Moving - Marcus og Martinus (afsluttet/retter fejl i den)

KP 20

Lines synsvinkel

Vi er midt i Januar, og er næsten lige kommet hjem fra Norge. Jeg havde snakke med Martinus om at jeg ikke ville syge vores sang så meget mere. Folk kendte mint navn, og jeg ville måske starte min egne karriere. Det var et stort skidt for mig at tage, men nu hvad jeg prøvet det der med en stor scene et par gange. Mån jeg ikke kunne slev. Jeg viste jeg ville få hate, og der ville være mindre tid sammen med Martinus og vennerne, men sang er noget jeg virkligt brande for!

Derfor tænkte jeg at måske kunne få en aftale med er pladeselskab, eller bare komme igang med et eller andet. I stedet var jeg i kedelige Danmark, og gik hjem fra skole. Der var is på vejen, så jeg gled næsten for hvert skidt jeg tog.

Enlig kom jeg ind i varmen.
Mind forældre ville genre tilbringe tid med mig. Faktisk havde jeg ikke savnet mine forældre, mens jeg havd rejst rundt. Jeg ville bare op på mit værelse og se en serie. Så jeg kunne slappe helt af, og spise slik.

Næste dag

I skolen havde mine veninder og jeg en helt masse og snakke om, og lige den dag blev der ikke lavet specielt meget fagligt, men mere snakke snakke snakke. Vores lære bedt os mange gange om at ti-stille. Det hjalp dog ikke så meget, ind til hun "truede" os med at blive sat over til en dreng! Lige da hun gjorde det klappede vi i. Og ikke en lyd kom i mens hun snakkede. Da hun var færdig med at forklare, snakkede vi bare videre. Mine veinder havde stalket mig, Ninna, Marcus og Martinus for vildt. Der var dog en masse som internettet ikke kunne svare på. Fx, hvad Ninna fejlede.

Efter skole, kom Sarah hen til mig. Det var så længe siden jeg sidst snakkede med hende, at jeg ikke kunne huske hvornår. " Du synger godt " sagde hun. Jeg var forvirret. Sagde hun lige noget pænt til mig!? Før jeg nåede at svare noget, var Ninna kommet. "'Hvad fuck tror du, du har gang i?!" Sagde hun surt til Sarah. Der var akavet stilhed. "Så svar mig dog!"' Råbte Ninna. Sarah kigge ned i jorden. Jeg tog fat i Ninnas arm, og trak så hård jeg kunne. Hun prøvede at trille sin arm tilbage, mens hun skælde ud. " så slip mig dog, jeg skal vise den kælling hvordan man rigtigt slår, nemligt face to face !"'råbte hun mens hun gav Sarah et dræber blik.

Vi kom væk fra gangen. " Ninna, jeg sætter pris på at du vil hjælpe, men hvad fanden gik det lige ud på!?" Svarede jeg nervøst, imens jeg grinte på en underlig måde. Nok fordi jeg var bange for hvordan Sarah ville reager.

Ninna så ikke særlig sur ud mere " igen skal opføre sige sådan overfor min veninde. IGEN slår hende. Og især ikke 2 gange!" Jeg så strengt på hende. " Ninna , du sagde slev vi skulle holde os væk, ik?" Hun kunne godt huske det, men eftersom Sarah ikke havde fået klar besked, på man ikke skulle slå, eller beskylde mig for noget jeg ikke havde gjort. Havde Ninna fået nok. "Hvis den idiot kommer hen til dig igen. Er hun så død!" Sagde hun fornærmet.

"Nej, det er hun ikke! Jeg klare den slev, det er mit problem. Derfor skal jeg slev fikse det" sagde jeg. Ninna forstod min pointe, men hun ville have at jeg skulle komme til hende hvis der bare var der mindste, og selfølgelig ville jeg det. Hun er den jeg stoler mest på, af alle i hele verden.

Det var lidt sjovt at tænke på, hun ikke vat sø specielt høj, men stadig kunne virke så skræmmende. Vi krammede farvel og jeg gik hen til Martinus, jeg fik lov til at køre med dem hjem, alle dag undtaget Onsdag. Der skulle de til Fodbold sådan, lige efter skole. Jeg var super glad for at jeg ikke skule køre i skolebus, med de forfærdelige mennesker. Jeg sad trygt ved siden af Martinus, som sad i midten. Marcus sad på den anden side af ham. Der kom en af mine yndlings sange i radioen. Nemlig New York City.