Connigan (Afsluttet)

21

I de 5 måneder der herefter gik, var jeg fuldt optaget af mit arbejde, både i plantagen, men også med at oplære børne i regning. Hvis bare de kunne regne, var der sikkerhed for at de senere ville klare sig bedre end deres forældre. Også forældrene blev oplært. Mange af dem havde aldrig gået i skole, og dem der havde, havde kun gået i skole et år eller to, mens de voksede op. Det var tydeligt at det de lærte også førte til, at de rent faktisk var mere effektive. Det utrolige lå i, at da nyheden om at folk blev undervist, spredte sig i byen, kom dem der ellers havde strejket tilbage og ønskede selv at blive undervist, hvilket de kun kunne, hvis de genoptog arbejdet.

En aften stod jeg og betragtede Alice, mens hun var ved at sende to større læs afsted, efter dagens høst. Det var et lidt andet syn, jeg blev mødt af, end det jeg havde været vidne til for 5 måneder siden. Hun kom nærmest dansende over til hytten.

"250 dollars, Andrew!" Grinede hun og holdt dem stolt frem for sig, da hun var kommet op på verandaen.

"Jeg sagde jo at det ville virke.. Du skal bare lære at stole noget mere på sådan én som mig.."

"Nu skal du ikke tage hele æren, Prettyboy." Grinede hun og hoppede glad på stedet.

"Jeg siger det bare.." Smilede jeg skævt til hende og trak på skulderen. Hun lagde en rolig hånd på brystet af mig og mødte mine øjne.

"Tak." Efter at have flyttet den igen, gik hun ind i hytten. Jeg så efter hende, og tog mig selv i at kigge efter hendes mås. Hun havde shorts på, ligesom hun havde haft det alle andre dage, men der var bare noget ved hendes korte stærke ben på denne dag, der gjorde at jeg blev ved at tage mig selv i at stirre på dem.

Efter at jeg havde fulgt efter hende ind i hytten, satte jeg mig i den slidte sofa og betragtede hende, mens hun små bandede af vores mosefund af en computer.

"Det gamle lort vil hverken til højre eller til venstre.." vrissede hun, mens hun stirrede irriteret ind i skærmen og samtidig var ved at finde pengekassen frem.

"Hvor meget har vi egentlig i den kasse?" Hun vendte sig halvt.

"Omkring en 1000 dollars.." Hun smilede. "Der er blevet sparet.. Og kun brugt penge på det mest nødvendige, Hr. Regnskab." sagde hun med sin mest uskyldige mine. Jeg kunne ikke lade hver at le.

"Det er da bedre end det møl, der kom op af den, for 5 måneder siden." Uden selv at ligge mærke til det, gav jeg hende elevatorblikket og bed mig i læben. Alt sammen noget hun lagde mærke til.

"Andrew.." Hun så strengt på mig. "Er der noget du ikke har fortalt mig?"

"Hm? Nej? Hvad skulle det være?" Hun lagde hovedet på skrå og så på mig et øjeblik, før hendes øjne blev helt blide. Hun smilede underligt skævt til mig, som hun aldrig havde gjort før, og kom langsomt vrikkende over til mig. Før jeg vidste af det, sad hun på skødet af mig og havde lagt den ene arm om mine skuldre, mens den anden nussede skiftevis min kind og min nakke. Det gav mig behagelige kuldegysninger hele vejen ned af ryggen. Jeg var ikke helt sikker på, hvad hun havde gang i, men jeg havde heller ikke lyst til at hun skulle stoppe.

"Andrew.." Sagde hun kælent. "Vi havde en aftale.." Hun kom tæt på mit ansigt.

"Aftale? Hvilken aftale?"

"Du måtte ikke forelske dig i mig.." Jeg blinkede et par gange forbløffet med øjne.

"Jeg.. øh.. Det.."

"Du ved godt hvad jeg så er tvunget til at gøre nu, ikke?" Mit hovedet var ved at eksplodere med tanker om, hvad hun nu blev nød til at gøre. Men det var alt sammen så langt fra, hvad hun rent faktisk gjorde.

Med et bøvsede hun, og pustede den klamme lugt op i ansigtet på mig.

"Ej!" Udbrød jeg, før hun hoppede af mig.

"Jeg blev nød til at gøre noget ulækkert! Sådan var aftalen, Andrew!" Mine kinder var ildrøde, mens jeg ikke kunne holde op med at grine.

"For helvede Alice!" Jeg gemte mit ansigt i mine hænder. "Nu troede jeg lige.."

"Ja, men det kan du godt droppe!" Smilede hun, og mødte mine øjne. "Du er en rigtig gris.."

"Vel er jeg ej.."

"Jo du er.. sådan at ville have begge søstre.. Hvad bliver det næste? Min far?" Jeg grinede af hende og rejste mig fra sofaen og kom over til hende.

"Ham har jeg allerede haft fat i.." Jokede jeg.

"Føj for helvede du er ulækker!" Skreg hun og puffede grinede til mig.

"Jeg mangler bare dig.." Hun skreg i det jeg begyndte at jage hende rundt. Jeg havde netop fanget hende og var begyndt at kilde hende, da døren pludselig blev smækket op og en af de kvindelige arbejdere kom ind og så skræmt på os.

"Hun er begyndt at føde!" Alice rev sig med det samme løs og løb efter kvinden, mens hun råbte:

"Få fat på en læge, Andrew!"

Den følgende morgen, sad jeg ude på verandaen sammen med den gravide kvindes lille 3 årige søn og legede, da Alice kom hen og stillede sig. Hendes hår stod ud til alle sider og hun havde store sorte render under øjne.

"Er alt som det skal være?" Hun nikkede.

"Hun har født en sund og rask lille pige.." Hun smilede undskyldende til mig, og i første omgang troede jeg at det havde noget med aften forinden at gøre, men det blev hurtigt fejet væk af det følgende:
"Jeg blev desværre nød til at tage penge fra kassen til betaling af lægen..." Hun så ned i jorden, mens jeg sukkede og sendte hende et forstående smil.

"Det er i orden. Vi skal nok få hevet de penge ind igen." Forsikrede jeg hende om, mens jeg lagde en hånd oven på den lille 3åriges hoved. Alice smilede et træt smil, før hun begav sig op af trappen til hytten.

"Orv.. forresten.." Indskød hun og vendte sig imod mig. "De her er til dig.. det ser ud til at de har været forsinkede i posten.." Hun rækkede mig 5 breve, og jeg lagde med det samme mærke til  Kenton Coffeé mærket i det ene hjørne.