Moving - Marcus og Martinus (afsluttet/retter fejl i den)

KP 26

Martinus's synsvinkel

jeg vågnede, og så et lille vindue side højt oppe. Jeg valgte at tjekke hvor vi var. Da jeg kiggede ud, så jeg en masse sne. Kun sne, ingen huse, bjerge, eller noget syn på liv. 'Det her var sikkert Grønland ' tænkte jeg. " Martinus! Du er vågn" næsten råbte Line. Hun var utroligt glad. En tåre sad på hendes kind. Jeg kravlede tilbage hen til hende, så lagde jeg min hånd på hendes kind. Hun var iskold, og jeg prøvede at tørre tåren væk, men den var frossen. Min hænder var en smule varme, og den tørrede op, så gled den ned. Hun smilte. Vi kyssede. Hun var så kold. Hendes tænder klaprede. Jeg satte mig helt hen til hende, og begyndte at varme hende, efter lidt tid var vi landet, og hurtigt lukkede vi øjnene, så lå vi os ned igen. For ikke alt blive opdaget. Hvis en kom ind, og opdagede at vi ikke sov. Det ville helst undgå. Der var jo nok en grund til at vi hele tiden skulle havd gas.

Det var svært at lade som om at vi sov. For vi kom ud i kulden, og der var pisse koldt.
Jeg kunne mærken en bar mig. Der efter hørte jeg nogle stemmer. Jeg ved ikke, men det lød nu ret Dansk, eller var det bare mig?
Den der holdte mig, slap bare og jeg røg ned på er meget koldt gulv. Jeg var lige ved at råbe, men holdte det inde.

Der var varme end flyet, men det var stadig koldt. Så kom der noget blødt på mig. Jeg tror det var et tæppe. En masse bump kom, og det var sikkert de andre. Længe lå jeg med lukkede øjne, og kæmpede for ikke at falde i søvn. Ikke flere lyde kom. I lang tid holdte jeg mine øjne lukkede. "Martinus, sover du?" Var der en der sagde. Det var Line. Jeg åbnede øjnene. Hun sad og kiggede på mig. "Nej" sagde jeg. Hun smilte. Alle havde fået er tæppe på. Nogen var så heldige at de havde fået en pude.

Jeg rykkede mig hen til Line, og krammede hende. " Hvor f*ck er vi?" Sagde hun surt, mens hun kiggede rundt.
"Jeg vet ikke, men jeg tror det er Grønland" hun kiggede overrasket. "Hvorfor tro du det?" Hun så meget forvirret ud. "Fordi jeg så det ut av vinduet at det var snø overalt" svarede jeg.

Vi havde siddet længe, og et par stykker var begyndt at vågne. Mange havde undret sig, et par stykker græd. De fleste sov stadig.

Kan vide om dem i Danmark ledte efter os, og hvordan reagerede mine forældre ? De havde jo lige mindste to af deres børn. Vi kom sikkert aldrig tilbage. Et par tåre gled ned af min kinder.

Hvad så med Emma, og alle fansene ? De måtte være helt knust! Vi måtte kommer ud her fra, så huskede jeg at min snor ikke var bundet så stramt. Med mine tænder ræv jeg det op. Så kravlede jeg hen til Line, og bandt hendes op. Og der efter bandt Line, Ninnas op osv. Alle havde deres snore ved siden af, så det så ud som om de var bundet.

Vi havde lavet en plan. Lige så snart en åbnede døren. Ville vi springe op, og bare slå til.
Alle var klar til, når døren blev åbnet. Vi var parat for kamp!

Gassen kom igen. Der var utroligt meget. Det endte med at jeg fald i søvn. Det tror jeg også de andre gjorde.

Marcus's synsvinkel.

Et par stykker var faldet i søvn pga. Gassen. "
"Hey! ta dine tepper og stopp dem inn der! Så ​​kan gass ikke komme inn!" Råbte jeg.
Alle gjorde som sagt, undtaget dem der sov.
Jeg viste ikke helt hvor farlig den gas var. Jeg tænker ikke der sker andet end at folk faldt i søvn.

Måske hvis man fik for meget?! Havd hvis den i vrikligtheden var farlig ? Det virkede ikke helt sådan, men jeg viste jo ikke havd den var lavet af. Tæpperne hjalp, og gassen slap ikke ind, eller kun en lille smule, men nu kunne vi i det mindste lade hvert med at bliver forgiftet.

Alt for mange var fladt i søvn, så vi var ikke nok til at stoppe "vagten".
Tæpperne var bliver hentet. Så den der ville kom ind, ikke ville se at vi havde en plan, men når alle var klar igen, og lige så snart gassen kom. Ville vi KÆMPE for vores frihed.