Moving - Marcus og Martinus (afsluttet/retter fejl i den)

KP 28

Ninnas synsvinkel

Vi havde nu været her i en uge, og en dag.
Det ville sige 8 dage. Vi fik næsten ikke noget mad, det enste vi fik var sådan noget klamt brød. Det var tørt og en smule muggent. Ingen spiste det. Så alle var igang med at sultede stille ihjel. Vi fik sne, som var optøet til at drikke.
Jeg viste ikke hvad klokken var, men jeg viste det var d. 2 Dec. 2019.

Line sov helt tæt ind til Martinus. De andre sov også. Og jeg synes at det var meget cute, at Line og Martinus lå så tæt.

Jeg kunne ikke lukke er øjne, fordi
en masse tanker om hvordan der var i Danmark lige nu. Holdte mig vågn.

De andre så ud som om de var i en helt anden verden. Den jeg var i nu, var forfærdelig. Jeg ville gøre alt for at komme hjem. Hjem til min mor, min kat. Ja slev skolen!

Mange timer efter

Noget bumlede uden foran døren.
Jeg hørte stemmer, og en masse skud.
Det var uklart, om hvad der blev sagt. Det lød som mænd. Der råbte "HÆNDERNE OP!"

Er lille sekund efter

BOOOM!

Jeg for sammen. De andre vågnede, og kigge underligt på døren. Måske havde jeg ikke taget fejl? "HJÆLP!"
Begyndte jeg at råbe. De andre begyndte også så småt. Vores sultne kroppe kunne næsten ikke holde mere ud.

Døren blev slået op. Det var en Dansk soldat. Han holdte døren, og en masse andre soldater kom ind, og bar os ud.
På gangen lå en der mange døde mennesker. De havde helt hvidt tøj på. Der var kommet lod på det.

Jeg havde været sikker på at det var terror, men måske ikke var det ikke det alligevel.
Ja der var nogle med lidt mørk hud, men også mange havde "hvid" hud. Både folk med brunt, blond, sort hår. Lå døde på jorden.

Alle sammen var skudt. En masse blod var spræt ud på væggene. Jeg kunne ikke få øjnene lukket, selvom jeg ville. Det her var ikke nogen film, eller bog jeg læste, som fik min fantasi igang. NEJ! Det her var vrikligt.
Blodpytter blev dannet, og hvert skridt en soldat tog. Sprøjtede det op fra gulvet.

Da vi var gået et stykke tid, på den uendelige gang. Kom vi enligt udenfor. Et kraftigt vindstød, gjorde det hele meget koldere end det var i forvejen. Alt stak på min hud. Også slev om jeg havde mit tæppe ved mig. Føltes det som en milliard nåle stak mig .

Vi blev bordet ud til et fly. Det stod midt ude i ingenting. Sne fløj ind i mit ansigt. Jeg lukkede øjnene. Det næste jeg så var at, jeg var inde i flyet.

Der fik vi alle mad. Marcus sad og nussede mit hår. Imens jeg kiggede ud af det lille vindue, faldt jeg i søvn.

Lines synsvinkel

Jeg kunne ikke vente til at komme hjem. Jeg havde faktisk savnet mine tåbelige, dog elsket forældre. Hvad mon de gik rundt og lavede ?
Og gad vide om min gamle klasse var bekymret? Jeg blev ret trist af de tanker, og valgt at fokuser på noget positivt.

Martinus og jeg skulle snart til Spanien ! Jeg kunne ikke vente. Og jeg kunne overhovedet ikke forstå at der kun var om to uger tilbage.

Det her med at jeg lige havde været en gidsel var ret sindssygt. Hvad skulle der så ske efter det her? Det gjorde mig utilpas ikke at vide,
grunden til hvorfor vi var blevet "kidnappet."

Marcus's synsvinkel ( En uge senere )

Jeg havde prøvet at være mig selv, som altid. Ja, gode gamle jeg. Men tusinder af paparazzier fulgte efter os, både hist og pist.

Da jeg gik ud fra bilen på vej mod skolen.
På vej hjem . Eller til fodbold.

"Hvordan er det at være tilbage i Danmark ?!" Kunne være et af de sprøgsmål der blev skreget ind i mit øre.

Det jeg gjorde var at holde mig tæt ind til min far, og ignorer det. Martinus holdte Line tæt ind til sig, og tog en hånd op foran kameraerne, så de ikke kunne få noget ud af det.
Det ret sødt, at han passer på hende.

Det hele ville være så meget nemmere hvis jeg bare kunne stikke af. Altså bare komme væk fra de der irriterende paparazzier. Det enste jeg ville var at glemme alt det her med Antarktis,
men det var ret svært. For hvert dag, blev du mindet om det. Af folk som råbte det til dig.
"Var der meget koldt?" Mange blitz fra kamera
blinde mig.
Line havde det samme problem.

Måske skulle Ninna og jeg også bare tage på en lille ferie? For hvis jeg skulle et sted hen, skulle hun med. Min lille skat, skulle ikke efterlades her i det kolde, og stressen land. Jeg var enligt begyndt at elske det, men så kom alle de der P- mennesker.

( P- mennesker = paparazzier )

Jeg kunne stadig godt lide Danmark, men lige nu havd jeg brug for noget ro, og noget kvalitetstid med Ninna.