Moving - Marcus og Martinus (afsluttet/retter fejl i den)

KP 38

Efter brylluppet med Marcus og Ninna .

~Martinus's synsvinkel ~  ( aften )
Snart ville jeg fri til hende. Jeg var mere nervøs end nogensinde før. Selvom der var lang tid til.  Var der allerede begyndt at komme små sved pletter. Enligt  var der  en smule køligt udenfor.

"Nå Ehh , Marcus vi må også se at komme afsted." Sagde jeg med et blik, der fortalte Marcus at han ikke skulle trække tiden ud. Han smilte bare.

"Ejiii, skat vi kan godt blive et par timer endu." Sagde Line en smule fornærmet.  Hvad skulle jeg så sige nu? Ninna gav mig et undrende blik. Sig mig forstår ingen at jeg skal fri til hende?

"Line det er fordi jeg har en overraskelse, og det er vigtigt af du kommer med."
Hun vender sig om , og så hun kigger mig direkte ind i øjnene. " En overraskelse ?" Spørg hun, med et smil på læben. "Hvad for en slags" fortsætter hun.

" Tjoo , hvis jeg sagde det, ville det ikke være en overraskes." Marcus var gået over til nogle andre gæster, men Ninna syntes som altid at de er spænede at lytte til andres samler. Så hun stod med sin champagne, og prøvede at virke som om hun lavede noget, men i virkligtheden stod hun og lyttede.

"Jamen, så siger jeg lige farvel til et par stykker. Og så er vi dem der er smuttet." Sagde Line. Hun havde sit hår sat op i en høj hestehale, og når hun gik dinglede den frem og tilbage. Mine øjne kunne næsten ikke fjerne sig fra hende. Hun er så smuk!

Marcus og  fra min familie fik et farvel kram.
"Held og lykke" sagde Marcus smilende,
til mig. "Mm, tak" sagde jeg. Så han vidste det altså!

Vi tog en taxa...

~ Lines synsvinkel ~
Han er så mystisk. Hvad er det der sker  for han, her  for tiden. Og nu har han også en overraskelse.

Ej jeg gad  vildt godt, at vide havd det enligt er han skjuler. Det er ret spændende, det virkede lidt som er eventyr. Vi køre gennem Barcelona, og jeg ser på alle de små lys fra gadelygterne. Det elsker jeg, det som stjerner med håb.
Martinus holder sin arme rundt om mig, og han virker nervøs.

Taxaen stopper foran en restaurant. Det ser ud som om, at der er ret dyrt at spise her, men det ser også ret hyggeligt ud. Det minder mig om en lille cafe, men alligevel er her meget plads og en masse mennesker.

En mand føre os hen til vores bord. Det befinder sig i sådan et ude sted. Det er lille smule køligt, altså ikke specielt meget, men lidt ligesom en  Dansk sommer. Altså  med godt vejr.

Små lyskæder og hjerter som lyser op, hænger rundt omkring, og stearinlysende gør det hele meget mere hyggeligt. Noget musik kommer fra nogle skjulte højtaler. Det er ret romantisk. 
Vi sætter os ned , og for bestilt.

Vi har snakket meget sammen, om ja stort set alt. Vi for grint en masse, og plusligt kommer jeg i tanke om den der overraskelser.
Var restauranten en overraskede? For det er da noget man gør på en helt almindelig date .

"Det er da en god overraske, det her" siger jeg lidt useriøst. Han for et underligt blik, sådan et (..SHIT åhhh no...) agtigt

~ Martinus's synsvinkel ~
Hvad mente hun lige med 'en god overraskelse' det her er jo ikke overraskelsen.

Er det nu jeg burde fri...det tror jeg...." Ehh, Line der er noget jeg har tænkt på i lang tid." , jeg går ned på knæ. Min hån rystede mens  jeg tager den lille kasse med ringen op. Stille bliver den åbnet.  Hun tager sin hånd op til munden.

Vores yndlings sang bliver sat på. Nemlig Perfekt. Den er ret gammel, helt fra 2017, men vi elsker den sang helt vildt! Så det er 
P E R F E K T....ahah ...

"Line , vil du gifte dig med mig ?"  Spørg jeg. En  tåre glider ned af hendes kind. "Ja" hviske hun næsten. Roligt tager hun sin lille hånd frem. Og forsigtigt bliver ringen sat på. Folk rundt omkring klapper. Jeg rejser mig op, og gøre tåren væk. Vi trækker os ind mod hinanden. Vi står midt i det hele og kysser. Hun er så dejlig.