Connigan (Afsluttet)

5

Den følgende morgen vågnede jeg ved at Isabella puffede til mig.

"Skat.. Din mobil ringer.." Sagde hun søvndrukkent, mens hun stadig lå med hovedet op af mit bryst. Jeg sukkede, og kunne fornemme at den arm hun lå oven på, var faldet i søvn. Jeg fumlede efter min mobil på natbordet og fik skubbet den på gulvet så jeg blev nød til at skubbe mig fri fra hende.

Da jeg endelig fik fat i den stoppede den med at ringe. Jeg kunne se at det var min far, men jeg orkede ikke at snakke med ham lige nu. Det var trods alt søndag. Jeg puttede mig derfor ned til Isabella igen, der med det sammen udstødte et veltilfreds suk ved mødet af min varme krop imod hendes.

"Hvem var det?" Mumlede hun, mens hun lagde sig til rette. Jeg havde endnu ikke helt fået følelse tilbage i armen, men det gjorde ikke noget, når jeg bare kunne ligge med hende i ro og mag en søndag morgen.

"Bare min far.."

"Han ringer sikkert igen.."

"Jaa... Så må vi tage den der.." Og netop som det var sagt og jeg havde lagt mig til rette igen, begyndte min telefon at ringe. Jeg skævede til den og sukkede. "Det er ham igen.."

"Så må du nok hellere tage den.." Smilede hun drillende, stadig med lukkede øjne.

"Klokken er kun 7.30..." Muggede jeg, før jeg tog telefonen. "Ja?"

"Godmorgen min dreng! Nu forstyrer jeg vel ikke midt i baby making?" Jeg skævede til Isabella og tænkte at det nu kunne have været meget rart, men skyndte mig samtidig at skubbe det ud af hovedet og svare:

"Nej, dog ikke.."

"Ser man det.." Han holdt en pause og fortsatte så: "Jeg ville bare høre om du kommer ind og skriver under på kontrakten idag?"

"Kan den ikke vendte til i morgen mandag?"

"Nej, det skal afsluttes så vi kan komme i gang med det samme i morgen.." Jeg sukkede.

"Hvornår vil du have jeg er der?"

"Om en time? Der kommer advokaten. Så kan du også lige nå en kviky med den lille dame!" Han lo før han fortsatte: "Vi ses om en time!" Hvorefter han lagde på.

Da jeg ankom ved firmabygningen, blev jeg ikke mødt af en smilende receptionist, men en meget tom og kedeligt øde indgang. Der var rengøringsfolk rundt omkring, og jeg tænkte ved mig selv, at det nok var det bedste tidspunkt at gøre rent på, når der ikke var andre end mig, min far og en advokat i bygningen.

Snart efter nåede jeg øverste etage og bankede på min fars kontordør. Han havde ikke engang kaldt Martha på arbejde, hvilket også havde været unfair overfor hende

I det jeg trådte ind på kontoret, vendte min far sig om fra at have stået og set ud over byen, sammen med advokaten.

"Der er du Andrew!" Min far kom over og nærmest trak mig med over til Advokaten, der med det samme rækkede sin benede hånd frem. "Hr. Thomson er vores firma advokat." pressenterede min far ham som, mens jeg gav Hr. Thomson min hånd og smilede til ham, hvilket jeg intet fik tilbage af. Han var en alvorlig mand, kedelig grå og tynd at se på, med ingen videre livsglæde i øjne, hvilket på en måde gjorde mig nervøs. En tvebakke ville ligefrem se saftig ud, i forhold til ham.

"Jeg ser frem til at gennemgå papirene med dig Hr. Andrew Connigan." Når han talte var det næsten så støvet stod ud af hans mund. "Det bliver spændene.." Sagde han derefter mindst lige så livløst og monotumt som før, mens han langsomt vendte sig for at gå over til det store mødebord, min far havde på sit kæmpe kontor. Jeg var overbevist om at min lille lejlighed, havde samme størrelse som kontoret.
Efter møgsomligt at have lagt alle papirerne fra hans mappe helt lige på bordet, så han op. Og med det samme var jeg klar over, at det her kunne komme til at tage resten af dagen og jeg fortrød at jeg ikke havde taget en kop kaffe før jeg kom her.

Da han var færdig med at læse hele kontrakten op, så han atter på mig, mens han kørte den ind over bordets blanke overflade.

"Denne skal du skrive under på.." Han fandt en kuglepen frem, mens jeg var ved at få spat af hans slowmotion tempo. "Værsgo.." Han lagde kuglepennen oven på kontrakten, med spidsen pegende ned på feltet hvor min underskrift skulle sidde.

"Mens du ordner det, kan vi jo snakke om de fordele du har her i firmaet.." Jeg skævede til min far, der sad og smilede for sig selv.

"Fordele?" Gentog jeg og så på Hr. Thomson.

"Ja. Du vil få nøglerne til en helt ny renoveret lejlighed på Lillen Lane, den nyeste form for teknologi til arbejdet, rabat på alverdens rejser, halvårlige bonusser, mulighed for privat chauffør, assistent, rengørings hjælp. Ud over det har du adgang til alle de mest eksklusive klubber og investeringer." Alt det sagde Hr. Thomsen, uden så meget som at vippe med øjenbrynet. Jeg var imponeret over hans ligegyldige udstråling.

"Det var godt nok meget.." Sagde jeg og så på min far, stadig med kuglepennen hævet over feltet hvor min undskrift skulle stå.

"Ja.. Jeg har nøglen lige her.." Min far hev en nøgle op af sin lomme og smed den på bordet så den kurrede hele vejen over til mig.

"Du skal bare skrive under Hr. Connigan.." Fortsatte Thomsen.

Endnu engang mærkede jeg kvalmen stige i mit indre. Trangen til at finde ud af, hvad jeg selv gerne ville med mit liv skubbede sig endnu engang på.

"Hvor længe er kontrakten gældene?" Spurgte jeg og så på Hr. Thomsen, som så ud som om han var ved at falde ned af stolen af irritation over min tøven.

"Denne er gældene til du siger op eller bliver fyret.." Jeg turde ikke se over på min far, men jeg kunne mærke hans øjne var på mig, som en høg på en mus.

"Okay.." Sagde jeg og bøjede mig ned over papiret endnu en gang. Jeg blev ved at stirre på linjen hvor min underskrift skulle stå, på hvert lille bogstav der formede mit navn under linjen.

Andrew James Connigan.

"Hvad venter du på, knægt?" Lød det utålmodigt fra min far, mens jeg sank.

"Undskyld.. jeg skulle bare.. lige læse.." Thomsen sukkede. Det var tydeligt at jeg irriterede ham lige nu. Samtidig med at Isabella blev ved at poppe op i mit hoved. Jeg gør det for hende..

Snart efter satte jeg kuglepennen på papiret, og skrev min underskrift.