Moving - Marcus og Martinus (afsluttet/retter fejl i den)

KP 7

Marcus og Martinus skulle spille koncert i Finland. De ville tage af sted i morgen. De skulle være væk i 3 dage. Så skulle de til England i 2 dage. De ville første komme tilbage om en uge. Men hvor slemt kunne det være?

Jeg pakkede min madpakke ned i tasken. Og skyndte mig over til mine naboer. Kjell Erik åbnede. Jeg havde aftalt at jeg kunne køre i skole med dem, altså så længe de var der. Hvis de var i udlandet, ville det bare være akavet.
Martinus kom ud første, vi gik sammen hen til bilen. Jeg satte mig ved vinduet. Han sad i midten. Ninna havde det fint med at jeg var deres nabo. Noget fortalte mig at Ninna og Marcus var mere end bare venner. Men eftersom de kunne havde kendte hinanden i ca 4 dage. Tænkte jeg mere på det som en flirt. Slev om de kunne være et ret cute par.

Marcus kom ind og satte sig. Kjell Erik startede bilen, og vi var på vej mod skole . Emma gik i en skole som lå tættere på. Så hun cyklede. Hehe heldige hellige os, at Kjell Erik lige ville køre os det fedt. Så kunne jeg slippe for Sarah. I skole gloede folk som om de havde set et spøgelse. Jeg trådte ud samme med Martinus. Og han sagde " bare ignorere det" jeg smilte, et forsigtigt smil. Han tog fat i min hånd og vi flettede fingre. Det var meget beroligende, men stadig ubehageligt med alle de blikke. Marcus gik ind i A, mens jeg forsatte længer ned af gangen sammen med Martinus. Da vi kom hen til klasse prøvede jeg at slippe. Men han holdte godt fast. Vi kigge på hinanden. Og han sagde "kan de ikke se oss holde hender?" Jeg smilte, og sagde " Det er bare lidt pinligt" døren gik op, og Anton grinende flabet. " Haha, har vi fået er nyt kæreste par!" Råbte han. De fleste fra klassen kigge over på os. Martinus gav slip. Og jeg trak hurtigt hånden til mig. Jeg gav Anton et dræber blik. " Er du jaloux ?!" Sagde jeg højt til Anton. Folk begyndte grine, eftersom han ikke svarede. Jeg gik forbi ham med et flabet smil. Jeg gik hen til mine veninder.

"Sådan!" Sagde Mia, hun gav mig en higfive. "Hvad handlede det lige om ?"
Spurgte Karla. Jeg kiggede ned i gulvet.
" Jeg tror Line hat fået sig en flirt!" Sagde Luna drillende. " nejiii, " sagde nej, og puffede til dem, fordi de grinede. Vorese lære kom, og timen begyndte.

I frikvarter kom Sarahs lære hen til mig, sammen med Sarha. Hvad laver hun her !? Tænkte jeg. De kom direkte hen til mig. Hun så sur ud. Mens Sarah havde et ondt smil. " Er det rigtigt Line !?" Spurgte læreren vredt. Jeg så forvirre skiftevis mellem hende og Sarah. " Har du stjålet Sarahs mobil?!"
" Hvad nej!" Svarede jeg med en høj stemme. Jeg kigge rundt i klassen. Martinus kigge mindst lige så forvirret på mig som jeg selv. " Amen, jeg så hun tog den!" Råbte Sarah anklagende. "Må jeg se din taske?" sagde Sarahs lære. Jeg gav hende den. Og var klar til at se hende skælde ud på Sarah , for at anklage mig. Hendes lære fiskede en sølv iPhone 6 S , op af tasken. Hele klassen så det. Martinus så sur ud. Tina tog fat i min arm. Og trak mig op på kontoer. " Det ikke det enste der lå i tasken, der var både penge, og andre forsvunden ting i hendes taske. " hørte jeg Læren råbe, inde fra den anden side af vægen. Jeg græd. Jeg havde ikke så meget som rørt de ting. Jeg så ned i gulvet. Mens jeg hørte en trække i dør håndtaget. Skole inspektøren kaldte på mig. Jeg tog tunge skridt ind. Jeg satte mig lydløst på stolen. Og tørrede min tåre væk. " Line , jeg kan ikke forstille mig dig gøre det her." Sagde han. Jeg så op. Med et lille håb om at han ville tro på mig. Men dog forsatte han. "Jeg bliver nød til at melde det her til politiet, og ringe til dine forældre med det samme " Jeg var chokket. Jeg var forlænges over 13. Det ville sige at jeg kunne komme i fængsle. For noget jeg slet ikke havde gjordt. " Jeg har altså ikke gjord det her" hulkede jeg. " Jamen hvem har så" sagde ham. Som om han ikke ville lytte til mig. "Der ved jeg ikke, men jeg har ikke så meget som et det." Sarahs lære rullede med øjnene.

Hvad nyttede det? Jeg gav op. De ville tydlivis have mig arresteret. Jeg kunne høre ham ringe til nogen. " Hej det er Martin, ja fra din datters skole. " sagde han. " det drejer sig om, at hun har begået voldsomt tyveri." Der var stille er øjeblik. " ja " sagde han. Og lagde på.
Han bedt mig om at gå ud.

Jeg sad på gangen. Mens jeg tænkende over hvad jeg skulle gøre. En dør gik op. Det var Sarahs lære. Hun så surt på mig, og sagde så
" Du er sådan en god elev! Hvorfor stjæler du?" En helt masse lære kiggede på mig. Jeg kunne mærke vreden inden i. Jeg havde ikke følt den følges i flere år.
" Fatte du det ikke! Det ikke mig, der har gjord det . Jeg har ikke gjordt det! Råbte jeg. Der var en lille pause.
Jeg er aldrig inde ved Sarah! " jeg kunne umuligt have taget hendes telefon, hvis jeg ikke var i nærheden af hende. Og hun siger at hun så mig?! Hvordan kunne hun se mig, hvis jeg ikke er i nærheden af hende. Jeg græd utroligt meget. Sarahs lære sagde ikke noget. Men gik ind på kontoret igen.