Connigan (Afsluttet)

7

Det tog forbandet lang tid at blive sat ind i alle de ting der omhandlede mit arbejde. Jeg var stensikker på, at min far sikkert kunne have fundet en anden til jobbet, der var mere kvalificeret.

Både Jensen og Martha, hjalp mig op til flere gange, når jeg fik trykket på den forkerte tast på computeren, eller hvis jeg ikke kunne få printeren til at fungere. De var utroligt tålmodige, specielt Jensen overraskede mig. Han havde ellers været den jeg helst så i mit sæde, udover mig selv, men han virkede ikke til at tage sig meget af at en forfremmelse endnu engang var gået ham næsen forbi.

Min far havde sat mig til at oprette en bunke nye kunder i vores kundebase, hvilket op til flere gange voldte mig enormt meget besvær. Formularende på de nye kunder var også mangelfulde, så mange af dem måtte jeg tålmodigt sidde og ringe til for at få flere oplysninger på.

Da dagen endelig tog sin ende, lukkede jeg min computer ned, og lod en lille stak ligge tilbage til dagen efter. Klokken var omkring 17.30, da jeg stod foran min fars kontor. Martha sad og strikkede med et headset på, mens hun snakkede løs med en i den anden ende. Jeg stoppede op og ventede på at hun skulle blive færdig, men i det samme, lagde hun en hånd på mikrofonen og mimede at jeg sagtens bare kunne gå ind. Jeg smilede til hende og bankede forsigtigt på hans dør, hvorefter jeg gik ind.

"Andrew! Hvor hyggeligt at se dig.. Du har haft meget at gøre i dag, hva?" Ja, og det meste af ugen. Men hvorfor begynde at nævne småting for ham?

"Har du et øjeblik?"

"Ja, kom bare ind.." Smilede han og viftede med hånden samtidig med at han gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig ned overfor ham."Hvad kan jeg hjælpe dig med?"

"Jeg tænkte på om vi har nogen ledige jobs i øjeblikket.." Han rynkede på brynene og så tænkende op i loftet.

"Er det til Isabella? For du skal jo have en sekretær.. Martha kan umuligt rende for os begge to.. Så løber hun hovedet af!" Han lo og lænede sig veltilpas tilbage i sin stol med hænderne foldet på sin mave.

"Neeej, det var til min ven Evan.."

"Evan? Ham den lille korte med det sorte hår?"

"Ja.."

"Ham der tog bad i vores springvand?" Han grinede til mig, mens jeg ikke selv kunne holde mig tilbage fra, at udstøde et tavst kluk. Han havde været enormt fuld en dag han havde været hjemme ved os på weekend, og jeg var overbevist om at min far, havde drukket ham fuld, og Evan bare havde taget imod. Han havde det med at spille lidt for meget med musklerne, hvilket min far så absolut ikke kunne stå for. Så midt i hans Jeg-kan-drikke-mere-end-dig tale overfor min far, havde manden tilbudt Evan vodka, mens han selv kun drak vand. Evan var hoppet i med begge ben, og var senere blevet fundet, halv nøgen i vores springvand, hvilket fik min far til at grine ondt og min mor til at sende os forarvede blikke.

"Ja det er ham." Smilede jeg.

"Det kan da godt være at jeg kan finde noget til ham." sagde han og kørte en hånd tænkende ind over hans hage og kind.

"Et ordentligt job, far.. ikke en af dine drillende numre igen.."

"Årh! æv! Nu havde jeg lige glædet mig til at drille ham igen. Men jeg skal se hvad jeg kan finde frem til, det er også meget vigtigt at firmaet får et mere ungdommeligt flair hen af årene.. Godt tænkt, knægt." Jeg smilede forsigtigt. Det var som om jeg for første gang, havde gjort noget rigtigt i den uge jeg havde været der.

"Kan han sælge?" Spurgte han efter at have åbnet sin computer.

"Jo, det vil jeg da tro." Nikkede jeg og skævede til skærmen min far klikkede rundt på.

"Udemærket, så har jeg fundet noget til ham i salgsafdelingen. Vi kan jo altid finde noget andet til ham senere hen, hvis han ikke er tilfreds med det. Hvornår kan han komme?"

"Øhm.. det ved jeg ikke.. Han arbejder som tjener i øjeblikket, sååå jeg ved ikke hvordan hans vagter ligger.."

"Når.. Så bed ham ringe til Martha og aftale en tid, gerne hurtigst muligt. Jeg har en del møder med Fair trade og Congo John i den næste uges tid, så du kan nok forstå at jeg er meget booket og derfor gerne vil have sat Evan igang med det samme."

"Javel hr!" Smilede jeg og rejste mig for at ville gå.

"Forresten.. Har du planer om at fri til trunten snart?"

Jeg skulle mødes med Evan senere den aften, for at han kunne møde Isabella. Jeg vidste ikke helt hvorfor jeg havde undgået at præsentere dem for hinanden. Måske var det fordi Evan havde været den reneste trussetyv mens vi gik i skole sammen, og jeg derfor frygtede for hvordan han ville være overfor Isabella.

Jeg skævede til hende som hun sad der, ved min side og så yndig ud. Hendes lange lyse hår, hang bølgende ned over hendes nøgne skuldre. Hun havde taget en hvid sommerkjole på, som stod smukt til hendes gyldne sommerhud. Jeg placerede et forsigtigt kys på hendes skulder og modtog herefter et varmt kærligt blik fra hende.

"Ved du godt at du er et syn for guder?" Hviskede jeg på bagsædet af taxaen.

"Stop.. du skal ikke sige sådan.." Smilede hun og puffede til mig.

"Men det er du.." Hun kyssede mig og en følelse af hvor meget jeg elskede hende brusede op i mig. Hun havde ingen ide, om at jeg havde tanker om at fri til hende, og her sad hun bare, smuk som altid og smilede til verden som den lille sol hun var. 

Vi mødtes med Evan i baren på en fancy club, mens de gik hen og fandt et sted og sidde, bestilte jeg drinks. Evan havde været så elskværdig at fortælle mig at jeg skulle give i dagens anledning og at han nok skulle passe på min dame, hvorefter han havde taget hende under armen og var trukket afsted med hende. Det gjorde mig som sådan ikke noget, det var kun godt at de to lærte hinanden at kende, i tilfælde af at Evan skulle være min bestman og hun min brud.

Kort efter sad jeg ved siden af Isabella igen, mens Evan var helt oppe og køre over at hun havde studeret på et universitet i England og derfor havde boet der i lang tid.

"Men snakker de ikke lidt for.. du ved.. pølse engelsk derover?" Hun kluk lo, mens han lænede sig forover og støttede sit ansigt med en hånd.

"Nej, du tænker på pølsetysk.." Grinede hun. "Men jo det passer meget godt at de taler mere forfinet." Hun lyste hele lokalet op, på den måde hun sad der og skinnede på. Efter lidt tid undskyldte hun sig, og smuttede ud for at pudre næsen. Evan så efter hende og vendte sig så imod mig med store øjne og et alt for flabet grin.

"Hvor i alverden, har du fundet hende?"

"Er det godt eller skidt?"

"Nej nej.. Det er godt.. Jeg vil have en magen til." Jeg grinede. "Hør... Du skal se at få puttet en ring på hende.. det er totalt meget trofæhustru. Er det ikke det i snobber går op i?" Han viftede med hånden.

"Hold dog op.. Snobber? Synes du jeg er snobbet?"

"Overhovedet ikke, fatter ikke hvad du laver i der.. Men hende der.. Wauw Mama!"

"Hold op med at savle, din gris.." Jeg tog en tår og kiggede rundt i baren.

"Nej, jeg mener det.. put en ring på hende.. hurtigt!"

"Ja, ja.. Jeg skal nok.." Smilede jeg. "Jeg har planlagt noget.." Jeg tog endnu en tår. "Har du snakket med Martha?"

"Martha?"

"Min fars sekretær."

"Nååårh.. Ja, ja.. Jeg har en jobsamtale med din farmand i morgen.. er du på arbejde der?"

"Kan godt være.. Jeg har godt nok et møde med en af vores kunder i morgen, men det kan ske at jeg er der. Du må gerne lige ringe når du har snakket med ham." Smilede jeg, da jeg igen fik øje på Isabella.