Hvordan er det at starte på en ny skole? Luna starter på hendes nye skole og møder en masse nye mennesker, nogle bliver mere bekendte end andre, men hvem kan man enlig stole på, når hemmelighederne dukker frem og jalousien overtager. Er Kasper den L...
Flyveturen var lang. Kasper har ikke svaret mig. Min forældre prøver at opmuntre mig, hvilket er svært, da den fyr jeg gav min tillid til, den fyr jeg følte noget for, den fyr jeg gav mit hjerte til. Lige har smidt alt det på jorden. Efter en lang flyvetur, kan jeg begynde at se enden på det. Jeg begynder at pakke mine ting og gøre mig klar, til at komme ud af flyet. Jeg går med min forældre ud af flyet og ned efter vores kufferter, vi får fat i vores kufferter og skal ud og finde en taxi, der kan køre os hen til vores nye hus. Da der er en der tager fat i min arm, da jeg vender mig om ser jeg et ansigt jeg ikke havde regnet med at se. Kan du gætte hvem?
"Hvad laver du her?" Spørge jeg helt forvirret.
"Jeg sagde at jeg vil vente i lufthavnen, men jeg sagde ikke hvilken lufthavn" Kom det fra Kasper.
Og med den sætning, begyndte mine tåre at strømme frem.
"Men..... hvor lang tid?"
"Det skal du ikke tænke på, lad os bare nyde den tid vi har"
Jeg gav ham det største kram af alle. Tænk han er fløjet til USA for mig. Det er svært at tro på.
Vi ankommer til vores nye hus, Kasper har lejet et hotel, og vi skal ud og spise senere. Lige nu står jeg i den situation at jeg skal have pakket alt mit lort ud, juhu... Men altså jeg har fået mit eget badeværelse og min egen altan. Luksus.
Jeg møder Kasper ved den restaurant vi valgte vi skulle mødes ved og jeg havde så mange spørgsmål.
"Hvor lang tid skal du være her?" Var mit første spørgsmål.
"Jeg flyver om en uge, så vi har en uge sammen"
"Men hvad med din tur til Maldiverne?"
"Jeg fik lov til at tage herhen istedet" Jeg gjorde alt for at holde min tåre tilbage. Kasper er alt for mig, jeg kan slet ikke forstå at jeg har en fyr som ham. Altså jeg kunne lige så godt have haft en fyr der ikke gad mig, men Kasper han er bare fantastisk.
Vi endte med at tage ned på stranden og gå en tur der. Vi stoppede og og kiggede ud mod vandet. Jeg vendte mig mod ham, så vi stod med ansigtet mod hinanden.
"Jeg elsker dig" Fik jeg sagt med det største smil.
"Jeg elsker også dig" Kom det fra Kasper.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Senere på aften lå vi bare hjemme på mit værelse, eller hvis man kan kalde det mit værelse endnu hahah. Vi lå i min seng og snakket om alt. Indtil spørgsmålet kom.
"Hvad gør vi?" Kommer det ud af munden på mig.
Kasper kigger forvirret på mig. "Hvad mener du?"
"Du rejser jo tilbage, men jeg skal jo blive her, så hvad bliver der af os?"
"Det har jeg ikke lyst til at tænke på nu, jeg vil bare nyde tiden, hvis det er i orden"
