Connigan (Afsluttet)

23

Jeg havde gjort noget, jeg var sikker på Alice ikke ville bryde sig om til at starte med, men senere ville blive utroligt glad for. Ud af det mange penge havde jeg taget mig den frihed, at købe hende en ny computer til kontor hytten. Det var næsten sikkert at jeg ville for ballade for det,  og specielt hvis den gamle computer bare var blevet smidt ud, så den havde jeg gemt, så hun ikke havde det at blive sur over. Den morgen var jeg taget tidligere afsted, for at nå at sætte den op før hun ankom. Jeg havde bedt børne om at holde øje med hende, og forsinke hende hvis hun kom.

Pludseligt, kunne jeg høre børne begynde at råbe op, og jeg skyndte mig derfor at se ud af vinduet og fik øje på hende. Hurtigt fik jeg sat det sidste til og startet den.

"Altså i er godt nok nogle være ballademager i dag.." Sagde hun i det hun kom ind af døren til hytten. Hun stoppede helt op og så på mig med undren. "Hvad står du der for?" Mine øjne flyttede sig kort over på computeren, før hun vendte sig imod den.

"Andrew! Det har du bare ikke gjort?!" råbte hun og vendte sig imod mig.

"Du trængte.." Grinede jeg.

"Jeg skulle give dig bank skulle jeg.." Hun kørte en forsigtig hånd ind over tastaturet.

"Hvad vil du gøre? Hoppe op og bide mig i knæet?" Hun vendte sig imod mig med en flabet mine og rækkede tunge af mig.

"Hvad synes du?"

"At du er helt fra snøvsen.."

"Ja, men ud over det?" Hun vendte ansigtet imod mig og smilede.

"Det kommer til at kræve lidt tilvendning, men ellers er jeg glad for den.. Tak" Hun lagde armene om livet på mig og klemte stille, mens jeg forsigtigt lagde en hånd på hendes ryg.

"Gode mennesker skal have det godt." Smilede jeg i det hun igen gav slip.

Alting gik pludselig fremad, da millionen kom på bordet. Der kom både sygesikring og hjælp fra et nærliggende hospital. Der blev købt nye redskaber og maskiner til høsten. Der blev mulighed for at udvide produktionen, og folk fik en langt bedre behandling og løn.

Jeg var lykkelig for de forandringer jeg så foran mig, og at jeg rent faktisk kunne gøre noget for at få det op og køre på en god måde. Jeg frygtede dog for, at min far ville sætte en stopper for projektet, eller ikke se hvordan det i virkeligheden var hernede. Jeg var ikke sikker på hvem der havde skrevet rapporterne, men det var i hvert fald nogle, der var bange for at min far ville fyre dem for ikke at have gjort et godt nok job hernede.

Nu skulle han få den sande historie, om hvad der i virkeligheden var sket, de sidste 6 måneder. Han ville også få notits om, at jeg havde brugt mine egne penge, på at rette op på det. Hvilket jeg håbede ville skabe noget respekt fra hans side af.

Den aften gik jeg derfor hjem, til lyden af græshopper, og spekulerede i hvordan jeg skulle få det formuleret på den bedste måde. Jeg skulle have ham til at forstå hvor vigtigt det her var for mig, og ikke mindst for firmaets vækst. Det var desuden også umuligt at få et fairtrade certifikat, hvis ikke tingene var nogenlunde under kontrol.

Jeg havde netop skrevet det sidste på rapporten, da Alice den aften kom og bankede på min dør.

"Har du lyst til at se en film?" Smilede hun, mens jeg trak på skuldrene.

"Jo.. Men ikke et eller andet tøset.."

"Havde tænkt mig at sætte en X-men på.." Smilede hun, og jeg kom herefter ud og satte mig i sofaen med hende.

Vi havde begge set den før, så det var egentlig bare baggrundsstøj. Da vi var sådan halvt inde i filmen, kiggede jeg på hende. Hun sad og stoppede popcorn i hovedet.