra stuen og skynder mig ned i den store sal og sætter mig og græder, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre inderligt, da der er en der sætter sig ved siden af mig, jeg tror i starten at det er min mor, men da jeg kigger op er det ikke min mor, men Kaspers mor jeg får en stor klump i halsen, hun siger ikke noget før der har været en lang pause.
"Hør her Luna jeg er ked af at jeg har virket meget som om det er din skyld hvilket det altså ikke er, fordi jeg kan godt se at du ikke kunne give det tilbage som Kasper følte for dig efter alt hvad han har gjort, men du må forstå at hvis Kasper han klare den her så vil du ikke please bare være der for ham, jeg siger ikke du skal bliver kærester med ham, men virkelig bare støt ham fordi det har han brug for"

"Jo selvfølgelig vil jeg støtte kasper, men jeg føler der er min skyld at Kasper ligger der fordi jeg elsker ham virkelig højt, men jeg kunne ikke gøre det mod mig selv efter det han har gjort, men hvis jeg bare havde sagt jeg elsker også dig og vi kan godt starte forfra så havde Kasper ikke ligget her lige nu"

"Luna jeg forstår godt at du ikke kunne sige det og jeg er selvfølgelig ked af at det skulle ende sådan for kasper, men jeg synes du gjorde det rette for dig selv, men selvom du føler det er din så er det ikke husk det,men for min egen skyld vil jeg gerne bede dig om at tage hjem, fordi jeg ikke lige kan overskue at være i samme rum da du teknisk set var en del af min søns selvmordsforsøg så vil du Please tag hjem"

"Jaer det havde jeg også selv tænkt på"

Jeg finder mine forældre og vi køre hjem dagen efter kan jeg ikke tage i skole, da Kasper mor ringet og sagde at jeg skulle skynde mig på hospitalet så mine forældre skyndte sig at køre mig derop, og da jeg kom ind i stuen hvor Kasper lå, kunne jeg se at han var vågen jeg blev så glad at jeg skyndte mig hen og gav ham et kram.

"Kan i ikke lige lade Luna og jeg være lidt alene"
Spurgte Kasper sin familie om og de gik.

Jeg skyndte mig at sige noget.
"Hør Kasper jeg er virkelig..."

"Luna hør det her er ikke din skyld at jeg ligger i den her seng det er uden tvivl min egen, det eneste du gjorde var det rette for dig selv, og at du ikke føler for mig kan jeg dsv ikke ændre, men du skal vide en ting, det ikke din skyld"

"Jo det er fordi hvis jeg bare havde sagt at jeg elskede dig så lå du ikke her lige nu"

"Men Luna hvis du alligevel ikke elsket mig så var det jo det rigtige du gjorde, du stod op for dig selv"

"Men jeg elsker dig og jeg er virkelig ked af at du skal igennem alt det her bare fordi jeg ikke kunne lukke dig ind i mit liv igen"

"Så det du siger er at du elsker mig og du vil have at vi skal være sammen igen?"

"Hvis det er det du vil?"

Jeg kan se smilet i Kasper ansigt

"Selvfølgelig vil jeg det"

Jeg læner mig ned til hans ansigt og vi kysser et dejligt langt kys, da vi er færdige kigger jeg rundt og kan se hele kaspers familie plus mine forældre,og det er der jeg begynder at rødme.

Nogle uger senere
Kasper er kommet ud af hospitalet og vores forhold har aldrig været bedre end det er nu, og jeg kunne ikke være mere glad, men det er der selvfølgelig  en der skal ødelægge fordi, en dag da jeg kommer hjem fra skole sidder mine forældre inde i stuen og kalder på mig.

"Luna sæt dig ned"

Jeg skynder mig at sætte mig ned.

"Vi har noget vi skal snakke med dig om"

"Hvad er det?"

"Vi skal...."

Læs vinder i næste afsnit