Moving - Marcus og Martinus (afsluttet/retter fejl i den)

KP 4

Nogen åbnede døren. Jeg så en  pige komme ud. Hun har brunt hår. Og  en lysserød kasket på. Det tog lidt tid for mig at se ansigtet. Nej, det kan ikke passe! Jeg glor som en gal, men det er fordi jeg vil være sikker. Kunne det passe ?

En stemme kaldte. " Emma kom for å hjelpe!" Hun vendte sig om. Og løb ned til en af lastbilerne. Jeg var næsten ved at skrige.
Det var selveste Emma Gunnarsen. Jeg satte mig ned på gruset. En dreng begyndte at gå hen i mod mig. Jear, det var Marcus  Gunnarsen.  Marcus og Martinus  som jeg var så  mega fan af. De var lige blevet mine naboer. Pludselig stod han lige ved hække og kigge ned på mig. Jeg sad og kigge op med åben mund.

Han så helt forvirret ud. Og spurgte  " er du fan?" Min mund var bare åben ,!og jeg kiggede med det dummeste face. Han begyndte at grine. Jeg sad stadig på præcis samme måde. Emma kom løbene hen og hilste. Jeg sad stadig bare med åben mund og dumt face.

Min mor kigge ud af køkken vinduet. Hun åbnede og begyndte at kalde. Jeg ignorere det. " Tror mamma din kalder  " sagde han. Så lukkede jeg munde og rejste mig op. Han så på mig med store øjne. Jeg sagde bare " Jeg skal nok lade vær med at til nogen Lille pause at i bor her". Jeg sank mit spyt, og slikkede det savl som gled ned af min mund.

Han smilte , Emma var forlængst gået. Jeg vendte mig om og begyndte at gå hen mod døren. Da jeg kom ind smed jeg mine ting i gange. I køkkenet stod  jeg og stalkede dem gennem vinduet. Martinus  kiggede over mod mig, og vi fik øje kontakt. Han vinkede. Jeg skyndte  mig at dukke. Men det var forsendt, han havde set mig. Shit hvor pinligt. Ninna skulle så meget vide det. Jeg tog min telefon, og skulle lige til at ringe, men huskede så hvad jeg havde sagt. 'Jeg skal nok lade vær med at sige hvor i bor.' Fuck hvor lød det tåbeligt.

Forstil dig at en helt masse fremmede komme hen til dit hjem. Og vil have et billede med dig osv. Ej det må være træls. Måske ikke lige de første 3-4 gange. Men efter 30-50 gange. Pyha. Nej. Ninna er min beste veninde. Men hvis hun skulle vide det, måtte hun  love 100% aldrig at sige det til nogen, at Marcus og Martinus  er mine naboer.  Kl var ca 17 og jeg sad og så en serie på Netflix. Pludselig bankede det på døren. Mine forældre var ikke hjemme.

Min mor var hos en veninde til kl ca 18. Og min far købte ind. Jeg løb ned at trappen. Og så at det var alle Gunnarsen børn. Jeg tog en dyb indånding. De sagde hej. Og denne gang hilste jeg faktisk. Jeg sagde "Hej jeg hedder Line, velkommen til Danmark. " De smilte. Marcus  sagde " så du er fan?" Jeg svarede stille " ja". Marcus  havde en kage i hænderne. Han sagde " vår mamma har bakt den". Jeg syndes det var sygt akavet. Men jeg var også mega lykkelig. "Ej hvor sødt, tak skal i have"

~Efter de er gået~

Jeg gik ind med kagen og stillede den på bordet. Jeg kiggede diskrete ud af vinduet. Det var helt SINDSYGT! Jeg var naboer med dem.
Jeg var også meget udmatte, så jeg  gik op på mit værelse for at se videre på min serie. Mine forældre kom hjem på nogenlunde samme tid.
Vi skulle have hjemmelavet pizza.
Efter aftens mad, valgte jeg at gøre mig klar for at sove. Jeg var meget træt. Jeg svarede på nogle  snaps. Og gik så i seng.

Sorry , ved det her KP er korter en de andre. Men har skrevet meget idag. Så orker ikke mere❤️ håber  i kan lide det.