Luna's Nye Start

En kniv for hjertet

Jeg følger med Kasper indtil han lige pludselig stopper op.
Jeg kigger på ham med et "hvad sker der nu" blik. Jeg kan se Kasper taberen dyb indånding.

"Luna.... jeg"

Jeg kigger på ham og kan se hvor svært han har det.

"Jeg har virkelig meget dummet mig, og ved godt at lige meget hvad jeg siger, ligemeget hvad jeg gør så vil jeg aldrig kunne få det tilbage som jeg har taget for givet, Luna jeg ved godt at jeg har været en kæmpe nar..... og det er først nu at mine øjne er blevet åbnet overfor dig. Luna...."

Jeg kigger stadig undrende på ham.

Kasper's pov

Jeg bliver irriteret over at jeg ikke bare kan sige det jeg vil, men på en anden måde så hvis jeg siger det og ikke får det svar som jeg ville have, selvom jeg allerede ved at jeg ikke får det, men det kommer til at knuse mig rigtig meget.

"Luna jeg..."

Da jeg lige skulle til at sige de sidste to ord.
Ringe klokken ind.

Luna åbner munden.

"Ehm Kasper jeg bliver nød til at gå kan vi ikke tage den efter skole?"

"Jo... selvfølgelig"

Jeg kan ikke rigtig magte og skulle til time så jeg skipper det sidste af dagen indtil klokken ringer og folk har fri. Døren åbner og ud kommer det smukkeste.... Luna.

"Hej"
Siger jeg.

"Hej"

" hør Luna det jeg sagde tidligere mente jeg og det jeg ville have sagt som jeg ikke noget var at jeg..... elsker dig, selvom det kan være svært og tro på efter alt hvad jeg har gjort så skal du vide at jeg indser den fejl jeg har taget ved at smide dig ud var en kæmpe fejl. Jeg vil ligge vær aften og tænke på hvor stor en idiot jeg var, hvis jeg ikke for dig tilbage, men jeg ved også efter alt hvad jeg har gjort så får jeg ikke en chance som den jeg havde"

Jeg kan se det rør Luna alt hvad jeg siger.

Luna's pov

Efter alt hvad Kasper lige har sagt, ved jeg ikke hvad der går af mig, eller hvad det er jeg har gang i før jeg allerede har gjort/ er i gang, mine læber er klistret fast til hans og jeg ved godt at jeg skal stå fast og ikke bare give ham alt hvad han vil have, men, men selvom alt det dumme han har gjort kan jeg ikke lade vær med at elske ham.
Jeg trækker mig fra kysset og stirre op i hans øjne.

"Jeg elsker også dig"

Jeg kan se smilet på Kaspers ansigt, som hurtig forsvinder når jeg for sluttet min sætning.

"Men jeg kan ikke og det må du forstå"

Jeg kan se at der glider en tåre ned ad hans kind, men han skynder sig hurtigt og fjerne den. Han vender sig om og skynder sig væk, og her står jeg tilbage og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg overvejer at følge efter ham, men jeg ved ikke hvad jeg så skal sige når jeg finder ham, men jeg gør det alligevel.
Jeg kan se han drejer ind mod drengetoilettet, jeg ved også godt at jeg ikke burde gå derind, men folk er taget hjem så jeg tager chancen.
Jeg åbner døren og ser Kasper stå med en kniv foran hjertet. Mit hjerte stopper.

"Kasper hvad har du gang i?!!!"

For jeg råbt og jeg kan se han får et chok.

"Luna som sagt jeg kan ikke holde ud og skulle ligge vær nat og tænke på hvad jeg har mistet, og hvor meget jeg enlig har såret dig. Jeg kan ikke leve med mig selv der har fået sådan en smuk pige til at have det så forfærdeligt, så det hele vil bare være bedre hvis  jeg slet ikke var her"

"Kasper det må du ikke sige og hvis du gør det der så ved du slet ikke hvor meget det vil påvirke mig, selvom jeg ikke kan give det du vil have, så må du forstå at jeg elsker dig og jeg aldrig vil miste dig, og måske lidt senere når jeg har tænkt over det kan vi måske finde sammen igen, men hvis du gør det der så kommer det aldrig til at ske + jeg vil have det dårligt med mig selv resten af livet"

"Luna du forstår det ikke! Jeg elsker dig! Og når det ikke kan blive gengældt så er det ikke fedt at være mig"

"Tror du ikke jeg har prøvet det da du fandt sammen med Viktoria"
Det var måske ikke det smarteste at sige når han står der med en kniv i hånden.

Han kigger på mig, med et glimt i øjet der bare siger farvel og det er et glimt jeg helst ikke vil have.

"Kasper du må seriøst ikke gøre det!"

"Luna jeg har allerede truffet min beslutning"

Han løfter kniven igen. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre før jeg lige pludselig gør noget. Jeg løber hen til Kasper. Men idet jeg gør det har Kasper stukket kniven ind.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre...  jeg skynder mig og finde min telefon frem og ringe til alle seriøst, da jeg har gjort det skynder jeg mig ned til Kasper, jeg kan se han lider rigtig meget. Det betyder bare at han ikke har ramt rigtigt. Som bare er heldigt.
Ambulancerne kommer og hente Kasper. Jeg kan slet ikke være i min egen krop lige nu...

Hvad mon der sker med Kasper
Hvordan mon Luna har det nu?

Find ud af det i næste kapitel