Connigan (Afsluttet)

16

Selvom jeg havde gjort det meget klart for min far, at jeg kunne starte med det samme i Congo, tog det ham alligevel en måned at få planlagt det hele. Det var som om han forsøgte at få mig på bedre tanker, men jeg var opsat på at jeg ville til Afrika. Så i stedet for at synke ned i selvmedlidenhed, undersøgte jeg noget mere om Fairtrade, og hvad Kenton Coffeé selv havde gjort for at få den mærkning. Udfra rapporterne kunne jeg ikke forstå, hvorfor vi ikke allerede var certificeret til Fairtrade mærket. Men da jeg spurgte min far om det, slog han det væk med at John, der var vendt hjem fra Afrika, var blevet uvenner med den repræsentant for Fairtrade der havde været ude og tjekke op på forholdene. Men den købte jeg ikke. Jeg vidste at John havde gjort sit bedste for at få Kenton Coffeé certificeret.

Endelig efter en måned, sad jeg i flyet mod Congo. Jeg var selvfølgelig opsat på at få det bedste ud af det, selvom jeg var nervøs for de nye forandringer. Nu skete det virkelig og jeg følte mig på en måde parat og samtidigt elendigt forberedt. På fly turen forsøgte jeg derfor at læse rapporterne igennem igen, tjekke for fejl og ikke mindst finde ud af på forhånd hvad der skulle gøres for at forbedre forholdene, hvis forholdene vel og mærke, ikke var som i rapporten. I virkeligheden var det også for at få tankerne væk fra Isabella. Jeg var stadig helt knust inden i, over at hun kunne finde på at gøre sådan. Men jeg var samtidig også ved at nå til den konklusion, at det var for det bedste. Jeg var aldrig kommet til Congo, hvis ikke det havde været for hende, så derfor havde jeg sikkert en masse at takke hende for på den front.

Jeg havde fået et mødested og tidspunkt, hvor jeg skulle stå og vente på, at der kom én fra firmaets Congo afdeling og hente mig. Men efter at have stået der i en time, besluttede jeg mig for at se mig omkring. Det kunne vel ikke skade at kende området jeg nu skulle bo i. Af ren og skær vane, endte jeg op på en lille bar, hvor jeg satte mig og ventede på mit lift. Baren var netop placeret sådan, at jeg kunne se hen til stedet jeg skulle vendte på vedkommene, så det var praktisk nok. Jeg sad derfor og kiggede længselsfuldt ud af vinduet fra tid til anden, for at få øje på bilen, men så intet og måtte vende tilbage til min rapportlæsning og forberedelse.

"Venter du på nogle?" Jeg vendte mit blik imod en ung kvinde på min alder, med blond hår og mørke øjenbryn, samt de grønneste øjne jeg til dato havde set.

"Øh.. Ja.." Fik jeg frem stammet ved synet. Jeg havde ganske enkelt ikke forventet at se en pige som hende, i Congo og slet ikke bag en nusset bar. "Der skulle have været en bil og hente mig, men de er vidst forsinket." Smilede jeg høfligt og vendte atter tilbage til min rapport i den tro at hun absolut ikke var interesseret i hvad jeg lavede der, men der tog jeg fejl.

"Jeg har ikke set dig før? Er du her fra byen?" Hun smilede et tandpasta hvidt smil, mens hun gumlede på et tyggegummi og samtidig tørrede et ølglas af i et viskestykke. Jeg trak på skuldrene.

"Nej, jeg er lige kommet med flyet for en 2 timer siden.."

"Hvad hedder du?" Men før jeg kunne nå at svare stoppede hun mig. "Nej vent.. Jeg skal gætte det.. Okay.." Hun betragtede mig for et øjeblik med sammenpressede øjne og smilede. "Brad!?" Jeg rystede på hovedet. "Steve?"

"Nope." Jeg tog en tår af min øl.

"Ron!" Jeg grinede.

"Wow.. Det er du ikke særlig god til.. Det er ellers ret let." Hun lo.

"Det siger du fordi du ved det.. Prøv du at gætte hvad jeg hedder så."

"Okay.. Anna?"

"Hvor gammel ser jeg ud?"

"Okay okay.. Hvad med.. Kate?"

"Og hvem er du så? Leopold?" Jeg grinede. "Du hedder Andy!" Udbrød hun og klappede af sig selv.

"Nul! Mary?" Hun kluk lo.

"Nej, oh my god du er godt nok dårlig til det her."

"Af hvad jeg ved, har du heller ikke gættet hvad jeg hedder endnu!" Smilede jeg skævt til hende, og lagde mærke til at hun bed sig selv kort varrigt i læben, mens hun betragtede mig. "Men det var tæt på.." tilføjede jeg og tog en tår af min øl, uden at fjerne blikket fra hende.

"Okay.. hm.." Hun stod lidt og kiggede op i loftet, før hun smilede til mig. "Anders!" Jeg rystede på hovedet.

"Stadig rigtig tæt på."

"Okay.. Hvis jeg gætter det, får jeg et kys.. sådan er reglerne." Jeg så forbløffet på hende.

"Men vi har lige mødt hinanden?"

"Og? En regel er en regel!" Jeg trak på skuldrene, og kunne ikke styre mig selv fra at smile til hende. "A?.. Hmm... Aaa?" Pludselig lyste hun op og grinede til mig. "Du hedder Andrew! Gør du ikke??"

"Wauw!" Mine øjenbryn fløj op af forbløffelse over at hun kunne gætte det så hurtigt. "Jeg tager det i mig igen, du er ret god til at gætte den slags."

"Så det er altså rigtigt?" Hun smilede og lænede sig ind over disken. "Du skylder mig noget.." Jeg sank. Jeg havde aldrig rigtig kysset en pige, jeg lige havde mødt på den måde. "Hvad venter du på? Du har måske en kæreste derhjemme?"

"Neej.." Hun smilede et selvsikkert smil, og med et, greb hun fat i min krave og hev mig ind til et kys. Alt i mig sitrede, og samtidig følte jeg dårlig samvittighed overfor Isabella, hvilket fik mig til at trække mig væk. Hun rettede sig op og smilede et afdæmpet smil, som om hun havde gjort det før og jeg blot var endnu et jagttrofæ, og drejede derefter rundt på hælen og truntede hen til en anden kunde.

Jeg blev ved at gætte på hvad hun hed, men uden held, hvilket hun grinede af. Noget i mig boblede helt vildt, ved tanken om at hun syntes, det jeg sagde var sjovt. Flere gange rørte hun forsigtigt min skulder, min arm og min hånd, og fik mig samtidig til at føle mig rigtig godt tilpas i hendes selskab.

Efter en del timer, besluttede jeg mig for at finde en taxa, og selv tage til byen med kaffe plantagen der tilhørte Kenton Coffeé. Desværre opdagede jeg at min mobil var løbet tør for strøm, så jeg spurgte hende om jeg måtte låne deres telefon, hvilket jeg godt måtte.

Snart efter holdt taxaen ude foran baren, og jeg sagde farvel til hende.
"Jeg kommer vel aldrig, til at vide hvad du hedder?" Smilede jeg til hende, før jeg ville gå. Hun trak blot på skuldrene og smilede.

"Det er bare ærgerligt, Andrew." Hendes blik tirrede mig i den grad, men jeg prøvede at skubbe tanken væk.

"Jamen, så farvel da."

Jeg havde netop sagt hvor jeg skulle hen til chaufføren, da døren blev åbnet og bar pigen satte sig ind ved siden af mig på bagsæddet. Hun sagde noget på fransk, henvendt til chaufføren, der derefter satte i gang.

"Jeg hedder Cathy.." Smilede hun og mødte min mund igen, uden jeg kunne nå at sige til eller fra. Kort efter trak hun sig væk og mødte mine øjne med en brandene lyst jeg aldrig havde set før hos nogen anden, men instinktivt godt vidste hvad betød. Med det samme mødte vores læber igen hinanden, denne gang med endnu mere passion end før. Hun trak sig tættere på mig, bed mig kort i læben og fortsatte derefter kysset. Jeg var fyr og flamme. Aldrig havde jeg oplevet noget ligne, men jeg var vild med det! Jeg kunne tydeligt mærke chaufførens blikke i bakspejlet, men jeg ignorerede ham.

Efter noget tid, stoppede bilen, jeg betalte og blev nærmest hevet udfra bagsæddet. Snart efter stod vi foran en dør, hvortil hun låste op og hev mig med ind. Hun flåede nærmest min skjorte op mens hun sparkede sine sko af. Jeg forsøgte selv at få åbnet hendes kjole. Mens vores læber ivrigt hungrede efter hinanden bumpede vi flere gange ind i reoler, vægge, borde, stole til vi til sidst landede på en stor dobbeltseng, hvor kæleriet fortsatte.